Der er overraskende høj risiko for hjertesvigt efter atrieflimren

Andelen af danskere, der vil udvikle atrieflimren i løbet af livet, er i perioden 2000-2022 steget fra at ramme én ud af fire til én ud af tre.

Det viser resultaterne af en undersøgelse, som en forskergruppe fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Institut for Klinisk Medicin på Aalborg Universitet har fået publiceret i British Medical Journal (BMJ). En ledsagende ‘editorial’ i BMJ roser studiet for at være både robust og bemærkelsesværdigt på grund af den konkrete kvantificering af langtidsrisikoen for atrieflimren. Samtidig viser studiet, at én ud af fem får et stroke efter atrieflimren, og risikoen er kun faldet marginalt de seneste 20 år. Men en dobbelt så høj andel – to ud af fem – får hjertesvigt. Det overrasker og bekymrer postdoc, læge, ph.d. Nicklas Vinter, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

»Den høje risiko for hjertesvigt efter atrieflimren er det mest overraskende fund i vores undersøgelse. Med tanke på den dårlige prognose, som er forbundet med hjertesvigt efter atrieflimren, og at hver tredje dødsfald efter atrieflimren skyldes hjertesvigt, er det meget bekymrende,« siger Nicklas Vinter.

Flere årsager til øget risiko

Undersøgelsen er udført som et kohortestudie, hvor der indgik data fra 3,5 mio. personer uden atrieflimren og ca. 363.000 personer med atrieflimren. Hvor risikoen for stroke hidtil har været anset som den kendteste følgesygdom til atrieflimren, viser undersøgelsen, at langt flere personer med atrieflimren end tidligere antaget er i risiko for at få hjertesvigt.

Forklaringen på den øgede risiko for at udvikle atrieflimren i løbet af livet er stigende alder i befolkningen, bedre behandling af en række af de hjertesygdomme man tidligere døde af, men også at lægerne i dag undersøger mere for atrieflimren og er blevet bedre til at finde sygdommen end tidligere.

En subgruppeanalyse af resultaterne viser, at livstidsrisikoen for atrieflimren er højest for personer med en længerevarende uddannelse. Det kan efter Nicklas Vinters vurdering tolkes som, at personer med en høj uddannelse – i større udstrækning end personer med kort uddannelse – lever længe nok til at blive diagnosticeret med atrieflimren.

Kalder på handling

Ét af de væsentligste læringspunkter af undersøgelsens resultater er efter Nicklas Vinters vurdering, at de sundhedsprofessionelle øger deres fokus på forebyggelse og behandling af hjertesvigt efter atrieflimren.

»I internationale og nationale guidelines for behandling af atrieflimren er der især fokus på forebyggelse af stroke, men ikke noget om forebyggelse af hjertesvigt. Selv om flere end 85 pct. af de patienter, der får diagnosticeret atrieflimren starter behandling med blodfortyndende medicin, og 85 pct. af disse fortsat følger den anbefalede behandling to år efter, er der fortsat plads til at gøre den forebyggende behandling af stroke endnu bedre,« siger Nicklas Vinter og fortsætter:

»Men resultaterne af vores undersøgelse kalder på hurtig handling i forhold til nye strategier for forebyggelse af hjertesvigt blandt personer med atrieflimren og i forhold til at iværksætte forskningsstudier inden for forebyggelse af hjertesvigt. Der er meget lidt forskning på dette område, og vi har brug for randomiserede studier, som f.eks. kan se på effekten af at tilbyde rehabilitering til patienter med atrieflimren,« siger Nicklas Vinter.

Livstidsrisikoen for at udvikle atrieflimren steg fra 24,2 pct. i 2000-2010, til 30,9 pct. i 2011-2022.

Den hyppigste komplikation til atrieflimren var hjertesvigt, med en livstidsrisiko på 42,9 pct. i 2000-2010, og 42,1 pct. i 2011-2022.

Livstidsrisikoen for stroke eller blodprop i hjertet faldt svagt mellem de to opgjorte tidsperioder: Fra 22,4 til 19,9 pct.

Flere end 130.000 danskere lever med en diagnose for atrieflimren. Hvert år diagnosticeres flere end 20.000 personer med atrieflimren.

(Kilde: »Temporal trends in lifetime risks of atrial fibrillation and its complications between 2000 and 2022: Danish, nationwide, population based cohort study«, BMJ 2024)