Markant løft til hjernetumordiagnostik

Et tæt samarbejde mellem neuropatologer, molekylærbiologer, neurokirurger, pædiatere og onkologer om brugen af en ny metode kaldet methyleringsprofilering har de seneste tre år givet betydelige forbedringer i mulighederne for at stille langt mere præcise diagnoser af patienter med hjernetumorer. Og dermed også forbedret muligheder for at kunne tilbyde målrettet og individualiseret behandling af sygdommen.

Overlæge, professor og neuro­patolog Bjarne Winther Kristensen blev introduceret til metoden under et studieophold i Heidelberg i Tyskland. Methyleringsprofilering blev efterfølgende taget i brug på hans daværende arbejdsplads på Odense Universitetshospital og derefter på Rigshospitalet.

»Methyleringsprofilering er et enestående diagnostisk værktøj, som har givet et markant løft af diag­nostikken og vores forståelse af hjernetumorer. I forhold til for få år siden er det nu muligt at skelne skarpere mellem forskellige typer af hjernetumorer og derfor også ­behandle patienterne langt mere specifikt, end vi kunne tidligere,« siger Bjarne Winther Kristensen, som peger på tre væsentlige gevinster ved ind­førelsen af metoden.

»For nogle patienter betyder den mere præcise diagnostik, at de hurtigere kan gives en mere aggressiv behandling og dermed få en bedre prognose. Andre patienter vil kunne undgå strålebehandling og bevare deres førlighed. Endelig vil identi­fikationen af nye tumortyper på sigt også betyde, at der vil blive ud­viklet nye behandlinger til en patientgruppe, hvor der i en årrække ikke er sket store fremskridt i behandlingstilbuddene,« siger Bjarne Winther Kristensen.

Har ført til nye klassifikationer

Methyleringsprofilering er en såkaldt epigenetisk metode, som undersøger 850.000 punkter i generne og danner en form for ‘epigenetisk finger­aftryk’. At methyleringsprofilering har bidraget til, at udviklingen inden for diagnostik af hjerne­tumorer de senere år er gået stærkt, illustreres af, at verdenssundhedsorganisationen WHO har opdateret sin klassifikation af typer af hjernetumorer med korte intervaller: I 2007 og igen i 2016, og en yderligere opdatering ventes offentliggjort inden for kort tid.

Methyleringsprofilering er et enestående diag­nostisk værktøj, som har givet et markant løft af diag­­­no­stikken og vores forståelse af hjernetumorer

Bjarne Winther Kristensen, overlæge, professor og neuropatolog, ­Rigshospitalet

»I 2018 skelnede man mellem 82 methyleringsklasser af hjerne­tumorer. I 2021 er der sket mere end en fordobling til 172 methyleringsklasser. Mange klasser er relativt sjældne, så vi har også fået løst tidligere problemer med at skelne mellem de forskellige typer,« siger Bjarne Winther Kristensen, som nu arbejder tæt sammen med over­læge i neuropatologi David Scheie og ­molekylærbiolog Linea Melchior, der var først til at bruge metoden på Rigshospitalet.

Hver tiende fik ny diagnose

Resultaterne fra de første års brug af methyleringsprofilering i Danmark, og hvilke konsekvenser metoden har haft for diagnostikken af patienter med hjernetumor, er for nylig ­blevet publiceret i et skandinavisk/­hollandsk studie i tidsskriftet Neuropathology and Applied Neurobiology. Studiet blev ledet af Bjarne Winther Kristensens forskningsgruppe.

»10 pct. af patienterne fik en anden diagnose. 50 pct. af denne gruppe havde en mere ondartet tumor end forventet, hvilket betød, at man med det samme kunne sætte ind med mere aggressiv behandling. 25 pct. af gruppen havde mindre ondartet sygdom end forventet, hvilket betød, at de kunne undgå stråle­behandling,« siger Bjarne Winther Kristensen.

Konsekvenserne af at kunne tilbyde en mere specifik diagnostisk metode kan have overordentlig stor betydning for hjernetumorpatientens prognose og livskvalitet. Som eksempel nævner Bjarne Winther Kristensen en voksen patient, hvor undersøgelserne i første omgang havde konkluderet, at patienten havde en ondartet tumor placeret tæt ved hjernestammen. Patienten var blevet tilbudt strålebehandling, men på grund af tumorens placering var der betydelig risiko for, at behandlingen ville beskadige nervebaner til arme og ben, og derfor give ­patienten et betydeligt handicap. Men methyleringsprofileringen pegede på en godartet tumor. Patienten kunne derfor undgå strålebehandling, og dermed bevare førligheden.

Kan identificere undergrupper

Methyleringsprofilering kan også bruges til at identificere under­grupper af kendte diagnoser. Det gælder f.eks. for forskellige undergrupper af glioblastomer hos børn, bl.a. en undertype kaldet infantilt hemisfærisk gliom. Næsten alle de børn, som har denne tumortype, kan tilbydes målrettet medicinsk behandling, der bl.a. bruges i forbindelse med tilbagefald af sygdommen.

På Rigshospitalet er methyleringsprofilering nu en fast del af diagnosticeringen af børn med tumor i hjernen og bruges også til voksne patienter, hvis diagnosen er særlig svær at stille. Blandt de skandina­viske lande var Danmark ifølge ­Bjarne Winther Kristensen det første til at tage methyleringsprofilering i brug, hvilket betyder, at patologerne på Rigshospitalet også undersøger prøver fra patienter i Finland, Norge og Sverige.

»Det er et område med mange sjældne diagnoser, som derfor ­kalder på nationalt og internationalt multidisciplinært samarbejde mellem fagpersoner med den rette specialviden,« siger Bjarne Winther Kristensen. Han forventer, at brug af methyleringsprofilering i de ­kommende år også vil vinde indpas til diagnostik af andre kræftformer, f.eks. sarkomdiagnostik og karcinomdiagnostik.