Danske læger arbejder på at gøre stamceller til lægemiddel ved hjertesygdom

Patienter med eksempelvis kranspulsåresygdom eller hjertesvigt kan om nogle få år måske se frem til at blive behandlet med stamceller fra andre menneskers mavefedt. Det tyder det i hvert fald på, når man skeler til den banebrydende danske forskning på området.

På Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet har forskere udviklet og patenteret en teknik til at oprense såkaldte mesenkymale ­celler fra mavefedtet hos raske donorer og derefter gå gennem lysken med et kateter og sprøjte dem direkte ind i hjertet hos hjertepatienter.

I hjertet hos hjertepatienterne udfører de transplanterede celler et rent mirakel, idet de er i stand til både at udbedre arvæv, stimulere dannelsen af nye hjertemuskel­celler og reducere smerter og gener hos ­patienterne.

Efter et langt tilløb er behand­lingen nu inde på opløbsstrækningen i forhold til at blive en realitet.

»Det er 15 års arbejde og forskning i stamceller, der gerne snart skal ende med et produkt, som kan fremstilles i så stor skala, at lægerne kan have det liggende og give det som lægemiddel til en række patienter med både hjertesygdomme og andre sygdomme,« forklarer den ledende forsker bag den banebrydende forskning, Jens Kastrup, der er overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet og professor emeritus ved Københavns Universitet.

Reparerer skader på hjertet

Jens Kastrup fortæller, at det ny­skabende i behandlingen er, at stamcellerne ser ud til at kunne reparere beskadiget væv, hvilket ingen andre lægemidler er i stand til.

Lægemidler mod eksempelvis ­forhøjet blodtryk eller hjertesvigt lindrer symptomerne på syg­dommene og aflaster hjertet, men de gør ikke noget ved det underliggende problem.

Det tyder på, at selve ­hjertet er repareret, hvilket vil være et helt nyt behandlings­paradigme ved behandling af hjertesygdomme. Det er der ingen andre behandlinger, som gør

Jens Kastrup, overlæge, ­Afdeling for Hjerte­sygdomme, Rigshospitalet

De første forsøg med mennesker, som forskerne har behandlet med de danske stamceller, viser, at patienter med hjertesvigt fik mere muskelvæv og mindre arvæv i hjertet efter behandlingen. Det kunne forskerne se på MR-scanninger.

»Det tyder på, at selve hjertet er repareret, hvilket vil være et helt nyt behandlingsparadigme ved behandling af hjertesygdomme. Det er der ingen andre behandlinger, som gør,« siger Jens Kastrup.

Afventer fase 2-resultater

Selvom stamceller rummer et til­syneladende stort potentiale inden for behandling af mange forskel­lige sygdomme, der skyldes beskad­iget væv, fokuserer Jens Kastrup sin forskning på at bruge stamceller til patienter med hjertesygdomme.

Indtil videre har forskerne gennem­ført to fase 2-forsøg med ­patienter med kranspulsåresygdom og hjertesvigt, der er en tilstand med nedsat arbejdskapacitet, betydelig åndenød og evt. store smerter i brystet ved anstrengelse.

Det ene studie er et nationalt ­studie med 81 patienter, mens det andet er et europæisk studie med 133 patienter. Begge studier er gennemført, og patienterne er fulgt i 12 mdr., men da det er placebokontrollerede studier, kender Jens Kastrup endnu ikke til resultaterne.

Overlæge Jens Kastrup har i mere end end 15 år stået i spidsen for stamcelleforskningen, der gerne snart skal munde ud i konkrete lægemidler og behandlingsmulig­heder til blandt andet hjertesygdomme.Foto: Rigshospitalet/Privat

Han er dog fortrøstningsfuld.

»Resultaterne bestemmer, hvor hurtigt vi kommer til at skride ­fremad. Vi skal have en samtale med det europæiske lægemiddelagentur EMA her til efteråret, hvor vi fremlægger vores resultater, så de kan ­afgøre, hvad der kræves yderligere for at godkende vores stamceller som behandling.«

»Der findes i dag stort set ingen stamcellebehandlinger til klinisk brug, og det er en udfordring, fordi vi så ikke ved, hvor meget data der skal til for at få en godkendelse. Men det er det, som vi skal have et møde med EMA om,« siger Jens Kastrup.

Skiftede hurtigt til donorer

15 år med forskning i stamceller som mulig behandling til patienter med hjertesygdom har lært forskerne på Rigshospitalet en ting eller to.

Indledningsvist i forskningen ­forsøgte Jens Kastrup sig med at bruge patienternes egne stamceller som behandling. Den vej viste sig dog at være for besværlig og om­kostningsfuld.

For det første vidste forskerne ikke på forhånd, hvor mange ­stamceller de kunne få ud af patienternes fedtvæv, ligesom de ikke på forhånd kunne vide noget om kvaliteten. Dertil kom hele problematikken omkring at dyrke hver patients individuelle stamceller i seks til otte uger for at gøre dem klar til brug.

Så besværlig og omkostningstung en behandling ville ifølge Jens ­Kastrup aldrig være blevet til noget.

»Det ville være et alt for dyrt og besværligt setup, så derfor gik vi over til at bruge stamceller fra ­raske donorer for at kunne lave et ­lægemiddel, vi kan undersøge i store kontrollerede studier,« siger Jens Kastrup.

25 mio. fra Innovationsfonden til at udvikle procedurer

Før stamcellebehandlingen kan blive standardbehandling ved en række hjertesygdomme eller andre sygdomme, skal forskerne fra Rigshospitalet have løst nogle udfordringer.En af de udfordringer er, at forskerne som ved udvikling af et hvilket som helst andet lægemiddel skal have helt styr på dokumentationen for de procedurer, der ligger til grund for produktionen af lægemidlet.

Til det formål har Kardiologisk Stamcellecenter netop modtaget 25 mio. kr. af Innovationsfonden.

Beløbet skal bruges til at udvikle en standardiseret metode for ud­tagning, opkoncentrering, dyrkning og nedfrysning af stamcellerne, så den enkelte hjertelæge blot skal tage en ampul ud af fryseren for at være klar til at behandle en given patient.

Derudover skal forskerne fra Rigshospitalet have helt styr på, hvor mange celler og i hvor stort et volumen hver patient skal behandles med.

Bevillingen skal også bruges til at finde ud af, hvor mange gange ­forskellige mængder stamceller kan opkoncentreres i en bioreaktor uden at miste deres egenskaber.

»Vores produkt skal laves i forskellige koncentrationer, for der er ­forskel på, om det er bedst at give 100 mio. stamceller i 5 milliliter, som man gør til hjertesvigtspatienter, eller 50 mio. celler i 1 milliliter, som kan være det bedste til andre sygdomme. Da det er lægemidler, vi arbejder med, skal vi følge den almindelige lægemiddellovgivning og have vores behandling gennem alle de faser, som almindelige lægemidler skal igennem for at blive godkendt. Det kræver, at vi har god dokumen­tation for, hvordan vi producerer vores produkt,« forklarer Jens Kastrup.

Angribes ikke af immunforsvar

Netop overgangen fra at bruge en persons egne stamceller til at bruge en donors har vist sig at være en ­rigtig god idé, og det skyldes blandt andet nogle helt bestemte egenskaber ved mesenkymale celler.

Normalt, når læger transplanterer celler fra én person ind i kroppen på en anden, afstedkommer det en immunreaktion, som får modtagerens immunforsvar til at angribe de ­implanterede celler.

De mesenkymale celler er dog ­anderledes, fordi de ikke præsenterer, hvilken vævstype de er. Det vil sige, at de i forhold til immunforsvaret flyver under radaren og samtidig er i stand til at hæmme immunforsvarets virkningsmekanisme. Derved kan de etablere sig i hjertet og stimulere heling af hjertemusklen og de tilknyttede blodårer uden behov for immunsupprimerende medicin.

»Der er slet ikke behov for immunsupprimering, og vi foretager heller ikke vævstypematching mellem ­donor og modtager. Enkelte patienter udvikler antistoffer mod donorcellerne, men det har ingen klinisk betydning,« siger Jens Kastrup.

Patenteret og klar til at blive kommercialiseret

Det lægemiddel, som Jens Kastrup har udviklet på baggrund af mesenkymale celler fra en donor, har Rigshospitalet, Region Hovedstaden og Københavns Universitet patenteret i fællesskab. For at kunne kommercialisere patentet har Region Hovedstaden givet licens til det dertil etablerede selskab Cell2Cure, der skal have et rådgivende møde med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, hvilket kun virksomheder, og ikke akademiske grupper, kan bede om.

Hvis EMA er positiv omkring videre udvikling af lægemiddelkandidaten, vil Jens Kastrup forsøge at få en stor kommerciel partner ombord med det formål at bringe behandlingen videre til de omkostningstunge fase 3-forsøg.

Forsøg på lungetransplanterede

Foruden som behandling til personer med hjertesvigt bliver de dansk­udviklede stamceller også afprøvet som behandling af andre sygdomme og i andre medicinske situationer.

Blandt andet har forskerne på Rigshospitalet for nylig igangsat et klinisk forsøg med 30 lunge­patienter, der står foran at få foretaget en ­lungetransplantation.

Ved en lungetransplantation opstår der ofte skader på lungerne i forbindelse med udtagningen af lungerne, og transplantationen kan samtidig lede til en immunreaktion hos modtager, hvis immunforsvaret prøver at afstøde det nye væv.

»Det ser ud til, at vores celle­produkt både kan reparere nogle af skaderne på lungerne og være med til at nedsætte afstødning,« siger Jens Kastrup og fortsætter:

»Uden for vores egen kliniske ­sfære bliver behandlingen også afprøvet på patienter med morbus ­Sjøgren, hvor patienterne lider af nedsat tåresekretion. Her ser det ud til, at behandlingen kan reparere på tårekirtlerne og derved øge pro­duktionen af tårevæske. Der er også forsøg i gang med patienter, som ­efter behandling for hoved-halskræft får nedsat spytproduktion. Også her ser behandlingen ud til at have en gavnlig effekt.«

Skal stadig forstå ‘mirakelkuren’

Inden behandlingen med stamceller kan benyttes rutinemæssigt på ­patienter, skal forskerne fra Rigs­hospitalet dog have en bedre forståelse af, hvad præcis de mesenkymale stamceller gør, når lægerne sprøjter dem ind i hjertet, i lungerne, i tårekirtlerne eller i spytkirtlerne.

Indtil videre har mange forskellige kliniske forsøg vist, at behandlingen virker, men forskerne mangler ­stadig at forstå, hvorfor denne mirakel­kur virker så godt, som den gør.

Det skal Jens Kastrup finde ud af fremadrettet.

Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at cellerne i sig selv udvikler sig til de celletyper, der er gået tabt i de målrettede væv, men sådan fungerer det ikke.

I stedet ser det ud til, at cellerne etablerer sig som små fabrikker, der støtter op om og stimulerer produktionen af nye raske celler i eksempelvis hjertet.

»Når cellerne etablerer sig som ­fabrikker i og omkring vævene, kan de stimulere dannelsen af nye hjerte­-kar-celler og hjertemuskelceller. På den måde kan de fjerne noget af ­arvævet og opbygge raskt væv i ­stedet for. Ved eksempelvis hjertesvigt, hvor hjertemusklen danner en masse arvæv, kan det være med til at gendanne et stærkt hjerte og ­fjerne de gener, der er forbundet med ­hjertesvigt,« siger Jens Kastrup og afslutter:

»Vi har dog ikke helt styr på de biologiske og molekylærbiologiske mekanismer endnu, så det er et af målene med vores forskning fremadrettet.«

Mediet til dyrkning af stamcellerne klargøres. Celledyrkning foregår i en åben bioreaktor, hvori cellerne indsprøjtes. Selve opformeringen foregår indeni ca. 10.000 små pla­­stik­rør.

Overlæge Jens Kastrup har i mere end end 15 år stået i spidsen for stamcelleforskningen, der gerne snart skal munde ud i konkrete lægemidler og behandlingsmulig­heder til blandt andet hjertesygdomme.