Overlevelse med myelomatose: Danmark er gået fra at være Nordens nummer sjok til nummer ét

Der var engang, hvor en diagnose med myelomatose var så godt som en dødsdom.

Sådan er det ikke længere; den femårige overlevelse bare stiger og stiger for begge køn og for alle aldre.

Nu har forskere lavet en opgørelse over, hvordan det ser ud med overlevelsen for danskere, nordmænd, svenskere og finner med myelomatose, og hvordan det går patienterne i de forskellige aldersgrupper.

Forskningen viser blandt andet, at Danmark er gået fra at ligge nummer sjok, når det kommer til patienternes femårige overlevelse, til i dag at være klassens duks.

»Det er meget tydeligt at se, at de danske læger er gået til behandlingen af patienter med myelomatose meget grundigt og systematisk med en national handlingsplan, hvilket kommer til udslag i form af en bedre overlevelse hos patienterne. Danmark haltede faktisk efter Sverige og Norge engang, men sådan ser det ikke ud i dag, hvor Danmark ligger forrest,« siger en af forskerne bag studiet, Kari Hemminki, der er European Research Area Chair for Translational Oncology ved Charles University Medical School i Pilsen, Tjekkiet.

Forskningen er offentliggjort i Blood Cancer Journal.

Data fra fire lande over 50 år

I studiet har forskerne brugt data fra NORDCAN-databasen til at identificere alle personer med en diagnose med myelomatose i Norden i perioden fra 1972 til 2022.

I data kan forskerne blandt andet se, hvor gamle patienterne var på diagnosetidspunktet, og hvor lang tid de levede efter diagnosen.

Det er gået fra at være en meget alvorlig diagnose for 50 år siden til at være noget, som ikke er så håbløst mere

Kari Hemminki, forsker, Charles University Medical School

I alt havde forskerne data på 8.660 danske mænd med myelomatose, 7.251 finske mænd, 9.249 norske mænd og 16.212 svenske mænd.

Tilsvarende havde forskerne data på 7.091 danske kvinder, 7.817 finske kvinder, 7.598 norske kvinder og 13.172 svenske kvinder.

Forskerne inddelte også patienterne i forhold til alder. I de første 10 år af undersøgelsen udgjorde de 80- til 89-årige som eksempel 10 til 15 pct. af alle de mandlige patienter med myelomatose og 15 til 20 pct. af alle de kvindelige patienter.

»Vores undersøgelse handlede om at se, hvordan overlevelsen for de forskellige aldersgrupper og køn har udvikler sig i de forskellige lande over tid fra 1972 til 2022. Derved kan vi sammenligne og se, hvor der er mangler i behandlingen nationalt eller mellem landene,« forklarer Kari Hemminki.

Danmark har overhalet alle andre indenom

Resultatet af undersøgelsen viser, hvor grelt det stod til i Danmark i den tidlige periode fra 1972 til 1976.

Som eksempel var den femårige overlevelse for mandlige patienter under 49 år blot 27 pct.

De tilsvarende tal for Finland, Norge og Sverige var hhv. 42,4 pct., 60,9 pct. og 45,6 pct. – altså markant højere.

Bedre så det ikke ud for kvinder under 49 år (39,9 pct. i Danmark, 41,1 pct. i Finland, 43,4 pct. i Norge og 50,3 pct. i Sverige) eller for ældre mænd i alderen 80 til 89 år (11,1 pct. i Danmark, 21,6 pct. i Finland, 22,4 pct. i Norge og 9,8 pct. i Sverige.) eller ældre kvinder (10,8 pct. i Danmark, 17,2 pct. i Finland, 20,4 pct. i Norge og 19,4 pct. i Sverige).

Alle tallene er dog vendt på hovedet i den sene periode fra 2017 til 2022.

Her var femårsoverlevelsen fra yngre mænd hhv. 84,1 pct. 77,3 pct. 84,6 pct. og 83,6 pct. i Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Tallene for de yngre kvinder var 90,6 pct., 73,5 pct., 86,0 pct. og 87,7 pct.

For yngre patienter med myelomatose var Danmark altså et marginalt bedre sted at være.

For ældre patienter var det dog et markant bedre sted at være.

Overlevelsen for ældre mænd var i perioden hhv. 52,5 pct., 14,3 pct., 47 pct. og 31,8 pct.

For ældre kvinder lyder tallene 53,1 pct., 20,6 pct., 30,2 pct. og 36,1 pct.

Ydermere viser forskningen, hvornår overlevelsen er steget for de forskellige aldersgrupper.

Ældre patienter har hængt i bremsen

For de yngre aldersgrupper begyndte overlevelsen i alle lande allerede at stige i den tidlige undersøgelsesperiode, hvilket i høj grad skyldtes først introduktionen af kemoterapi i behandlingen af myelomatose og senere hen stamcelletransplantation og mere avancerede behandlinger.

Det er dog også tydeligt, at de ældre har hængt i bremsen og først siden 2005 er begyndt at se bedre overlevelsestal.

»I mange år var overlevelsen for ældre mænd 10 pct., samtidig med at vi så, at både yngre patienter og kvinder oplevede bedre og bedre overlevelse. En del af forklaringen er selvfølgelig, at både kemoterapi og stamcelletransplantation er skrappe behandlinger, der ofte ikke er velegnede til ældre patienter. Først med udviklingen af proteasomhæmmere og immunmodulerende behandlinger ser vi en bedring i overlevelsen for ældre patienter med myelomatose,« siger Kari Hemminki.

Finland har ingen national handlingsplan

Kari Hemminki mener, at der kan trækkes nogle interessante perspektiver ud af studiet.

For det første er det ifølge forskeren tydeligt, at en national handlingsplan for behandling af patienter med myelomatose er vigtig for at kunne give den bedst mulige behandling.

Det har Danmark, Norge og Sverige, hvilket også udmønter sig i flotte overlevelsesrater, men det har Finland ikke. Derfor ligger denne nordlige nabo også på sidstepladsen, når det kommer til overlevelse for patienter med myelomatose.

»Faktisk ser vi, at Finland er gået fra at ligge forrest til at ligge bagest, og forskellen mellem Finland og de andre nordiske lande vokser stadig år for år. Norge og Sverige var også i lang tid førende inden for behandlingen af patienter, men det er de ikke mere. Den position har Danmark overtaget,« siger Kari Hemminki.

For det andet viser studiet også, at der for nuværende ikke er tegn til, at overlevelsen ikke vil blive bedre og bedre fremadrettet.

Kurven går kun én vej, og det er opad med flere og flere patienter, der lever mere end fem år efter diagnosetidspunktet.

»Det ser godt ud i den nærmeste fremtid, og vi ved også, at der er flere nye behandlinger på trapperne. Udviklingen i overlevelse for patienter med myelomatose har været blandt de bedste inden for de hæmatologiske kræftformer. Det er gået fra at være en meget alvorlig diagnose for 50 år siden til at være noget, som ikke er så håbløst mere. Det er stadig en rædselsfuld sygdom, men vi kan i dag gøre noget ved den,« siger Kari Hemminki.