Eksperter om behandling af blodpropper i hjertet: Danmark gør det godt

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

Det er faktisk ikke særlig mange år siden, at en blodprop i hjertet var så godt som en dødsdom.

Ballonudvidelser, pacemakere, blodfortyndende medicin og større udbredelse af hjertestartere og konceptet hjerteløbere har dog ændret meget på det billede, så en blodprop i hjertet ikke længere behøver at være fatalt.

Derfor er to danske eksperter, som Dagens Medicin har talt med, da også ganske tilfredse med den udvikling, som de har set inden for området i løbet af deres karrierer.

»Det går helt fantastisk, i forhold til da jeg startede som læge for 25 år siden. Jeg har fulgt udviklingen hele min karriere, og det er virkelig markant, hvad der er sket,« fortæller professor og overlæge Thomas Engstrøm fra Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet.

Samme udmelding kommer fra overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Cardiologisk Selskab Steen Dalby Kristensen.

»Det er med en vis stolthed, at folk som Thomas og jeg i løbet af vores karrierer har oplevet markante forbedringer i behandlingsmuligheder og også en markant nedsat dødelighed ved blodprop i hjertet. Men selvom mange færre dør af en blodprop i hjertet i dag i forhold til tidligere, er der stadig rum til forbedring, og det skal vi huske, inden vi tager armene helt op over hovedet,« siger Steen Dalby Kristensen.

Folk er blevet gode til at ringe 112

Steen Dalby Kristensen peger på, at nogle af de store fremskridt faktisk ikke er sket på hospitalsgangene eller operationsstuerne, men hjemme hos folk selv, hvor borgerne i dag er blevet meget bedre til at ringe 112, når de oplever brystsmerter, der kan være en indikation på en blodprop i hjertet.

Det største problem for patienter med en stor blodprop i hjertet er nemlig ofte, at de kommer for sent ind på hospitalet, til at lægerne kan gøre noget, selvom hjertelægerne er klar 24 timer i døgnet syv dage om ugen.

Derfor er det vigtigt, at folk ved, hvilke symptomer de skal kigge efter, og at den viden hele tiden er på tapetet.

Det største problem, når det kommer til risikoen for at dø af en blodprop i hjertet, er stadigvæk, at folk ikke får ringet efter hjælp i tide

Thomas Engstrøm, professor og overlæge, Afdeling for Hjertesygdomme, Rigshospitalet

»Vi har haft fokus på det i mange år, men det er en kontinuerlig proces, hvor vi hele tiden skal sørge for, at folk er opmærksomme på deres eget hjertehelbred. At reducere forsinkelsen i behandling er samtidig det område, hvor vi har flyttet mest. Selvom det kan virke lavpraktisk, er det næsten det vigtigste,« siger Steen Dalby Kristensen.

Thomas Engstrøm har samme holdning og mener derfor også, at det har været en stor succes i Danmark, at folkeoplysningen har gjort, at folk i langt højere grad ringer 112, når de har symptomer. Samtidig har vi har fået opsat mange hjertestartere, og mange danskere har meldt sig som hjerteløbere, hvis blodproppen kompliceres af hjertestop.

»Samtlige grundejere har efterhånden en hjerteløber, som kommer rendende og giver livreddende førstehjælp. Det er et godt eksempel på et nationalt samarbejde, som specielt Hjerteforeningen og Trygfonden har bidraget til. Det største problem, når det kommer til risikoen for at dø af en blodprop i hjertet, er stadigvæk, at folk ikke får ringet efter hjælp i tide,« siger han.

Ambulancetjenesten redder hjerteliv

Thomas Engstrøm peger også på et andet område, hvor vi i Danmark har lavet nogle initiativer, som har haft stor betydning for risikoen for at dø i forbindelse med en stor blodprop i hjertet.

Overlægen kalder det for et tigerspring, da der blev etableret et samarbejde mellem ambulancetjenesten og hospitalerne, således at ambulanceredderne allerede i ambulancen kan tage et hjertekardiogram fra patienten og videresende data til hospitalet.

På hospitalet kan hjertelægerne ret hurtigt vurdere alvorsgraden af patientens tilstand og gøre en operationsstue klar til akut ballonudvidelse, hvis der er behov for det.

»De første tre timer efter en blodprop i hjertet er de mest afgørende, og koordineringen mellem ambulancetjenesten og hjertelægerne har gjort, at tiden, som hjertet lider, er reduceret helt markant. Hjertemusklen dør, hvis den lider for længe, men i dag har patienter med en blodprop i hjertet en god prognose, hvis de kommer hurtigt på hospitalet,« siger Thomas Engstrøm.

Behov for bedre lægemidler

Når en person med en stor blodprop i hjertet først kommer ind på et hospital i Danmark, har lægerne både erfaringen og teknologien til at trække patienten ud af dødens greb.

Steen Dalby Kristensen fortæller, at det at forberede stents og avancerede blodfortyndende lægemidler har bidraget til at optimere chancerne for succes, men at der stadig er nogle huller, hvor lægerne mangler en forståelse for, hvorfor nogle patienter får beskadiget deres hjertemuskel uforholdsvist meget.

Et selvstændigt problem opstår, når hjertelægerne med en ballonudvidelse forsøger at fjerne blodproppen. Når det sker, genetableres blodstrømmen til hjertet, men i visse situationer kan det paradoksalt nok skade hjertet.

»Her har der været forsøg med forskellige lægemidler til at forberede hjertet på, at blodproppen bliver fjernet, men de har ikke vist sig særlig effektive. Derfor vil der stadig i dag være en klar plads til nogle nye behandlingsprincipper og lægemidler til at forbedre pumpefunktionen i hjertet og forhindre så store skader på hjertemusklen,« forklarer Steen Dalby Kristensen.

Blodpropper ødelægger hjertet

Netop gruppen af patienter, som får skader på hjertet i forbindelse med en blodprop, er en udfordring for hjertelægerne på landets hospitaler. Disse skader kan eksempelvis være deciderede huller på hjertet enten ud til hjertesækken, mellem hjertekamrene eller i de muskler, som styrer hjerteklapperne.

Bliver disse dele af hjertet først kompromitteret, bliver patienten hæmodynamisk meget ustabil, og der er ikke andet at gøre end at åbne patienten op for at udføre åben hjertekirurgi.

»At udføre åben hjertekirurgi på en patient med en frisk blodprop og den komplikation er en vanskelig sag, som stadig kommer med en ikke helt god prognose. For det første tåler patienten ofte dårligt, at man åbner ham eller hende op, og for det andet er det vanskeligt at sy i skrøbeligt væv,« siger Thomas Engstrøm.

»Disse patienter står tilbage med en dårlig prognose, og dem har vi stadig udfordringer med, selvom det generelt går rigtig godt i forhold til at komme sig oven på en blodprop i hjertet,« uddyber han.

Dør, mens de venter på pacemaker

Har patienten først oplevet skader på hjertet, er det for mange nødvendigt at få indopereret en pacemaker eller en defibrillator.

Folk som Thomas og mig har gennem vores karrierer oplevet rigtig mange fremskridt, men vi er ikke i mål endnu. Man skal huske på, at folk stadig dør af hjerte-kar-sygdomme, og at blodpropper i hjertet er en af dem, som slår flest mennesker ihjel

Steen Dalby Kristensen, overlæge og professor, Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Cardiologisk Selskab

Steen Dalby Kristensen peger på, at der i den sammenhæng fortsat er udfordringer for læger i forhold til at afgøre, om en patient skal have indopereret et apparat i hjertet eller ej.

Før det kan komme på tale, skal der være tale om nedsat pumpefunktion, men det kan være svært at vurdere umiddelbart lige efter en blodprop i hjertet, hvor mange løbende får det bedre på grund af medicin.

Derfor venter læger med at træffe den afgørende beslutning til op til tre måneder efter en blodprop i hjertet, og i den tid kan der gå nogle patienter tabt.

»Patienterne ligger jo ikke på hospitalet i tre mdr., men kommer hjem, og i den periode kan der opstå komplikationer. Her mangler vi stadig nogle værktøjer til hurtigere at identificere de rette patienter til pacemaker eller defibrillator,« forklarer Steen Dalby Kristensen.

Bedre screening af familie

Steen Dalby Kristensen peger også på et andet område, hvor vi i Danmark kan blive bedre til at tage hånd om patienter med hjerteproblemer.

Når patienter har fået en blodprop i hjertet, skyldes det åreforkalkning i kranspulsåren, og det kan behandles med medicin, der primært nedsætter koncentrationen af LDL-kolesterol i blodet.

Her skal man ifølge overlægen være opmærksom på, at der kan være en vis grad af arvelighed i niveauerne af LDL-kolesterol, så det kan være vigtigt, at pårørende også bliver undersøgt for at finde ud af, om deres niveauer af LDL-kolesterol ligeledes er høje med den dertilhørende forøgede risiko for udvikling af blodpropper.

Er det tilfældet, skal personerne tidligt i gang med behandling med kolesterolsænkende medicin.

»Det er vi ikke så gode til i Danmark endnu, og jeg synes, at der bør sættes flere ressourcer af til at håndtere familiær hyperkolesterolæmi. Det vil ikke være uvæsentligt i forhold til yderligere at forbedre resultaterne inden for hjerte-kar-området,« vurderer Steen Dalby Kristensen.

Mange patienter er stadig uforklarlige

Thomas Engstrøm fortæller, at vi i Danmark også stadig har udfordringer med at finde den rigtige supplerende behandling til omkring 15 pct. af de patienter, som får en blodprop i hjertet.

I Danmark får omkring 4.000 personer om året en blodprop i hjertet, og 15 pct. modsvarer derfor 600 personer, som trods vellykket ballonudvidelse får store skader på hjertet.

Flere og flere danskere får diagnosticeret type 2-diabetes, og kombinationen af type 2-diabetes og vaskulær sygdom er et af de største problemer, også fordi det drejer sig om mange mennesker. Det er et område, hvor det fortsat rigtig halter med forebyggelsen

Thomas Engstrøm, professor og overlæge, Afdeling for Hjertesygdomme, Rigshospitalet

Mange af patienterne kan betegnes som uforklarlige patienter, hvor patienterne på trods af hurtig respons, hurtig ambulance og hurtig behandling med det bedste i lægernes værktøjskasse stadig udvikler store skader på hjertet.

»Nogle reagerer meget uhensigtsmæssigt, og til dem leder vi fortsat efter forskellige måder til at forebygge store skader på hjertet i forbindelse med en blodprop. Der er behov for nogle studier til at identificere karakteristika ved disse patienter. Vi leder efter tidlige tegn, og kan vi finde dem, kan man måske behandle dem med medicin eller anden form for hjertestøttende terapi allerede i ambulancen og derved forbedre deres prognoser,« siger Thomas Engstrøm.

Skal være bedre til at forebygge

Begge overlæger er enige i, at et af de områder, hvor der også stadig kan forbedres en hel del, er inden for forebyggelse.

I Danmark er vi ifølge Thomas Engstrøm kommet rigtig langt, men der er stadig et stort potentiale i forhold til at forhindre store blodpropper gennem bl.a. livsstilsvejledning, kostvejledning og medicinsk behandling af risikofaktorer.

»Det går bedre i dag end førhen, hvor rigtig mange danskere bl.a. røg. Når det gælder risikoen for en blodprop i hjertet, er der intet godt at sige om det at ryge. Det giver bare en meget højere risiko for at få en blodprop, ligesom kolesterol og forhøjet blodtryk også gør det. Forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk kan vi gøre noget ved medicinsk, og vi er også blevet gode til at screene folk og opdage dem, som har brug for støtte,« siger Thomas Engstrøm.

Han peger dog på ét område, hvor tingene ikke går helt så hurtigt, som han gerne så.

»Flere og flere danskere får diagnosticeret type 2-diabetes, og kombinationen af type 2-diabetes og vaskulær sygdom er et af de største problemer, også fordi det drejer sig om mange mennesker. Det er et område, hvor det fortsat rigtig halter med forebyggelsen,« siger Thomas Engstrøm.

Vi er ikke i mål endnu

Steen Dalby Kristensen fortæller, at lægerne allerede i dag gør meget for at reducere forekomsten af risikofaktorer som rygning, forhøjet kolesterol, metabolisk syndrom osv. Han peger dog også på, at det langt hen ad vejen drejer sig om et ressourcespørgsmål, hvor specielt nogle dele af samfundet kan være svære at nå, før de kommer ræsende ind på hospitalet i en ambulance.

»Der er en social ulighed inden for hjerte-kar-området, og det er der også inden for risikofaktorerne for blodpropper i hjertet. Derudover kan det for nogle være svært for os at trænge igennem med budskabet om, at de skal passe på sig selv ved at leve sundere og eventuelt tage forebyggende medicin. Det skal vi gøre bedre, ikke bare inden for hjerte-kar-området, men inden for hele sundhedsvæsenet,« siger Steen Dalby Kristensen.

Steen Dalby Kristensen peger også på diagnosticering som et område, hvor der er rum til forbedringer, hvilket danske læger og forskere også hele tiden arbejder på.

Det drejer sig bl.a. om forbedringer af billeddiagnostik, hvor brugen af MR- og CT-skanninger til at identificere åreforkalkninger er en meget interessant mulighed.

Før det kan komme på tale at udføre den slags skanninger rutinemæssigt, kræver det dog, at der i Danmark bliver uddannet flere læger til at analysere billederne og på den baggrund stille en diagnose.

»Folk som Thomas og mig har gennem vores karrierer oplevet rigtig mange fremskridt, men vi er ikke i mål endnu. Man skal huske på, at folk stadig dør af hjerte-kar-sygdomme, og at blodpropper i hjertet er en af dem, som slår flest mennesker ihjel. Der er for mig at se stadig mange muligheder for forbedringer på områder, hvor vores viden endnu ikke er tilstrækkelig,« siger Steen Dalby Kristensen.