Efter tre år venter hjertetransplantationscenter stadig på grønt lys

Hjernedød har siden 1990 været kriteriet for at kunne bruge hjerte og andre organer fra organdonorer. Men siden en faglig arbejdsgruppe i august 2018 udsendte en rapport med en vurdering af grundlaget for at indføre DCD – Donation efter Cirkulatorisk Død – i Danmark, og et politisk flertal i Folketinget i foråret 2019 efterfølgende vedtog, at afdøde også skal kunne donere deres organer efter ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, har de nationale transplantationscentre ventet på, at Sundhedsstyrelsen skal udsende nationale anbefalinger for implementering af DCD i Danmark.

På Transplantationscentret på Aarhus Universitetshospital bruges ventetiden på at gøre sig klar til den dag, Sundhedsstyrelsen giver grønt lys til DCD, fortæller professor og overlæge Hans Eiskjær.

»Der er konstant venteliste til et nyt hjerte og til andre organer. Donormangel er et reelt problem. Som transplantationscenter ønsker vi, at der er så mange donorer som muligt. Vores vurdering er, at indførelse af

Vi skal optimere vores metoder, så vi har flest mulige data på hånden, når vi kan gå i gang med at bruge organer fra kredsløbsdøde donorer

Hans Eiskjær, professor og overlæge, Transplantationscentret på Aarhus Universitetshospital

DCD vil øge antallet af donorer med 15-40 pct. Et forsigtigt skøn vil være, at det kan betyde, at vi årligt får 5-10 ekstra donorhjerter til rådighed til transplantation,« siger Hans Eiskjær.

Snart i høring

Hans Eiskjær mener, at indførelsen af DCD kan gennemføres relativt smertefrit på grund af et allerede eksisterende lovgrundlag, fra før hjernedødskriteriet blev indført i 1990.

Planen er, at DCD i første omgang skal implementeres på Rigshospitalet og på de tre universitetshospitaler i Aalborg, Aarhus og Odense.

Allerede i maj 2020 gik Sundhedsstyrelsens arbejde med at udarbejde en rapport med nationale anbefalinger for DCD i gang. Men styrelsens arbejde med de nationale anbefalinger for implementering af DCD i Danmark, og en efterfølgende planlagt høringsproces, er blevet forsinket på grund af COVID-19.

I et skriftligt svar til Dagens Medicin skriver Sundhedsstyrelsen, at man nu forventer at kunne sende rapporten med de nationale anbefalinger for DCD i høring medio 2022. Styrelsen bekræfter samtidig, at indførelsen af DCD ikke forudsætter, at der gennemføres lovændringer.

Velfungerende dyremodel

Hjertetransplantationscentret på AUH har de seneste tre år forberedt sig på at kunne øge antallet af donorhjerter, til når DCD forventeligt er indført. Sammen med centre i Cambridge og Newcastle i Storbritannien og Groningen i Holland har centret på AUH etableret et udviklingssamarbejde på området, fortæller Hans Eiskjær.

Centret på AUH har udviklet, hvad de selv beskriver som en velfungerende dyremodel til at indøve og optimere transplantation af donorhjerter fra kredsløbsdøde grise.

Hjertedonation

12 andre europæiske lande samt USA, Australien og Japan har indført DCD, Donation efter Cirkulatorisk Død.

24 danske hjertepatienter fik i 2021 en hjertetransplantation. Tilsvarende tal for 2020 og 2019 var henholdsvis 31 og 30 hjertetransplantationer.

16 hjertepatienter var ved årsskiftet på venteliste til et nyt hjerte.

Én patient døde på venteliste til et nyt hjerte i 2021. De foregående år har antallet af patienter, der døde på venteliste, varieret mellem én og fire.

For alle organtyper var der ved udgangen af 2021 389 patienter på venteliste. 11 patienter døde, mens de var på venteliste.

Kilde: Dansk Center for Organdonation

»Tidsvinduet for at sikre de bedst egnede donorhjerter er relativt smalt. Når respiratorbehandling og anden livsforlængende behandling er afbrudt, og man afventer, at åndedræt og hjertevirksomheden ophører, tager hjertet skade, hvis det er uden ilt og blodforsyning for længe. Derfor er øvelsen at optimere iltning og nedkøling af hjertet. I vores dyreforsøg er vi aktuelt i gang med at undersøge, om vi kan forbedre donorhjerternes egnethed til transplantation ved at lægge dem i en nyudviklet hjertelungemaskine, som udover at sikre blod og iltforsyning til hjertet også gennemstrømmer hjertet med næringsstoffer,« siger Hans Eiskjær.

Han pointerer desuden, at udviklingsarbejdet tjener et centralt formål:

»Vi skal optimere vores metoder, så vi har flest mulige data på hånden, når vi kan gå i gang med at bruge organer fra kredsløbsdøde donorer,« siger Hans Eiskjær.