Nyt kræftmiddel sprænger skalaen ved behandling af lymfekræft

Patienter med relaps eller refraktær ­B-celle non-Hodgkins lymfom har, som tingene ser ud i dag, ofte ikke mange gode behandlingsmuligheder i Danmark. Det kan dog ændre sig snart.

Behandling med det eksperimentelle bispecifikke antistof glofitamab har vist sig at være meget potent i forhold til at helbrede ellers uhel­bredelige patienter, men desværre er behandlingen i høje doser forbundet med en vis risiko for udvikling af ­alvorlige cytokin-release-syndromer (CRS).

Det kan man dog komme omkring med såkaldt step-up-dosering, viser ny forskning med deltagelse fra blandt andet Rigshospitalets fase 1-enhed. Forskningen er for nylig publiceret i Journal of Clinical Oncology.

I et klinisk forsøg med 171 meget syge lymfekræftpatienter, der ellers nærmede sig enden af livet, opnåede glofitamab tårnhøje responsrater og fik kræften på retur inden for få dage. En stor del af patienterne oplevede komplet tumorsvind og er flere år efter behandlingen sygdomsfrie.

Ved at give glofitamab med gradvis optrapning af dosis kan vi få den samme eller bedre effekt

Martin Hutchings, overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme og Fase 1 Enheden

»Glofitamab er det mest potente enkeltstof, vi nogensinde har set i behandling af patienter med lymfekræft. Ved at give glofitamab med gradvis optrapning af dosis kan vi få den samme eller bedre effekt, som når den fulde dosis gives fra begyndelsen af, mens vi samtidig reducerer risikoen for alvorlige bivirkninger,« fortæller Martin Hutchings, der er overlæge på Rigshospitalets Af­deling for Blodsygdomme og Fase 1-enheden.

Har armene i vejret

De nye resultater bringer smilet frem på læberne hos Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS (LyLe).

Rita O. Christensen er formand for LyLe, og hun fortæller, at for­søget kommer med gode nyheder til en patientgruppe, der i dag har en meget mørk fremtid foran sig.

»Hvis først denne kræftsygdom kommer tilbage efter førstebehandling, har patienterne ikke andre gode muligheder for at blive helbredt. CAR-T-celleterapi har vist gode ­resultater, men den behandling er ikke godkendt i Danmark, og flere af vores medlemmer rejser derfor til udlandet for at blive behandlet ­privat. Derfor er resultaterne af dette studie en kæmpe nyhed for os, fordi det ser ud til, at der nu kommer noget, som virker, og som kan redde liv,« siger Rita O. Christensen.

Rita O. Christensen kender personligt Martin Hutchings, og hun er sikker på, at når han er begejstret for resultaterne, er der grund til også at være det i patientforeningen.

»Det eneste problem er, at det kun er et fase 1-forsøg, så der kommer til at gå nogle år, før behandlingen kan komme ud til vores medlemmer. Men tiden arbejder for os, som vi ­siger, og hvis alt går godt, kan vi håbe på, at behandlingen bliver tilgængelig i nær fremtid,« siger hun.

Fjerner risiko for alvorlig CRS

Glofitamab er et bispecifikt antistof, der er målrettet CD20-antigenet på kræftcellerne og CD3-antigenet på T-cellerne. På den måde bringer glofitamab kræftceller og immunforsvarets celler tæt sammen, så immunforsvaret kan bekæmpe kræften.

I det kliniske forsøg med glofitamab blev 171 patienter behandlet med såkaldt step-up-dosering.

Her ser vi nogle meget højere responsrater, som vi måske endda kan få endnu længere op, hvis behandlingen gives i den rette kombination med andre behandlinger. Det er meget opmuntrende

Martin ­Hutchings, overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme og Fase 1 Enheden

I stedet for at give patienterne den fulde dosis glofitamab fra start af indledte lægerne med at give ­patienterne en lille dosis. Derefter blev patienterne behandlet med mellemdosis efter en uge for en uge senere at ende med at modtage den fulde dosis, der i tidligere forsøg har vist sig særdeles effektiv i denne ­patientgruppe.

Behandlingsstrategien blev valgt, fordi glofitamab i tidligere forsøg har vist sig at være årsag til cytokin-­release-syndrom, der er en meget farlig overreaktion fra immun­forsvaret. Den alvorlige bivirkning har potentialet til at sætte en kæp i hjulet for en ellers lovende behandling.

»Vi har med step-up-dosis praktisk talt fjernet risikoen for cytokin-release-syndrom i svær grad, og det var det primære mål. Det gør ikke så meget, hvis patienterne får feber og skal have lidt væsketerapi, men der skal ikke opstå livsfarlige reaktioner. Det ser vi ud til at have elimineret ved at benytte en step-up-dosering, uden at det går ud over effekten,« fortæller Martin Hutchings.

Tumorer blev mindre på én dag

35 patienter modtog i forsøget den fulde dosis glofitamab, og hos dem er resultaterne intet mindre end spektakulære. 65,7 pct. opnåede tumorreduktion på mindst 50 pct., og 57,1 pct. opnåede et komplet respons.

Martin Hutchings er selv begejstret over det, som forsøget viser. Han fortæller, at responsraterne er lidt højere hos patienter med follikulært lymfom og lidt lavere hos patienter med aggressivt lymfom. Begge patientgrupper opnåede dog komplette responsrater på over 50 pct.

»Normalt ser man responsrater på 20 til 30 pct., når nye lægemidler afprøves til behandling af maligne lymfomer. Det har vi været vant til længe. Men her ser vi nogle ­meget højere responsrater, som vi måske endda kan få endnu længere op, hvis behandlingen gives i den rette kombination med andre behandlinger. Det er meget opmuntrende,« siger Martin Hutchings.

Overlægen fortæller også, hvordan lægerne i deres undersøgelser har set store tumorer næsten forsvinde fra dag til dag ved behandling med ­glofitamab.

»Det er nærmest uvirkeligt.«

Lymfekræft i Danmark

1.100 danskere får hvert år en diagnose med lymfekræft. De fleste kan helbredes med kemoterapi eller holdes symptomfri i årevis. En lille gruppe har dog ingen eller kun ringe gavn af kemoterapi, og det er dem, som har deltaget i det omtalte kliniske forsøg med glofitamab.

Mere attraktivt end CAR-T

Martin Hutchings sammenligner behandling med glofitamab med behandlinger med CAR-T-celleterapi.

Begge former for behandling ­virker ved at stimulere T-cellerne til at angribe kræft, men mens glofitamab kan hives ned fra hylden og injiceres med det samme, kræver CAR-T-celleterapi en helt anden form for besværlig procedure, der indebærer genetisk modificering af patientens egne T-celler, som først skal tages ud af patienten og modificeres for derefter at blive skudt ind igen.

»Holder resultaterne stik, er det mere attraktivt at give et lægemiddel som glofitamab frem for at skulle gennem den omstændelige procedure, som CAR-T-celleterapi indebærer. Vi kan også se, at bivirkningsprofilen er bedre end for CAR-T-celleterapi, men at responsraterne samtidig ser lige så gode ud,« siger Martin Hutchings.