Risikoen for at udvikle myelomatose kan være afhængig af bopæl

Risikoen for at udvikle myelomatose i Danmark kan være afhængig af ens bopæl. Det peger den hidtil mest detaljerede undersøgelse af den geografiske fordeling af forekomsten af knoglemarvskræft i et land på.

En forskergruppe fra Aalborg Universitetshospital har ved at kombinere data fra det nationale myelomatoseregister med CPR-registret udpeget fire kommuner i landet som mulige ‘hotspots’ for forekomsten af myelomatose. Det drejer sig om de tre jyske kommuner Vejen, Vejle og Horsens samt Albertslund på den københavnske vestegn.

’Hvorfor netop mig’, er det spørgsmål, mange kræftpatienter stiller sig selv. Der er heller ikke megen forskning, som kan bidrage til svaret

Professor Marianne Tang Severinsen, Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, har stået i spidsen for forskergruppen bag undersøgelsen, som er publiceret i European Journal of Haematology. At risikoen for at udvikle myelomatose kan afhænge af ens bopæl, kom som en overraskelse for forskerne.

»Der er en geografisk fordeling af myelomatosetilfælde i Danmark, som ikke er forventelig, og som vi ikke kan forklare. Udfordringen er, at vi ikke ved, hvorfor der er forskelle på forekomsten af myelomatose,« siger Marianne Tang Severinsen.

Fire kommuner skiller sig ud

Undersøgelsen er baseret på data fra 5.243 personer, der i perioden 2005-2020 fik diagnosticeret myelomatose. Formålet med undersøgelsen var at analysere den geografiske fordeling af myelomatose i Danmark for at finde mulige forskelle, som eventuelt kan forklares af miljøpåvirkning.

Ved hjælp af CPR-registret blev disse personers bopælskommune seks måneder før diagnosetidspunktet fastslået. Herefter blev en alders- og kønsstandardiseret forekomst i hver kommune sammenlignet med det nationale gennemsnit.

Ud over at pege på de fire kommuner som mulige ‘hotspots’ for forekomsten af myelomatose peger undersøgelsens resultater også på en statistisk signifikant højere forekomst i landområder end i byområder i de fire kommuner.

Ifølge Marianne Tang Severinsen er der internationalt relativt få forskningsresultater, som kan bidrage til at forklare årsagerne til, at nogle personer udvikler myelomatose, som med ca. 350 årlige tilfælde i Danmark er en relativt sjælden kræftform.

Læs også

Ny undersøgelse skal klarlægge mulige risikofaktorer for myelomatose

Mange spørgsmål, men kun få svar

»’Hvorfor netop mig’, er det spørgsmål, mange kræftpatienter stiller sig selv. Der er heller ikke megen forskning, som kan bidrage til svaret. De miljørisikofaktorer, som kan have betydning for udvikling af myelomatose, er et område, vi gerne vil arbejde videre med,« siger Marianne Tang Severinsen.

Undgå unødig bekymring

To helt centrale spørgsmål, som undersøgelsen ikke er designet til at besvare, er, hvorfor det tilsyneladende er i netop de fire kommuner, at forekomsten af myelomatose er så meget højere end i andre kommuner, og hvilke specifikke risikofaktorer der kendetegner disse områder i landet.

»Det er de to spørgsmål, vi skal arbejde videre med. At der i de fire kommuner er forskel på forekomsten af myelomatose i by- og landdistrikter, kalder også på, at vi skal grave endnu mere ned i materialet. Selv om vi ved at undersøge forekomsten på kommuneniveau allerede har undersøgt mindre geografiske enheder, end tidligere undersøgelser har gjort, overvejer vi at undersøge forekomsten helt ned på sogneniveau,« siger Marianne Tang Severinsen.

Årsagerne til myelomatose er ukendt, men der er fagligt enighed om, at risikofaktorer som alder, mandligt køn og genetiske faktorer har betydning. Eksponering for pesticider, svampemidler og benzen har også været mistænkt som risikofaktorer, men har primært været undersøgt i sammenhæng med langvarig eksponering i forbindelse med arbejde i landbruget og i den kemiske industri.

Ikke desto mindre vurderer forskerne bag undersøgelsen, at resultaterne understøtter sandsynligheden for, at det omgivende miljø omkring ens bopæl kan spille en rolle for udviklingen af myelomatose.

Det kan være tilfældige variationer, genetiske faktorer, risikofaktorer i miljøet eller fra ens arbejde, livsstil etc. Men på nuværende tidspunkt skal vi være meget forsigtige med at overfortolke resultaterne

Derfor er der behov for at undersøge endnu mindre geografiske områder for at kunne identificere mulige miljørisikofaktorer. Tidligere undersøgelser har ikke entydigt kunnet påvise konkrete risikofaktorer i miljøet, men har snarere bekræftet, at myelomatose er en multifaktoriel sygdom.

Bofaste patienter

Langvarig eksponering for potentielt skadelige stoffer i miljøet kan måske være en medvirkende årsag til udvikling af en ondartet sygdom som myelomatose. Derfor ville det også udvande undersøgelsens resultater, hvis en stor del af patienterne hyppigt havde skiftet bopælskommune.

I den aktuelle undersøgelse påviste forskerne, at kun ca. 20 pct. af myelomatosepatienterne havde skiftet bopæl i en periode på op til 25 år, før diagnosen blev stillet.

Marianne Tang Severinsen understreger, at undersøgelsens resultater ikke bør gøre indbyggerne i de fire kommuner unødigt bekymrede.

»Vi kan konstatere, at vi med en grundig videnskabelig metode finder, at der er variationer i forekomsten af myelomatose, men når det kommer til mulige forklaringer, er der på nuværende tidspunkt umådeligt mange spørgsmål, og få svar. Det kan være tilfældige variationer, genetiske faktorer, risikofaktorer i miljøet eller fra ens arbejde, livsstil etc. Men på nuværende tidspunkt skal vi være meget forsigtige med at overfortolke resultaterne. Der er ikke belæg for at sige, at det er farligt at bo i de områder af landet,« siger Marianne Tang Severinsen.

Forskergruppen fra Aalborg Universitetshospital har nu skaffet finansiering til nye undersøgelser, som skal forsøge at påvise konkrete risikofaktorer for udvikling af myelomatose. Undersøgelserne ventes at gå i gang til sommer.