Ny behandling er godt nyt for folk med alkoholrelateret leversygdom

Omkring 1.000 danskere dør hvert år af alkoholrelateret leversygdom. Omkring 15.000 personer lever med så svær alkoholrelateret leversygdom, at det går ud over deres livskvalitet.

Resultaterne er næsten så gode, at man har svært ved at tro på dem

Mads Israelsen, læge, ph.d. og postdoc ved Center for Leverforskning på Odense Universitetshospital

I dag findes der ingen gode behandlinger til personer med sygdommen, men det kan der måske komme inden for den nærmeste fremtid.

Et dansk klinisk fase 2-studie viser i hvert fald, at behandling med antibiotikummet rifaximin-α kan reducere sygdomsprogression og arvævsdannelse hos personer med alkoholrelateret leversygdom.

Resultaterne af det danske forsøg er så overbevisende, at en af forskerne bag det selv har svært ved at forstå det.

»Det er meget stort, at vi finder, at det kan reducere arvævsdannelsen i det omfang, som vi ser,« siger Mads Israelsen, læge, ph.d. og postdoc ved Center for Leverforskning på Odense Universitetshospital.

»Resultaterne er næsten så gode, at man har svært ved at tro på dem. De skal selvfølgelig bekræftes i et større studie, men holder resultaterne stik, kan det være livsændrende for tusinder af danskere og millioner af mennesker på verdensplan,« fortæller Mads Israelsen.

Forskningen er offentliggjort i The Lancet Gastroenterology and Hepatology.

Middel benyttes mod rejsediarré

Alkoholrelateret leversygdom rammer en stor del af personer med højt forbrug af alkohol.

Man behøver dog ikke at være afhængig for at udvikle alkoholrelateret leversygdom, hvor tarmbarrieren bliver ødelagt af alkohol, og leveren derfor bliver udsat for skadelige stoffer, hvilket over tid leder til skader på leveren og arvævsdannelse.

Bliver der ikke sat en stopper for udviklingen af leversygdommen, kan det ende med en diagnose med skrumpelever, hvilket kommer med en meget dårlig prognose.

»Formentlig hundredtusinde dansker har en eller anden grad af alkoholrelateret leversygdom, men de fleste ved det ikke. Indtil nu har det været sådan, at man først opdager det, når folk har udviklet skrumpelever, men i dag kan både blodprøver og scanninger opdage sygdommen, mens den er under udvikling,« siger Mads Israelsen.

Tanken bag det forsøg, som Mads Israelsen har stået i spidsen for, var at bremse ødelæggelsen af leveren ved at give personer med alkoholrelateret leversygdom rifaximin-α med den forhåbning, at lægemidlet kunne styrke tarmbarrieren, så der hos forsøgsdeltagerne kom færre skadelige stoffer fra tarmen over i leveren.

Rifaximin-α benyttes normalt til behandling af rejsediaré og leverkoma, som også er relateret til ødelagt tarmbarriere.

136 danskere med i forsøg

I undersøgelsen, der er et randomiseret placebokontrolleret fase 2-forsøg, randomiserede forskerne 136 personer til enten behandling med rifaximin-α eller placebo i 18 mdr.

Forsøgsdeltagerne havde haft et langvarigt alkoholoverforbrug med gennemsnitligt fire genstande om dagen over flere år. De var blevet diagnosticeret med varierende grader af asymptomatisk alkoholrelateret leversygdom, var gennemsnitligt 60 år gamle, og 84 pct. var mænd.

54 personer i hver gruppe gennemførte studiet.

Før forsøgets start og efter halvandet år tog forskerne vævsprøver fra forsøgsdeltagernes levere for at bestemme mængden af arvæv. Forskerne anbefalede forsøgsdeltagerne ikke at drikke for meget alkohol i undersøgelsesperioden.

»Alkoholrelateret leversygdom er som en fætter til leversygdommene NASH og NAFLD, og det kan være svært at kende forskel på dem. Diagnosen er et spørgsmål om, hvorvidt folk fortæller, at de har haft et tidligere eller pågående overforbrug af alkohol eller ej. De andre former for leversygdom er ofte relateret til overvægt, og blandt vores forsøgsdeltagere var mange da også overvægtige,« fortæller Mads Israelsen.

Markant reduktion i risiko for sygdomsprogression

Resultatet efter 18 måneder viste, at behandling med rifaximin-α reducerede risikoen for yderligere arvævsdannelse i leveren markant .

I placebogruppen havde 23 personer forværring af sygdommen, mens tallet hos behandlingsgruppen blot var 13.

En subanalyse med personer med overvægt viste, at behandlingen virkede mindst lige så godt på denne patientgruppe.

Mads Israelsen er selv meget begejstret over resultatet.

»Der findes ingen anden behandling til denne patientgruppe, og der er millioner af mennesker med sygdommen på verdensplan. Samtidig er alkoholrelateret leversygdom den sygdom, som slår næstflest mennesker i den arbejdsduelige alder ihjel i Europa, så det har store samfundsmæssige konsekvenser, at vi i dag ikke har gode behandlinger,« siger han.

Skal undersøges i større studier

Mads Israelsen ser et potentiale i rifaximin-α som behandling til personer med både alkoholrelateret leversygdom, NASH og NAFLD, men det potentiale skal verificeres i store multicenter fase 3-studier.

Han fortæller, at der forskellige steder i Europa bliver lavet lignende forsøg med personer, der er lidt mere syge af alkoholrelateret leversygdom, og ser frem til at se resultater fra disse studier

»Der er ingen tvivl om, at overforbrug af alkohol er skadeligt, og mange vil måske spørge sig selv, om de her personer ikke bare skal stoppe med at drikke i stedet for. Men vi behandler jo også personer med KOL og type 2-diabetes, der ikke har succes med rygestop eller vægttab. Det samme bør vi kunne gøre med personer med alkoholrelateret leversygdom, som ikke kan reducere deres alkoholforbrug. Det er en patientgruppe, der alt for ofte bliver stigmatiseret sammenlignet med andre folk med sundhedsmæssig risikoadfærd. Forskellen er bare, at vi i dag ikke har gode behandlinger til dem,« siger Mads Israelsen.