Overlæge: Medicinrådets beslutning er godt nyt for skrøbelige AML-patienter

Skrøbelige patienter med akut myeloid leukæmi (AML) kan se frem til at blive tilbudt en ny kombinationsbehandling.

Det sker, efter Medicinrådet har anbefalet kombinationen af venetoclax og subkutant azacitidin som førstelinjebehandling til patienter med AML, hvis patienterne ikke kan behandles med intensiv kemoterapi.

Medicinrådet vurderer, at behandlingen kan forlænge tiden til sygdomsprogression og død sammenlignet med den førhen anbefalede behandling, der bestod af azacitidin som monoterapi.

Vi ser det som en behandling, der forbedrer mulighederne for at opnå sygdomskontrol hos en gruppe af patienter, hvor vi ikke har haft mange effektive behandlinger før nu

Ulrik Overgaard, overlæge, Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet

Dog advarer Medicinrådet også om, at kombinationsbehandlingen med venetoclax kommer med øget risiko for bivirkninger, herunder trombocytopeni, neutropeni og febril neutropeni.

Medicinrådets beslutning bliver modtaget med glæde blandt en af de læger, der dagligt har med patienter med AML at gøre.

»Vi ser det som en behandling, der forbedrer mulighederne for at opnå sygdomskontrol hos en gruppe af patienter, hvor vi ikke har haft mange effektive behandlinger før nu. Efter anbefalingen fra Medicinrådet har vi nu mulighed for at give venetoclax som supplement til azacitidin, og vi er glade for denne mulighed for at forbedre prognosen for vores patienter,« fortæller overlæge Ulrik Overgaard fra Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet.

Ulrik Overgaard havde forventet, at Medicinrådet ville anbefale kombinationen af venetoclax og azacitidin, efter både amerikanske FDA og europæiske EMA havde gjort det samme.

Kan komme i spil til 30 pct. af patienterne

Anbefalingen af kombinationsbehandlingen gælder for AML-patienter, der ikke er kandidater til intensiv kemoterapi, hvilket fortsat er førstevalget, når det er muligt.

Ulrik Overgaard fortæller, at omkring halvdelen af patienter med AML ikke er kandidater til behandling med intensiv kemoterapi, fordi de er for skrøbelige på grund af blandt andet fremskreden alder eller mange komorbiditeter.

I det tilfælde skal lægerne se sig om efter andre muligheder, og her kommer kombinationsbehandlingen med venetoclax og azacitidin ind i billedet.

Ulrik Overgaard vurderer, at omkring halvdelen af de patienter, som ikke kandiderer til behandling med intensiv kemoterapi, vil være kandidater til behandlingen med venetoclax og azacitidin. Den anden halvdel er formentlig fortsat for skrøbelige til, at de kan klare de bivirkninger, som trods alt følger med behandlingen.

»Det kan være svært at sætte tal på, hvor mange patienter der kan behandles med denne kombination, men måske drejer det sig om omkring 30 pct. af den samlede patientgruppe. De patienter fik førhen tilbudt azacitidin som monoterapi eller lavdosis cytarabin. De studier, der ligger til grund for anbefalingen af kombinationen af venetoclax og azacitidin, har dog vist, at kombinationsbehandlingen er bedre end både azacitidin som monoterapi og cytarabin, så vi taler om et væsentligt fremskridt,« forklarer Ulrik Overgaard.

Klinisk forsøg viste overbevisende effekt

Baggrunden for Medicinrådets anbefaling af venetoclax og azacitidin er det såkaldte VIALE-A-studie, hvor behandlingsnaive patienter med AML, der ikke var kandidater til behandling med intensiv kemoterapi, blev randomiseret til behandling med venetoclax plus azacitidin eller azacitidin plus placebo.

433 patienter deltog i studiet.

Resultatet af studiet viste, at kombinationen af azacitidin og venetoclax forbedrede den mediane overlevelse, altså hvor halvdelen af patienterne fortsat var i live, fra 9,6 måneder ved behandling med azacitidin som monoterapi til 14,7 måneder for kombinationsbehandlingen.

Behandlingsvarigheden var også længere.

Antallet af patienter, der opnåede komplet remission, var i behandlingsgruppen med azacitidin plus placebo 17,9 pct. mod hele 36,7 pct. i gruppen af patienter i behandling med kombinationen af venetoclax og azacitidin.

Vi ved ikke, om behandlingen kan være kurativ for nogle patienter, men det er en behandling, som man fortsætter med at være på, så længe der er en effekt

Ulrik Overgaard, overlæge, Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet

»Vi mangler stadig langtidsdata, før vi kan sige noget om overlevelse, men man kan sige, at for at opnå god langtidsoverlevelse kræver det god sygdomskontrol, og det ser ud til, at mange patienter opnår det ved behandling med kombinationen af venetoclax og azacitidin,« siger Ulrik Overgaard.

Hurtig afklaring for patienterne

Ulrik Overgaard fortæller også om en anden fordel ved behandlingen med venetoclax i kombination med azacitidin, og det er, at det er muligt inden for den første måned af behandlingen at se, om den virker.

Hvis patienten ikke har opnået sygdomskontrol inden for den periode, kommer patienten ikke til at få det.

Derfor ligger det også i Medicinrådets anbefalinger, at hvis patienten ikke har sygdomskontrol efter to måneders behandling, skal behandlingen afsluttes.

»Det gør, at vi hurtigt får afklaret, om det giver mening at behandle. Det er rart for både læger og patienter, at vi på den måde får en hurtig afklaring,« siger Ulrik Overgaard.

Nogle patienter ser dog ud til at blive ved med at have god effekt af behandlingen med venetoclax og azacitidin, og her er det muligt, at behandlingen kan vise sig at være noget nær kurativ.

»Vi ved ikke, om behandlingen kan være kurativ for nogle patienter, men det er en behandling, som man fortsætter med at være på, så længe der er en effekt. Hvor længe det så varer for nogle patienter, vil tiden vise, men for nogle kan det givetvis være i flere år,« siger Ulrik Overgaard.

Tilknytning indberettet til Lægemiddelstyrelsen i 2022:

• For Ulrik Overgaard er der i 2021 og 2022 indberettet tilknytning til AbbVie, der står bag lægemidler med venetoclax. Tilknytningen er i form af faglig podcast, foredrag og medlem af advisory board.