Stor glæde over ny behandlingsvejledning til CLL

Den nye behandlingsvejledning til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) var ventet, men ingen ud over Medicinrådet vidste, hvornår den ville være klar.

Det blev den så 22. februar – indholdet var på forhånd frygtet blandt nogle af de læger, der til daglig har med patienter med CLL at gøre.

En af dem er overlæge Carsten Niemann fra Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet i København.

Det er godt for patienterne, og det åbner også for mere konkurrence fra medicinalfirmaernes side

Carsten Niemann, overlæge, Rigshospitalet

Han havde frygtet, at behandlingsvejledningen først ville være klar på den anden side af sommeren, og at Medicinrådet ikke ville have lyttet til anbefalingerne fra de faglige selskaber.

De fleste af bekymringerne viste sig dog hurtigt at være unødvendige.

»Vi har patienter, som vi ikke har vidst, hvad vi må behandle med, og hvornår vi kunne få at vide, hvad vi skal behandle med. Tidligere har vi i de danske kliniske guidelines blandt andet anbefalet, at man skal behandle patienter med IGHV-umuteret CLL med targeteret behandling, men det sagde Medicinrådet tidligere nej til. Der har de nu ændret holdning og gjort targeteret behandling til standard til patienter med IGHV-umuteret CLL, og det er vi rigtig glade for,« fortæller Carsten Niemann.

Seks behandlinger sidestillet

I behandlingsvejledningen har Medicinrådet besluttet at sidestille seks forskellige behandlinger til patienter med IGHV-umuteret CLL.

Carsten Niemann oplyser, at det nu giver læger mulighed for at give den bedste behandling til den enkelte patient.

Derudover giver det ifølge overlægen mere plads til at behandle med færre bivirkninger.

Det frie valg af behandling er også godt for samfundsøkonomien.

»Jeg kan rigtig godt lide, at Medicinrådet har ligestillet behandlingerne. Det er godt for patienterne, og det åbner også for mere konkurrence fra medicinalfirmaernes side. Derudover gør det, at vi læger kan tage et samfundsansvar og være med til at sikre, at vi bruger sundhedssystemets ressourcer bedst muligt. Medicinfirmaerne får nu et incitament til at kigge på deres prissætning, fordi deres produkter skal konkurrere,« siger Carsten Niemann.

Han uddyber, at det kun er rimeligt, at Danmark får tilbudt behandling til patienter med CLL på gunstige vilkår.

»Det offentlige sundhedssystem i Danmark og danske patienter har været med til at udvikle mange af de data, som ligger til grund for godkendelsen af disse behandlinger. Jeg synes, at lægemiddelfirmaerne har et stort ansvar i forhold til at anerkende dette i deres prissætning. Vi kunne godt tænke os, at lægemiddelvirksomhederne siger tak for det bidrag og dermed sikrer, at vi stadig har ressourcerne i vores sundhedsvæsen til at udvikle det,« siger Carsten Niemann.

Også anbefalinger til genetiske undergrupper

Carsten Niemann er også glad for, at Medicinrådet har differentieret behandlingen til forskellige undergrupper af patienter med CLL.

Han fortæller, at det kan være komplekst at overskue, om nogle behandlinger skal anbefales til nogle undergrupper af patienter, men her har Medicinrådet taget tyren ved hornene og blandt andet lavet specifikke anbefalinger vedrørende patienter under 65 år med tp53-muteret/vildtype CLL.

Her er anbefalingen, at er man under 65 år, har tp53-vildtype og IGHV-muteret CLL, er uden komorbiditeter og kan tåle intensiv kemoterapi, kan lægen behandle med fludarabine, cyclophosphamide and rituximab (FRC), der ud over den sjældne brug af stamcelletransplantation er den eneste mulighed for at kurere CLL.

Alle andre skal behandles med targeteret terapi.

»Medicinrådet har taget til sig, at vi har noget genetisk viden, som kan have indflydelse på valget af behandling, og det er kommet med i behandlingsvejledningen. Det er jeg rigtig godt tilfreds med,« siger Carsten Niemann.

Kun en smule malurt i bægeret

Skal Carsten Niemann finde lidt malurt i bægeret, er det, at der i den nye behandlingsvejledning er meget lidt fokus på, hvad der adskiller de forskellige behandlinger i forhold til livskvalitet og bivirkninger.

I behandlingsvejledningen bliver det hovedsagelig nævnt, at der mangler data inden for området.

»Dette bør være et indsatsområde for både forskere og myndigheder, så vi kan få fremskaffet data på en ordentlig sammenligning mellem de forskellige lægemidler. Det gør os også i stand til at ekstrapolere og sige noget om, hvad dette element skal fylde i behandlingsvejledningen fremadrettet,« siger Carsten Niemann.

Endelig så han også gerne, at lægerne fik friere hænder til at kombinere de forskellige lægemidler.

»Inden området blev så reguleret som nu, talte vi ofte om klasseeffekter frem for effekter af enkelte lægemidler. Jeg havde gerne set, at det også var sådan i dag, så vi som eksempel kunne vælge at kombinere forskellige BTK-hæmmere med venetoclax og/eller obinutuzumab, frem for at vi kun kan kombinere med dem, som er i behandlingsvejledningen. Det ville give os større frihed til at vælge ud fra bivirkningsprofil, og det ville igen også sætte et større pres på lægemiddelfirmaerne for at sænke priserne,« siger Carsten Niemann.