Blodtryksmedicin er ikke skadeligt ved KOL – tværtimod ser det ud til at beskytte mod forværringer og død

Hundredtusinder af danskere er i behandling med renin-angiotensin-system-hæmmere (RAS-blokkere) som for eksempel ACE-hæmmere for forhøjet blodtryk, og en del af dem har i tillæg til forhøjet blodtryk også en KOL-diagnose.

Hidtil har der manglet viden om, hvorvidt behandling med blodtryksmedicin er gavnligt eller skadeligt for personer med KOL – det kan nemlig i teorien gå begge veje – men nu viser et nyt dansk studie offentliggjort i BMJ Open Respiratory Research, at behandling med blodtryksmedicin faktisk ser ud til at være forbundet med lavere risiko for sygdomsforværring og død hos personer med KOL.

»Rigtig mange personer med KOL er ældre, og mange er også i behandling med RAS-blokkere, men der er et vakuum i vores viden om, hvorvidt behandlingen egentlig gør noget godt eller skidt med hensyn til KOL-sygdommen. Det kan gøre det lidt utrygt som læge at give det til patienterne og som patient at tage det,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital samt professor i lungemedicin ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

38.000 danskere med i undersøgelse

I studiet har forskerne indsamlet data fra blandt andet Receptregisteret, Landspatientregisteret og Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom for at identificere 38.000 danskere med KOL, som enten startede i behandling med en RAS-blokker eller et andet blodtryksmiddel, som ikke blokerer RAS, nemlig thiazid.

Forskerne undersøgte derefter, om det at starte i behandling med en RAS-blokker sammenlignet med thiazid var associeret med højere eller lavere risiko for KOL-forværring eller død inden for et år af medicinopstart.

Vi går selv med planer om at lave sådan et randomiseret og placebokontrolleret studie for at få afklaret, om RAS-blokkere skal have en plads i behandlingen af KOL

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, professor, Institut for Klinisk Medicin

Forskerne gjorde det både på de 38.000 personer med KOL, men også på en mere selekteret gruppe, som kun var i behandling med enten en RAS-blokker eller thiazid. I den mere selekterede gruppe havde forskerne data på 3.029 personer i hver gruppe.

Jens-Ulrik Stæhr Jensen forklarer, at valget af thiazid som en såkaldt aktiv komparator giver et mere præcist resultat for en eventuel effekt end ved blot at sammenligne personer i behandling med en RAS-blokker eller ingenting.

»Der er risiko for bias, hvis man blot kigger på dem, som er opstartet behandling. Det skyldes, at risikoen for KOL-forværring eller død kan være forbundet med grunden til, at man går til lægen. Derfor er vi nødt til at lave denne lidt mere indviklede undersøgelse,« siger han.

Markant reduktion i risiko

De personer, som deltog i studiet, var i gennemsnit 72,0 år gamle blandt dem, som var i behandling med en RAS-blokker, og 72,3 år blandt dem, som var i behandling med thiazid. Hhv. 69,1 pct. og 69 pct. var kvinder, median BMI var hhv. 25,0 og 25,0, og andelen af aktive rygere var 31,6 pct. og 31,7 pct.

Hhv. 32,9 pct. og 33,4 pct. havde oplevet to eller flere KOL-forværringer inden for det seneste år, og deres lungefunktion var gennemsnitligt hhv. 48,3 pct. og 48,0 pct.

I den store undersøgelse var 10.742 i behandling med en RAS-blokker, mens 28.120 ikke fik en RAS-blokker.

Resultatet af undersøgelsen viser, at uanset hvordan forskerne vender og drejer tallene, ser RAS-blokkere ud til at være forbundet med lavere risiko for KOL-forværring og død.

Behandlingen med en RAS-blokker var associeret med en risikoreduktion for KOL-forværring og død på 7 pct. i den store undersøgelse med de 38.000 personer og på hele 18 pct. i undersøgelsen med de mere selekterede grupper.

Ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen er det en effekt, som er værd at lægge mærke til.

»Vores bedste behandlinger til personer med KOL reducerer risikoen for død og forværringer med mellem 10 og 20 pct., så det er i den størrelsesorden. Det er selvfølgelig vigtigt at have for øje, at det her er et observationsstudie, så det er ikke til at sige, om det rent faktisk forholder sig sådan, men det peger på en pænt stor effekt,« siger han.

Forsøg kan være på vej

Ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen taler studiet for, at der laves en stor undersøgelse af potentialet af RAS-blokkere som behandling til personer med KOL.

Han fortæller, at behandling med RAS-blokkere er utroligt veltålt, og at behandlingen helt fint går hånd i hånd med andre former for medicin.

En anden ting, som også gør det interessant i forhold til at lave et interventionsstudie, er, at behandlingen er meget billig og ikke koster mere end et par hundrede kroner om året.

»Vi går selv med planer om at lave sådan et randomiseret og placebokontrolleret studie for at få afklaret, om RAS-blokkere skal have en plads i behandlingen af KOL,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Svært at gennemskue årsagen til mulig effekt

Som data ser ud nu, er der ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen ikke beviser nok for at sige til personer med KOL, at de skal tage RAS-blokkere, men læger kan trygt sige til deres patienter, at de i hvert fald ikke skal være nervøse for at tage dem.

Jens-Ulrik Stæhr Jensen fortæller, at det ikke er helt let at gennemskue, hvorfor RAS-blokkere potentielt set har en positiv effekt på lungerne hos personer med KOL.

RAS-blokkere har en række ikke helt let overskuelige effekter på inflammation i lungerne, idet man ved at indtage medicinen blandt andet stopper konverteringen af forskellige molekyler med effekter på fibroblaster, der laver bindevæv, som også findes i lungerne.

»Når man behandler med RAS-blokkere, påvirker man nogle meget store biologiske systemer, som også har effekt i lungerne. Det er også årsagen til, at vi var lidt utrygge ved at give det til vores patienter, og at vi så et behov for at få effekten undersøgt,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.