Stor jubel blandt hæmatologer over Medicinrådets afgørelse: Endelig kan vi behandle CLL med andet end kemoimmunterapi

Det er en god dag for de danske hæmatologer og patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

Medicinrådet har nemlig for et øjeblik siden besluttet, at det fremadrettet er muligt at behandle alle danske patienter med CLL med targeteret behandling med venetoclax og obinutuzumab.

Det bringer efter mange års frustrationer blandt de danske læger og patienter endelig behandlingen i Danmark op på niveau med behandlingen i de lande, som vi normalt sammenligner os med, og som har haft adgang til denne behandlingsmulighed længe.

Ifølge ledende overlæge og klinisk lektor Christian Bjørn Poulsen fra Hæmatologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er lægerne rigtig glade på deres patienters vegne.

»Jeg har lige fået tilsendt de nye behandlingsvejledninger for femten minutter siden, og over hele linjen er det her en rigtig god dag. Vi har nu endelig fået muligheden for at behandle vores patienter med CLL med noget, som, vi synes, er rigtig godt, og det er vi rigtig tilfredse med,« fortæller han.

Targeteret behandling godkendt til alle med CLL

Medicinrådets afgørelse har været længe undervejs og også været frygtet af de danske hæmatologer og patienter, efter Medicinrådet flere gange før har skuffet.

Derfor har det tidligere også kun været muligt at behandle en lille undergruppe af patienter med CLL med targeteret behandling.

Det har været forbeholdt undergruppen af patienter med 17p/TP53-mutation, som kun udgør omkring 10 pct. af patientgruppen.

Resten har måttet nøjes med kemoimmunterapi.

At de tidsubegrænsede behandlinger er blevet fravalgt af Medicinrådet skyldes formentlig økonomi, og det forstår jeg godt, selvom jeg ikke har noget dårligt at sige om de tidsubegrænsede behandlinger, som også er rigtig gode

Christian Bjørn Poulsen, overlæge, SUH

Medicinrådet har dog valgt i den nye behandlingsvejledning, at ‘one size fits all’, så alle patienter med CLL nu kan behandles med targeteret behandling med venetoclax plus obinutuzumab som førstevalg og alternativt ibrutinib plus venetoclax.

Det var præcis det, som de danske hæmatologer håbede på.

»Begge behandlinger er utroligt gode. Fra at vi skulle give 90 pct. af vores patienter kemoimmunterapi, kan vi nu give 100 pct. targeteret behandling. Der vil stadig være en undergruppe af patienter med ugunstig cytogenetik, hvor man kan overveje kemoimmunterapi med et kurativt potentiale, men det er ikke en behandling, som bliver brugt ret meget, men vi kan godt tilbyde det til vores patienter,« forklarer Christian Bjørn Poulsen.

Sygdom bliver holdt i ro i længere tid

Den store begejstring over den nye behandlingsvejledning skyldes den effekt af kombinationsbehandlingen, som er blevet vist i de to store studier CLL13 og CLL14.

I CLL14 med ældre patienter med CLL var der ved behandling med venetoclax plus obinutuzumab en overlevelsesgevinst i sammenligningen med kemoimmunterapi.

I CLL13 var der en gevinst på den progressionsfrie overlevelse, og i begge studier var behandlingen med venetoclax og obinutuzumab forbundet med færre bivirkninger.

Det interessante ved CLL13-studiet er dog også ‘time to next treatment’, som ifølge Christian Bjørn Poulsen er endnu mere interessant end den progressionsfrie overlevelse.

Ved behandling af CLL med kemoimmunterapi kan sygdommen nemlig godt være lidt mere aggressiv, når den kommer tilbage igen.

Det ser ikke ud til at være det samme med behandlingen med venetoclax plus obinutuzumab, samtidig med at behandlingen ser ud til at holde sygdommen i ro i længere tid.

»Det vil sige, at vi nu også får adgang til en behandling, der gør det lettere at genbehandle vores patienter, når sygdommen kommer igen, og det er også rigtigt godt for patienterne,« siger Christian Bjørn Poulsen.

Nogle behandlinger fravalgt

Christian Bjørn Poulsen forklarer, at Medicinrådet har taget stilling til flere behandlinger end blot behandlingen med venetoclax plus obinutuzumab og ibrutinib plus venetoclax.

Begge behandlinger skal gives til patienterne i en begrænset periode, mens andre behandlinger er tidsubegrænsede.

De tidsubegrænsede behandlinger har Medicinrådet i denne omgang valgt at se bort fra.

Ifølge Christian Bjørn Poulsen skaber det ikke mange skår i glæden.

»At de tidsubegrænsede behandlinger er blevet fravalgt af Medicinrådet skyldes formentlig økonomi, og det forstår jeg godt, selvom jeg ikke har noget dårligt at sige om de tidsubegrænsede behandlinger, som også er rigtig gode. Desuden kan de fleste af vores patienter også bedst lide behandlinger, der er tidsbegrænsede. Når de så har modtaget behandlingen i et år, går der meget lang tid, før de skal genbehandles,« siger han.

Christian Bjørn Poulsen er i det hele taget en rigtig glad mand i dag.

»Der er ikke så mange nuancer i det. Vi har på vores patienters vegne fået det, som vi håbede på, og nu er vi oppe på niveau med landene omkring os. Glæden er rigtig stor på patienternes vegne,« siger han.