Stor kortlægning: Kan få betydning for screening efter forstadier til myelomatose i hele verden

Islandske forskere har lavet et omfattende forskningsarbejde for at kortlægge forstadier til myelomatose (smoldering myelomatose) i hele den islandske befolkning.

Med blodprøver på flere end 75.000 islændinge og 1.600 rygmarvsbiopsier er det lykkedes forskere at komme med et klart tal for, hvor stor en andel af islændingene over 40 år der præsenterer med forstadier til den hæmatologiske kræftsygdom.

Studiet viser, at lidt over 0,5 pct. af alle islændinge over 40 år har forstadier til myelomatose, hvilket ifølge en af forskerne bag studiet er et interessant tal.

»Ingen har før nu haft nogen idé om, hvor stor en del af os som lever med forstadier til myelomatose. Det har vi nu et tal for, og det viser, at forstadier til myelomatose nok er mere almindeligt, end de fleste ville have troet,« fortæller professor Sigurður Yngvi Kristinsson fra Islands nationale universitetshospital Landspítali.

Forskningen er offentliggjort i Nature Medicine.

54 pct. af islændinge over 40 år med i studie

Studiet tog sit udspring for flere år siden, hvor forskerne bag forskningsprojektet iStopMM spurgte alle islændinge over 40 år, om de havde lyst til at deltage i projektet ved at afgive en blodprøve.

Tilbagemeldingen var overvældende, og flere end 80.000 personer gav deres samtykke. Det svarede til 54 pct. af de adspurgte.

Den høje forekomst af forstadier til myelomatose i den brede befolkning tegner et billede af, at færre end hidtil troet ender med at udvikle myelomatose

Sigurður Yngvi Kristinsson, professor, Landspítali

Af de personer, som gav deres samtykke, fik lidt over 75.000 foretaget en blodprøve, som blev undersøgt for forstadier til myelomatose.

»Vores resultat er interessant, fordi litteraturen på området har peget på, at årligt udvikler 10 pct. af personer med forstadier til myelomatose knoglemarvskræft inden for de første fem år, og efter fem år er det fem pct. Det gør det relevant at vide, hvor mange mennesker der har forstadier til myelomatose,« siger Sigurður Yngvi Kristinsson.

Overraskende mange har forstadier

Resultatet af undersøgelsen viser, at 0,53 pct. af forsøgsdeltagerne præsenterede med forstadier til myelomatose. De tilsvarende tal for mænd og kvinder var hhv. 0,67 pct. og 0,39 pct.

Forekomsten af forstadier til myelomatose steg for både mænd og kvinder afhængigt af alder.

193 personer i undersøgelsen fik konstateret forstadier til myelomatose, og blandt dem var gennemsnitsalderen 70 år, og 60 pct. var mænd.

Den mediane koncentration af M-protein blandt personer med forstadier til myelomatose var 0,62 g/dl, og 73 pct. havde mellem 11 og 20 pct. plasmacelleinfiltration i knoglemarven.

»Den høje forekomst af forstadier til myelomatose i den brede befolkning tegner et billede af, at færre end hidtil troet ender med at udvikle myelomatose. Hvis 10 pct. udviklede myelomatose inden for hvert af de første år, ville vi have mange flere tilfælde,« siger Sigurður Yngvi Kristinsson.

Vigtigt ikke at overbehandle

Sigurður Yngvi Kristinsson fortæller, at der er store implikationer i, at forskerne fra Island nu har et tal for, hvor mange der har forstadier til myelomatose, og hvem de er.

Formålet med denne viden er at identificere, hvem det giver mening at behandle for deres forstadier til myelomatose, og hvem der ikke skal modtage behandling.

Blandt andet undersøger de islandske forskere netop nu, om man kan inddele personer med forstadier til myelomatose i risikogrupper og dermed kun behandle dem med høj risiko for udvikling af knoglemarvskræft.

»Det handler i høj grad om, at vi nu har noget viden, som vi kan benytte til at behandle en gruppe personer, inden de udvikler knoglemarvskræft, men vi må heller ikke overbehandle. Mange personer med forstadier til myelomatose har lav risiko for at progrediere, og de skal formentlig ikke have behandling,« forklarer Sigurður Yngvi Kristinsson.

Undersøger den mentale påvirkning

Forskningsarbejdet kan komme til at få betydning for tilgangen til screening og behandling af forstadier til myelomatose i ikke bare Island, men også i resten af verden.

Sigurður Yngvi Kristinsson fortæller, at det videre forskningsarbejde i iStopMM handler om at følge de personer, som har fået konstateret forstadier til myelomatose, og se, hvordan det kommer til at gå dem, samt at forsøge at forhindre udvikling af knoglemarvskræft i sidste ende.

»Formålet er, at vi skal kunne vise resten af verden, at hvis man screener for forstadier til myelomatose og behandler de rette personer med forstadier til myelomatose, kan man i langt højere grad forhindre, at folk udvikler knoglemarvskræft. På den baggrund kan forskellige lande udvikle programmer for screening og behandling, ligesom mange lande screener for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft,« siger han.

En del af den fremadrettede forskning går også ud på at undersøge, hvordan folk bliver påvirket mentalt af at være med i et screeningprogram for forstadier til myelomatose.

Til det formål har forskerne bedt forsøgsdeltagerne om at svare på en række spørgeskemaer før, umiddelbart efter og lang tid efter screening for forstadier til knoglemarvskræft og ved eventuelt positiv test for forstadierne.

»De resultater vil vi fremlægge på et senere tidspunkt,« siger Sigurður Yngvi Kristinsson.

Forstadier til myelomatose kan omfatte:

• Monoklonal gammopati af ukendt betydning (MGUS): Dette er en tilstand, hvor der er en unormal proteinansamling (M-protein) i blodet, men ingen andre symptomer på myelomatose. MGUS er relativt almindelig blandt ældre voksne og kan i sjældne tilfælde udvikle sig til myelomatose.

• Smoldering myelomatose (SMM): Dette er en tilstand, hvor der er en høj koncentration af plasmaceller i knoglemarven og unormalt høje niveauer af M-protein i blodet. Patienter med SMM har normalt ingen symptomer på myelomatose, men deres risiko for at udvikle sygdommen er højere end for personer med MGUS.