Patienter med myelomatose kan godt behandles lidt længere med zoledronsyre

Myelomatose er en rædselsfuld sygdom. Mere er der næsten ikke at sige om det.

For 30 til 40 år siden var en diagnose med myelomatose så godt som en dødsdom, men der er heldigvis sket store fremskridt inden for området, så langt flere patienter bliver langtidsoverlevere i dag.

Myelomatose har dog også den uheldige indvirkning på kroppen, at den får knoglerne til at smuldre, og derfor oplever personer med kræftsygdommen ofte flere og voldsomme knoglebrud.

Der findes dog en type lægemiddel, zoledronsyre, der kan bremse knogledestruktionen, men anbefalingen er, at man kun behandler med det i to år. Behandler man patienter med myelomatose med zoledronsyre i mere end to år, stiger deres risiko for kæbenekrose, altså at knoglerne i kæberne smuldrer, og tænderne falder ud.

Nu viser et nyt dansk studie, at skæringsdatoen måske ikke skal være to år for behandling med zoledronsyre, men i stedet fire år.

I den tid virker behandlingen rigtig god til at reducere risikoen for knogledestruktion, samtidig med at den ikke signifikant øger risikoen for kæbenekrose.

Det nye studie skal nu vurderes både i Danmark og internationalt med henblik på at se, om der skal justeres i guidelines vedrørende behandlingen af patienter med myelomatose med zoledronsyre.

»I dag giver vi behandlingen i to år, og vores resultater tyder på, at det er for lidt. Nu har vi så et møde på nationalt plan, hvor vi skal diskutere, om vi skal lave det om. Jeg har også holdt møder i udlandet, hvor vi også har kigget på, om en skæringsdato efter to år er det rigtige valg, eller om behandlingen med zoledronsyre bør kunne forlænges,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge Thomas Lund fra Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i Blood Cancer Journal.

De fleste patienter med myelomatose oplever knoglesmerter

79 pct. af patienter med myelomatose har på diagnosetidspunktet knoglesygdom i form af lytisk knogledestruktion, mens 58 pct. oplever smerter forbundet med sygdommen. 90 pct. af alle patienter med myelomatose oplever lytisk knogledestruktion på et tidspunkt under sygdomsforløbet.

Jeg vil argumentere for at behandle i fire år. To år er i hvert fald for lidt

Thomas Lund, overlæge, OUH

Der var engang, hvor patienter med myelomatose levede i så kort tid, at det blot handlede om at give dem zoledronsyre i hele deres restlevetid for at modvirke knogledestruktionen.

I takt med at patienterne lever længere, er læger også blevet mere opmærksomme på bivirkningerne til behandlingen over længere tid, herunder risikoen for kæbenekrose.

Erfaringerne vedrørende risikoen for kæbenekrose gjorde, at man tilbage omkring år 2003 besluttede at sætte en grænse for behandling med zoledronsyre til patienter med myelomatose på to år.

Sådan har det set ud lige siden.

»Man lavede studier på det tidspunkt, hvor man undersøgte, om behandlingen var sikker i to år, og da det viste sig, at det var den, besluttede man sig for at sætte grænsen der. Man gjorde dog aldrig det, at man undersøgte, hvordan sikkerhedsprofilen ser ud i flere år, og det er netop det, som vi har undersøgt i dette studie,« forklarer Thomas Lund.

193 danske patienter med i studie

I studiet har 193 danske patienter med myelomatose deltaget.

Alle forsøgsdeltagerne blev indledningsvist behandlet med zoledronsyre i to år, hvorefter de blev delt op i to grupper, hvor den ene fortsatte i behandlingen med zoledronsyre, men den anden halvdel ophørte med behandlingen.

Efterfølgende fulgte forskerne patienterne for at se, hvor mange der udviklede kæbenekrose, og hvor mange der udviklede tegn på progressiv knoglesygdom i form af knoglenedbrydning.

Kriteriet for progressiv knoglesygdom var mere end 25 pct. forøgelse af allerede eksisterende huller i knoglerne eller opståen af nye huller større end 10 millimeter.

Mindre knoglesygdom over fire år

Resultatet af studiet afslører, at det måske ikke er en helt dårlig idé at behandle i længere tid med zoledronsyre.

I hvert fald fandt forskerne, at i observationsgruppen udviklede 21 personer progressiv knoglesygdom, mens tallet i gruppen af patienter i behandling med zoledronsyre blot var ni.

Omvendt fandt forskerne, at blot én person udviklede kæbenekrose i observationsgruppen, mens det tal var seks i gruppen af patienter i behandling med zoledronsyre.

Dette resultat var dog ikke statistisk signifikant.

Ydermere observerede forskerne, at de patienter, som udviklede progressiv knoglesygdom, også fortalte om flere knoglesmerter.

Ifølge Thomas Lund peger resultatet på, at fire år nok bør være den anbefalede længde for behandling med zoledronsyre og ikke to.

»Man kan se sådan på det, at jeg hellere vil have lavere risiko for at have ondt i skelettet, end jeg vil have lavere risiko for, at mine tænder falder ud. Det får jeg med behandlingen med zoledronsyre ud over de første to år,« siger han.

Thomas Lund er spændt på, hvilken indflydelse resultaterne får på retningslinjerne inden for området.

Nogle læger vil ifølge forskeren tage godt imod nyheden, mens andre formentlig vil være imod.

»Jeg vil argumentere for at behandle i fire år. To år er i hvert fald for lidt,« siger Thomas Lund.