CT er bedst i test ved ­undersøgelser for åreforkalkningssygdom i hjertet

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

I 40 år var koronarangiografi den foretrukne metode til at under­søge patienter med brystsmerter for ­kranspulsåreforsnævring og risiko for blodprop i hjertet.

I Danmark begyndte vi dog allerede for ti år siden at bruge CT-scanning i stedet for. Det var ifølge et nyt studie offentliggjort i New England Journal of Medicine et klogt valg.

Det nye studie viser, at patienter, der er blevet undersøgt med den ikke-invasive CT-scanning, klarer sig lige så godt som de patienter, der er ­blevet undersøgt med den invasive koron­arangiografi. Samtidig har patienter, der er blevet CT-scannet, lavere risiko for eksempelvis at få blødninger eller andre alvorlige komplikationer i forbindelse med undersøgelsen.

»Nu har vi rent faktisk evidens for, at det, som vi indførte i Danmark for ti år siden, var det rigtige at gøre. Det har været en lang proces, hvor der har været fortalere for og imod skiftet fra koronarangiografi til CT, men dette studie peger på, at der ikke er mere at diskutere. CT er førstevalg, og den metode skal kvalificeres og gøres bedre,« siger en af de danske forskere bag det nye europæiske studie, hjertelæge og forskningslektor Klaus Fuglsang Kofoed fra Rigshospitalet i København.

Tendens til bedre resultater ved CT

I studiet har læger på 26 europæiske behandlingscentre randomiseret 3.561 patienter med brystsmerter til enten undersøgelse med koronarangiografi eller CT.

505 patienter fra Danmark har deltaget i studiet.

Efterfølgende har forskerne fulgt patienterne i 3,5 år og bl.a. noteret tilfælde af kardiovaskulær død samt ­ikke-fatale tilfælde af myokardieinfarkt og stroke. Forskerne har også undersøgt for procedurerelaterede komplikationer og hjertekramper.

De to metoder

Koronarangiografi er en røntgenundersøgelse af kranspulsårerne. Et tyndt, bøjeligt plastrør bliver ført fra pulsåren i lysken eller i armen via hovedpulsåren ind til kranspulsårerne. Derefter sprøjtes der et kontrastmiddel ind gennem røret, hvilket gør kranspulsårerne synlige med røntgen. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om der er åreforkalkning, indsnævringer eller aflukninger i kranspulsårerne.

CT-scanning af hjertet er en billedfremstilling af hjertets blodårer og koronararterierne. Fordelen ved at undersøge hjertet ved hjælp af CT-scanning fremfor koronarangiografi er, at det ikke kræver, at der bliver lagt et kateter ind i kroppen via en blodåre.

Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at 38 ud af 1.808 ­patienter, der blev undersøgt med CT, oplevede en alvorlig kardiovaskulær hændelse i løbet af opfølgningsperioden. Det modsvarer 2,1 pct. Studiet viste derudover at blandt patienter, der blev undersøgt med koronarangiografi, oplevede 52 ud af 1.753 en alvorlig kardiovaskulær hændelse. Det modsvarer 3,0 pct.

»Resultatet er ikke signifikant, men kurven peger i retning af, at CT-scanning måske er mere sikkert end koronarangiografi, og hvis ikke så i hvert fald lige så sikkert. Tendensen er, at CT måske er bedre til at forebygge blodpropper, hvilket kan skyldes, at man kan se nogle ting på en CT-scanning, som man ikke kan ved en undersøgelse med koronarangiografi,« siger Klaus Fuglsang Kofoed.

Færre komplikationer ved CT

Da det kom til risikoen for procedurerelaterede komplikationer, klarede CT-scanning sig også bedre sammenlignet med koronarangiografi.

Ni patienter i CT-gruppen, hvilket svarer til 0,5 pct., oplevede procedure­relaterede komplikationer, mens tallene var hhv. 33 patienter og 1,9 pct. i gruppen af patienter, der blev undersøgt med koronarangiografi.

Vedrørende hjertekramper oplevede 8,8 pct. af patienterne i CT-gruppen hjertekramper, og det samme gjorde 7,5 pct. af patienterne i koronarangiografi-gruppen.

»Man kan sige, at de fleste patienter får løst deres problemer omkring smerter i brystet, uanset om de får foretaget en CT eller koronarangiografi, men løsningen er bedre med CT, fordi den ikke-invasive undersøgelse, der også udføres ambulant, ikke ­kommer med samme risiko for procedurekomplikationer,« siger Klaus Fuglsang Kofoed.

Manual til udførelse af CT

Klaus Fuglsang Kofoed fortæller, at med kvalificeringen af CT som den bedste metode til undersøgelser for blodprop i hjertet eller åreforkalkning ved smerter i brystet er næste skridt nu at analysere omkostningseffektiviteten ved de forskellige metoder.

Den undersøgelse er allerede i gang.

»Hvad koster det at benytte den ene metode fremfor den anden, når man tager højde for alle udgifterne – også til de efterfølgende effekter af undersøgelserne? Det skal vi have svar på, fordi det kan vise, om det også ­økonomisk er en fordel at bruge CT-scanninger fremfor koronarangiografi,« siger Klaus Fuglsang Kofoed.

Hjertelægen fortæller også, at der i artiklen i New England Journal of ­Medicine er en specifik manual for, hvordan man bedst udfører CT-­scanninger ved brystsmerter.

»Den er lige til at printe ud og hænge op på væggen de steder, hvor man stadig udfører koronarangiografi, men påtænker at gå over til at lave ­CT-scanninger i stedet for,« siger Klaus Fuglsang Kofoed.