Zanubrutinib bedre end ibrutinib til patienter med Waldenströms makroglobulinæmi

I 2022 anbefalede Medicinrådet behandling med zanubrutinib til patienter med kræftsygdommen Waldenströms makroglobulinæmi, når patienterne ikke er egnede til behandling med kemo-immunterapi eller efter relaps. Medicinrådet sidestillede i den sammenhæng behandlingen med ibrutinib.

Datagrundlaget for at sidestille zanubrutinib med ibrutinib kom fra ASPEN-studiet, der havde sammenlignet de to behandlinger til patienter med Waldenströms makroglobulinæmi, og nu har forskere fremlagt den endelige analyse af data fra studiet.

Data viser, at de to behandlinger har meget sammenlignelige effekter, men at zanubrutinib kommer med markant færre bivirkninger og måske også tendenser til forbedret progressionsfri overlevelse.

Patienter med vildtype MYD88 Waldenströms makroglobulinæmi har ingen effekt af behandling med ibrutinib alene, så de mulige behandlinger er zanubrutinib eller ibrutinib plus rituximab

Constantine Tam, forsker, Monash University

Ifølge en af forskerne bag studiet bør valget af behandling til patientgruppen klart falde på det ene lægemiddel frem for det andet.

»Effekten af zanubrutinib er mindst lige så god som effekten af ibrutinib, men bivirkningsprofilen er bedre, især når man ser på risiko for atrieflimren. Med længere opfølgning kan vi forhåbentlig også finde en bedre progressionsfri overlevelse ved behandling med zanubrutinib fremfor ibrutinib, hvilket vil gøre behandlingen til den absolut foretrukne,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Constantine Tam, der leder Lymphoma Service ved Alfred Health og også er professor ved Monash University i Australien.

Forskningen er offentliggjort i Journal og Clinical Oncology.

Flere fastholder behandling med zanubrutinib

I studiet blev 201 patienter med Waldenströms makroglobulinæmi og MYD88-mutation randomiseret til behandling med zanubrutinib eller ibrutinib. 102 blev behandlet med zanubrutinib, mens 99 blev behandlet med ibrutinib.

I tillæg blev 28 patienter med Waldenströms makroglobulinæmi og vildtype MYD88 behandlet med zanubrutinib.

Efter mediant 44,4 mdr. var 65,7 pct. af patienter med MYD88-mutation i behandling med zanubrutinib fortsat i behandling, mens det samme kun gjaldt 51,5 pct. af patienter i behandling med ibrutinib.

Andelen af patienter med vildtype MYD88 Waldenströms makroglobulinæmi fortsat i behandling med zanubrutinib var 35,7 pct.

»Patienter med vildtype MYD88 Waldenströms makroglobulinæmi har ingen effekt af behandling med ibrutinib alene, så de mulige behandlinger er zanubrutinib eller ibrutinib plus rituximab,« forklarer Constantine Tam.

Responsraten er bedre

Studiets primære endepunkt var summen af ”meget godt partielt respons” og ”komplet respons”.

Blandt patienter med MYD88-mutation opnåede 36,3 pct. af patienter i behandling med zanubrutinib et meget godt partielt respons, mens det samme gjaldt 25,3 pct. af patienter i behandling med ibrutinib.

Ingen patienter opnåede et komplet respons.

Flere analyser af responsrater favoriserer zanubrutinib over ibrutinib, og der er en tendens til bedre progressionsfri overlevelse ved behandling med zanubrutinib

Constantine Tam, forsker, Monash University

Blandt patienter i samme kohorte med tillæg af CXCR4-mutation opnåede 21,2 pct. et meget godt partielt respons ved behandling med zanubrutinib og 10,5 pct. ved behandling med ibrutinib.

I studiet var der i den endelige analyse ikke opnået data til at sige noget om den mediane tid for responset i nogle af grupperne med MYD88-mutation, men tiden til opnåelse af meget godt partielt respons var hurtigere ved behandling med zanubrutinib sammenlignet med ibrutinib.

Behandling med zanubrutinib ledte til et meget godt partielt respons efter mediant 6,7 mdr., mens tidsrammen lød på 16,6 mdr. ved behandling med ibrutinib.

Ingen forskel i progressionsfri overlevelse og overlevelse

På trods af forskellen i behandlingsrespons mellem de to typer behandling, var ingen af dem forbundet med statistisk signifikant bedre progressionsfri overlevelse eller overlevelse generelt.

Den mediane progressionsfrie overlevelse eller generelle overlevelse blev ikke nået ved nogen af behandlingerne, men efter 42 mdr. var den progressionsfrie overlevelse ved behandling med zanubrutinib 78,3 pct. mod 69,7 pct. ved behandling med ibrutinib.

Efter 42 mdr. var overlevelsen ved de to behandlinger hhv. 87,5 pct. og 85,2 pct.

Blandt de 28 patienter med MYD88-vildtype Waldenströms makroglobulinæmi opnåede 30,8 pct. et meget godt partielt respons eller komplet respons. Én patient opnåede et komplet respons.

Forskerne noterer, at ingen undersøgelser af effekten af behandling med hverken ibrutinib eller acalabrutinib nogensinde har opnået et komplet respons hos en patient med MYD88-vildtype Waldenströms makroglobulinæmi.

Hos denne gruppe patienter var tiden til meget godt partielt respons eller komplet respons mediant 6,88 mdr. Den mediane progressionsfrie overlevelse var 45,8 mdr. Efter 42 mdr. var den progressionsfrie overlevelse 53,8 mdr.

Markant færre bivirkninger forbundet med zanubrutinib

Mens behandling af MYD88-muteret Waldenströms makroglobulinæmi ser ud til at komme med nogenlunde det samme udfald for patienter i behandling med zanubrutinib eller ibrutinib, kommer de to behandlinger med forskellige bivirkningsprofiler.

Forskerne har i studiet noteret både alvorlige hændelser inden for de første 12 mdr. af behandlingen og efter 36 mdr.

Over en bred kam ser zanubrutinib ud til at komme med den mest attraktiv bivirkningsprofil:

Ved behandling med zanubrutinib og ibrutinib op til 12 mdr. oplevede hhv. 2,0 pct. og 11,2 pct. atrieflimren, hhv. 10,9 pct. og 11,2 pct. oplevede forhøjet blodtryk, hhv. 15,8 pct. og 31,6 pct. oplevede diarré, hhv. 44,6 pct. og 57,1 pct. oplevede blødninger, hhv. 24,8 pct. og 11,2 pct. oplevede neutropeni, mens hhv. 61,4 pct. og 62,2 pct. oplevede infektioner.

Efter 36 mdr. var tallene 4,2 pct. mod 17,2 pct for atrieflimren, 9,7 pct. mod 21,9 pct. for forhøjet blodtryk, 2,8 pct. mod 17,2 pct. for diarré, 23,6 pct. mod 42,2 pct. for blødninger, 8,3 pct. mod 9,4 pct. for neutropeni og 34,7 pct. mod 48,4 pct. for infektioner.

Ifølge Constantine Tam bekræfter resultatet, at zanubrutinib er bedre tolereret på den lange bane sammenlignet med ibrutinib, og det understøtter behandlingen som en både tidlig og langvarig mulighed til patienter med Waldenströms makroglobulinæmi uafhængigt af deres CXCR4- og MYD88-mutationsstatus.

»Flere analyser af responsrater favoriserer zanubrutinib over ibrutinib, og der er en tendens til bedre progressionsfri overlevelse ved behandling med zanubrutinib. Ydermere viste ALPINE-studiet med patienter med relaps eller refraktær kronisk lymfatisk leukæmi, at zanubrutinib leder til bedre progressionsfri overlevelse hos denne patientgruppe. Zanubrutinib er formentlig det bedre af de to lægemidler, og det vil længere opfølgning på patienterne formentlig vise,« siger han.