BMI uegnet til at vurdere hjertesvigtpatienters prognose

En ny undersøgelse, som læge og ph.d.-studerende Jawad Butt fra Hjertecentret på Rigshospitalet har stået i spidsen for, rammer nu en pæl igennem en udbredt myte om et såkaldt ‘fedmeparadoks’, hvor antagelsen har været, at overvægtige eller fede hjertesvigtpatienter har en lavere risiko for hospitalsindlæggelse eller død end normalvægtige hjertesvigtpatienter.

Undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet European Heart Journal, viser, at måling af forholdet mellem talje og højde giver et langt mere korrekt mål for hjertesvigtpatienters forventede prognose, end måling af BMI gør.

For mange fagpersoner har det været svært at tro, at overvægt skulle være gavnligt for hjertesvigtpatienter, men desværre er mange overvægtige hjertesvigtpatienter gået under radaren, fordi vurderingen af deres prognose har været baseret på måling af BMI

Jawad Butt, læge og ph.d.-studerende, Hjertecentret på Rigshospitalet

»Antropometriske målemetoder som talje-højde-ratio, taljeomkreds og talje-hofte-ratio har de senere år vundet indpas i internationale guidelines. BMI er derimod et dårligt mål for prognosen ved hjertesvigt. Britiske National Institute for Health and Care Excellence (NICE) har også for nylig anbefalet, at talje-højde-ratio bruges i stedet for BMI i den generelle befolkning, og resultaterne af vores undersøgelse underbygger, at samme metode bruges til patienter med hjertesvigt,« siger Jawad Butt.

Svært at tro på

Ideen om et ‘fedmeparadoks’ er opstået, fordi tidligere forskningsresultater har peget på, at selv om overvægtige eller fede personer har større risiko for hjerteproblemer, så har overvægtige personer med hjertesygdom og højt BMI tilsyneladende haft en bedre prognose end normalvægtige personer. Men problemet i den antagelse er, at BMI dels er en dårlig indikator for, hvor meget fedtvæv en patient har, dels er uegnet til at vurdere prognosen for hjertesvigtpatienter. Ud over selve mængden er fedtvævets placering på kroppen også vigtig,

forklarer Jawad Butt, der har gennemført sine undersøgelser under et studieophold på University of Glasgow i Skotland.

»For mange fagpersoner har det været svært at tro, at overvægt skulle være gavnligt for hjertesvigtpatienter, men desværre er mange overvægtige hjertesvigtpatienter gået under radaren, fordi vurderingen af deres prognose har været baseret på måling af BMI,« siger Jawad Butt.

Åndenød mistolkes

Mængden af kropsfedts betydning for risikoen for at dø eller blive indlagt på hospital på grund af hjertesvigt blev mere tydelig, når forholdet mellem talje og højde blev målt.

»Når vi så på talje-højde-ratio, viser resultaterne, at den femtedel af patienterne, der havde mest fedtvæv, havde 39 pct. forhøjet risiko for at blive indlagt på grund af hjertesvigt sammenlignet med den femtedel af patienterne, der havde mindst fedt,« siger Jawad Butt.

Ud over at understrege, at overvægt og fedme er skadeligt for patienter med hjertesvigt og reduceret pumpefunktion, giver resultaterne også anledning til overvejelser om, hvorvidt vægttab kan forbedre prognosen.

Ifølge Jawad Butt og forskergruppen bag undersøgelsen bliver symptomer på åndenød ofte alene set som en konsekvens af fedme, og ikke som et symptom på mulig hjertesvigt og reduceret pumpefunktion. Det kan føre til en betydelig grad af underdiagnostik af hjertesvigt blandt personer med overvægt og fedme.