Alt for få danskere med åreforkalkningssygdom kommer i kolesterolsænkende behandling

Der eksisterer en hel normal procedure for personer indlagt med åreforkalkningssygdom som stroke, blodprop i hjertet eller hjertekrampe:

Patienterne skal have målt deres LDL-kolesterol, og er det for højt, skal det behandles ned med den rette kolesterolsænkende medicin.

Selvom det egentlig lyder meget simpelt, er virkeligheden desværre den, at mange patienter slet ikke får målt deres LDL, halvdelen kommer ikke i relevant behandling og kun en lille del opnår rent faktisk at få deres LDL ned på det anbefalede niveau.

Det er i hvert fald konklusionen i et nyt dansk studie, hvor forskere har undersøgt håndteringen af patienter med åreforkalkningssygdom på Fyn.

Ifølge en af forskerne bag studiet giver resultaterne stof til eftertanke.

Vi kan se, at der fra 2010 til 2015 er sket en positiv udvikling, men vi er stadig langt fra noget, som kan betegnes som godt

Annette Kjær Ersbøll, professor, SDU

»Vi skal ikke pege fingre ad nogen, men vi kan se, at der er behov for meget mere fokus på at få sat patienter i relevant behandling. De tal, som vi ser i det her studie, er bekymrende. Den korte historie er, at de her patienter ikke kommer i relevant behandling og derfor ikke får sænket deres kolesterol,« fortæller professor Annette Kjær Ersbøll fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Forskningen er offentliggjort i PLoS One.

Alle fynske patienter med åreforkalkningssygdom med i studie

I studiet har forskerne indhentet information fra flere forskellige danske registre for at finde ud af, hvordan det ser ud med behandlingen af forhøjet kolesterol hos patienter indlagt med åreforkalkningssygdom for første gang.

Data er fra perioden fra 2010 til 2015 og inkluderer 11.997 fynboer, som forskerne har fulgt i op til to år for at se, om de havde forhøjede niveauer af LDL (over 1,8 mmol/l efter de gamle standarder og over 1,4 mmol/l efter de nye standarder), om de blev sat i relevant behandling for forhøjet LDL, og om niveauerne efterfølgende faldt til under grænseværdierne.

»Guidelines sagde på tidspunktet for undersøgelsen, at LDL skulle ned under 1,8 mmol/l, men det er i dag sænket til 1,4 mmol/l. Det har så været formålet med dette studie at se, om de guidelines er blevet fulgt, da det har stor betydning for risikoen for yderligere hjertekarsygdom og død,« siger Annette Kjær Ersbøll.

Alt for få patienter får bragt LDL ned

Resultatet af studiet viser, at det mildest talt ser skidt ud, når det kommer til behandling af forhøjet LDL på Fyn.

For det første viser studiet, at hele 10 pct. slet ikke fik målt deres LDL ved indlæggelse eller havde en forudgående måling.

»Det er bekymrende, fordi det bør være helt standard, når folk bliver indlagt med de givne diagnoser. 10 pct. er et stort tal, fordi det tal burde være nul,« siger Annette Kjær Ersbøll.

For det andet viser studiet, at inden for et halvt år opnåede kun 13,1 pct. af de personer, som blev indlagt for en åreforkalkningssygdom i 2010, at få deres niveauer af LDL ned under grænseværdien på 1,8 mmol/l. I 2015 var andelen 23,3 pct.

Endnu værre ser det ud, hvis man skeler til de 1,4 mmol/l, der er standard i dag. Det opnåede kun hhv. 4,9 pct. i 2010 og 9,4 pct. i 2015. Det er dog vigtigt at pointere, at lægerne i studieperioden behandlede patienterne efter daværende grænseværdi på 1,8 mmol/l.

Selv inden for to år efter udskrivelse havde 50 pct. ikke opnået at få sænket deres LDL til under 1,8 mmol/l.

Værst ser det ud, hvis man skeler til 1,4 mmol/l, for her havde hhv. kun 26,4 pct. og 29,2 pct. opnået af få deres LDL langt nok ned inden for to år.

»Vi kan se, at der fra 2010 til 2015 er sket en positiv udvikling, men vi er stadig langt fra noget, som kan betegnes som godt. Det er bekymrende, at så mange ikke får deres LDL langt nok ned inden for et halvt år for slet ikke at tale om inden for to år,« siger Annette Kjær Ersbøll.

Kun omkring halvdelen af patienter kommer i relevant behandling

I studiet har forskerne også undersøgt, om årsagen til de ringe tal simpelthen er, at folk ikke får udskrevet recepter på kolesterolsænkende medicin eller ikke tager den.

Der er god grund til, at vi kigger på de her tal, fordi de entydigt peger på, at der er behov for mere fokus på det her område

Annette Kjær Ersbøll, professor, SDU

Annette Kjær Ersbøll fortæller, at forskerne kiggede på både moderat effektive kolesterolsænkende lægemidler og intensive kolesterolsænkende lægemidler, men at de selvfølgelig ikke kan sige, om mangel på afhentning af medicin på apoteket skyldes, at patienterne ikke henter den, eller at lægerne ikke udskriver recepter på den.

Om ikke andet viser tallene, at i 2010 var blot 48,6 pct. af patienterne kommet i behandlingen med et kolesterolsænkende lægemiddel inden for de første 90 dage efter udskrivning. I 2015 var tallet steget til 56,0 pct.

For intensiv behandling var tallet blot 2,2 pct. i 2010 og 12,6 pct. i 2015.

Endelig viser resultatet også, at der afhængigt af diagnosen er forskel på sandsynligheden for at komme i relevant, kolesterolsænkende behandling.

Patienter med blodprop i hjertet eller stroke havde den højeste sandsynlighed for at komme i relevant behandling, mens patienter med hjertekramper havde den laveste sandsynlighed.

Behov for mere fokus

Selvom data kun er for patienter med åreforkalkningssygdom på Fyn, mener Annette Kjær Ersbøll, at de formentlig er repræsentative for, hvordan det ser ud i hele landet.

Derfor er hun også meget bekymret over det, som hun sammen med sine kollegaer har fundet.

»Der er god grund til, at vi kigger på de her tal, fordi de entydigt peger på, at der er behov for mere fokus på det her område. Det er ekstremt vigtigt at få patienterne sat i behandling og få deres LDL behandlet ned, da det betyder meget for deres risiko for senere hen at blive ramt af hjertekarsygdom og død,« siger Annette Kjær Ersbøll.