PET-CT finder restsygdom hos patienter med myelomatose

Ved behandling af patienter med myelomatose med stamcelleterapi opnår ikke alle patienter den fulde effekt af behandlingen og bliver dermed ikke frie for restsygdom.

Nu viser et nyt studie offentliggjort i Leukemia, at det med PET-CT er muligt at identificere patienter med restsygdom og sætte dem i hurtig behandling, så også restsygdommen kan forsvinde.

Vi ved, at nogle patienter har restsygdom og derfor har større risiko for tilbagefald, men vi ved ikke, hvordan vi systematisk kan finde dem

Jakob Nørgaard, forsker, Oslo Universitetshospital

PET-CT kan ifølge forskerne bag studiet være et supplement til undersøgelser af knoglemarvsprøver for minimal restsygdom (MRD) med formålet at sikre, at de patienter, hvor stamcelleterapien ikke har slået kræftsygdommen helt ned, kan modtage ekstra behandling.

»Vores konklusion er, at PET-CT kan bruges til undersøgelser for restsygdom hos patienter med myelomatose efter stamcelleterapi. Det styrker brugen af PET-CT i evalueringen af patienterne, og vil man lave en grundig undersøgelse, kan man benytte både MRD og PET-CT,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Jakob Nørgaard fra Oslo Myeloma Center ved Oslo Universitetshospital.

PET kan være en metode til at identificere restsygdom

Standardbehandlingen til unge og raske patienter med myelomatose er i dag stamcelleterapi.

Efter behandlingen er det muligt at undersøge for MRD i en knoglemarvsprøve, men her tager læger kun en prøve fra ét sted i knoglemarven. Proceduren kan også være meget ubehagelig for patienten.

Til gengæld er MRD et godt prognostisk værktøj, idet tilbagefald til sygdom ofte er associeret til, om patienten har MRD eller ej.

Tidligere studier har indikeret, at PET-CT kan benyttes til at identificere restsygdom, og at patienter, der er PET-positive, tidligere får tilbagefald.

I det nye studie ønskede forskerne at undersøge, om det med PET-CT er muligt at identificere patienter med restsygdom, hvis patienterne havde haft et meget godt respons på behandlingen med stamcelleterapi, og om det var muligt derefter at behandle og ændre ved patienternes PET-status.

»Vi ved, at nogle patienter har restsygdom og derfor har større risiko for tilbagefald, men vi ved ikke, hvordan vi systematisk kan finde dem. Det er muligt med MRD, men den metode kommer med nogle begrænsninger,« forklarer Jakob Nørgaard.

Behandlede PET-positive patienter

I studiet inkluderede forskerne 159 patienter med myelomatose, der efter behandling med stamcelleterapi havde et meget godt respons og meget lidt sygdom tilbage i kroppen.

I dette studie har vi kun undersøgt, om vi kan identificere patienter med restsygdom, og om vi ved at behandle dem kan ændre på deres PET-status. Begge dele har vi valideret, men vi ved endnu ikke, om det også ændrer noget på hårde endepunkter

Jakob Nørgaard, forsker, Oslo Universitetshospital

Forskerne skannede alle patienterne med PET-CT (18F-Fluorodeoxyglucose) og fandt, at 53 var PET-positive. Heraf var 57 pct. MRD-negative, altså uden målbar restsygdom ved en knoglemarvsprøve.

Disse 53 patienter blev behandlet med en kombinationsbehandling bestående af carfilzomib, lenalidomide og dexamethasone, hvilket er en meget effektiv behandling til patienter med myelomatose.

Efter fire mdr. foretog forskerne endnu en PET-CT på de omtalte 53 patienter for at se, hvordan deres PET-status nu så ud.

Muligt at ændre PET-status ved hurtig behandling

Resultatet af forsøget viste, at 33 pct. af de patienter, der først havde vist sig at være PET-positive, blev PET-negative efter behandling med carfilzomib, lenalidomide og dexamethasone.

Ydermere fandt forskerne, at de patienter, som var PET-positive, men testede MRD-negative, i højere grad havde tendens til at skifte fra PET-positivitet til PET-negativitet efter behandlingen.

Ifølge Jakob Nørgaard validerer resultaterne brugen af PET-CT til at undersøge patienter med myelomatose for restsygdom efter behandling.

Han ser dog gerne, at der bliver lavet yderligere studier til at undersøge det fulde potentiale i at bruge PET-CT til denne gruppe patienter.

»I dette studie har vi kun undersøgt, om vi kan identificere patienter med restsygdom, og om vi ved at behandle dem kan ændre på deres PET-status. Begge dele har vi valideret, men vi ved endnu ikke, om det også ændrer noget på hårde endepunkter, for eksempel død. Der er behov for et stort fase 3-studie til at validere, om vi ved at skanne patienter med myelomatose med PET-CT efter stamcelleterapi og behandle patienter med restsygdom også kan nedbringe risikoen for at dø af sygdommen,« siger Jakob Nørgaard.

Han fortæller, at netop de hårde endepunkter vil forskerne også undersøge hos de patienter, som har deltaget i studiet, ved at følge dem fremadrettet.