Nye behandlinger har også i Danmark gavnet patienter med kronisk lymfatisk leukæmi

Målrettede terapier har de seneste år vundet indpas som andenlinjebehandling til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi.

Kliniske studier, der har sammenlignet de nye målrettede terapier med fortidens kemoimmunterapier, har da også vist, at de målrettede terapier forbedrer både den progressionsfrie overlevelse og generelle overlevelse.

De resultater bekræfter et nyt dansk studie med danske patienter med kronisk lymfatisk leukæmi.

Ifølge en af forskerne bag studiet er det vigtigt at få verificeret resultater fra kliniske studier i undersøgelser af patienter i den virkelige verden.

»Kliniske studier bliver udført på patienter, der er skarpt selekteret, så de ofte hverken har komorbiditeter eller er særligt gamle. Det vil sige, at de kliniske studier ekskluderer de patienter, som vi ser flest af i klinikken. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare accepterer resultater fra kliniske studier som værende repræsentative, men at vi validerer, hvordan behandlingerne har effekt i den virkelige verden med også de sygeste og mest skrøbelige patienter,« fortæller læge og ph.d.-studerende Noomi Vainer fra Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme.

Forskningen er offentliggjort i British Journal of Hematology.

286 danske patienter med i studie

I studiet har Noomi Vainer med sine kollegaer sammenlignet overlevelsen indtil behov for næste behandling og overlevelsen generelt mellem patienter i behandling med målrettede terapier, standard kemoimmunterapi eller klorambucil.

Behandlingerne er benyttet i anden linje.

De nye målrettede terapier er i studiet ibrutinib eller venetoclax enten enkeltvist plus rituximab/obinutuzumab eller i kombination. To patienter er blevet behandlet med idelalisib.

Kemoimmunterapierne bestod i studiet af fludarabine, cyklofosfamid plus rituximab eller bendamustine plus rituximab (FCR/BR)

En del patienter kunne i studiet ikke tåle behandling med FCR/BR og har derfor fået behandling med klorambucil med eller uden et CD20-antistof.

Forskerne har sammenlignet patienternes overlevelse indtil behov for næste behandling og overlevelse generelt retrospektivt i det danske CLL-register, hvor de har fokuseret på patienter fra Region Sjælland, Region Hovedstaden og Odense Hospital.

286 patienter med en medianalder på 72 år har indgået i studiet.

»I dag er de målrettede terapier standard som andenlinjebehandling til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi, men vi er så heldige, at vi har data på også patienter, der er blevet behandlet med kemoimmunterapi. Det har gjort det muligt for os at sammenligne behandlingerne,« forklarer Noomi Vainer.

Giver bedre behandlingsfri overlevelse

Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at målrettede terapier kommer med bedre overlevelse indtil behov for næste behandling sammenlignet med både standard kemoimmunterapi og klorambucil.

Vi ser den samme trend, altså at graferne for overlevelsen mellem patienter i behandling med de to former for terapier adskiller sig, men ikke nok til at vi kan sige, at der er en forskel

Noomi Vainer, læge, Rigshospitalet

Patienter, der blev behandlet med målrettede terapier, havde i studiet en treårig behandlingsfri overlevelse på 63 pct. mod 37 pct. for patienter i behandling med kemoimmunterapi. Patienter i behandling med klorambucil, der også er en ældre gruppe end de to andre, havde en treårig behandlingsfri overlevelse på kun 22 pct.

Overlevelsen så i de danske data også ud til også at være forbedret ved behandling med målrettede terapier. Her var overlevelsen 79 pct. mod 70 pct. for kemoimmunterapi og 60 pct. for klorambucil.

Resultatet var statistisk signifikant forskelligt mellem patienter i behandling med målrettede terapier og patienter i behandling med klorambucil, men ikke mellem målrettede terapier og kemoimmunterapi.

»Sammenlignet med de kliniske studier, som har ligget til grund for godkendelsen af behandlingerne, opnår danske patienter samme behandlingsfrie overlevelse, omend den er en lille smule ringere. Der er dog samme forskel mellem behandling med målrettede terapier og kemoimmunterapi. Det var forventeligt, når vi nu taler om en patientgruppe, der ikke er selekteret,« siger Noomi Vainer

Behandlingen kan retfærdiggøres

Vedrørende overlevelsen havde Noomi Vainer forventet, at der også her ville være en signifikant forskel mellem behandling med målrettede terapier og kemoimmunterapi.

»Vi ser den samme trend, altså at graferne for overlevelsen mellem patienter i behandling med de to former for terapier adskiller sig, men ikke nok til at vi kan sige, at der er en forskel. Det skyldes formentlig størrelsen på datamaterialet, så hvis vi havde flere patienter med i undersøgelsen, ville vi formentlig se en forskel,« siger hun.

Noomi Vainer mener, at studiet viser, at det godt kan retfærdiggøres, at vi i Danmark har valgt at sadle om og er gået fra at behandle patienter med kronisk lymfatisk leukæmi i anden linje med nye målrettede terapier frem for kemoimmunterapi.

»Det er vigtigt, især fordi behandlingen er væsentligt dyrere,« siger hun.

Vigtigt at have øje på bivirkninger

I studiet har forskerne også kigget på bivirkninger af de to behandlinger, og de undersøgelser viser, at patienter i behandling med målrettede terapier oplever lidt flere bivirkninger, og at der også er en tendens til lidt flere kardiovaskulære bivirkninger.

Det gælder især i forhold til behandling med ibrutinib, som også tidligere er blevet associeret med øget risiko for hjertedød.

»Lige nu har vi iværksat en undersøgelse af, om vi kan forudsige, hvem der har øget risiko for hjerteproblemer i forbindelse med behandling med målrettede terapier. Det bliver meget spændende at se, hvad vi her finder ud af,« fortæller Noomi Vainer.

Det er især interessant at se på i forhold til behandling med ibrutinib, der skal tages livslangt.

»Men helt overordnet set kan resultatet af dette studie først og fremmest bruges til at bekræfte, at de målrettede terapier også virker i klinikken og også virker godt til de patienter, som bliver ekskluderet fra kliniske studier. Nu skal vi bruge noget mere tid på at udforske bivirkninger og komorbiditeter, så vi kan finde ud af, hvem der skal have den ene målrettede terapi frem for den anden,« siger Noomi Vainer.

OM CLL

Kronisk lymfatisk leukæmi er en type kræft, der påvirker de hvide blodlegemer i blodet og knoglemarven. Det er den mest almindelige form for leukæmi hos voksne i den vestlige verden. Kronisk lymfatisk leukæmi udvikler sig langsomt over tid og kan have en række forskellige symptomer, herunder forstørrede lymfeknuder, træthed, nattesved og feber. Behandlingen af kronisk lymfatisk leukæmi varierer afhængigt af sygdommens stadie og kan omfatte kemoterapi, strålebehandling eller målrettet terapi.

Omkring 380 voksne danskere får hvert år stillet en diagnose med kronisk lymfatisk leukæmi.