Myelomatose: Lovende takter for muligt alternativ til vedligeholdelsesbehandling

Lenalidomid har i efterhånden mange år været den etablerede vedligeholdelsesbehandling til patienter med myelomatose efter behandling med kemoterapi og stamcelletransplantation. Lægemidlet er både effektivt og velfungerende.

Vi følger de her patienter i op til to år og ser, om de effekter, som vi har set på det cellulære niveau, slår igennem i stærkere knogler. Hvis det viser sig at holde stik, skal der selvfølgelig laves større randomiserede forsøg

Thomas Lund, overlæge, Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital

Denne position kan dog være truet af vedligeholdelsesbehandling med proteasomhæmmeren ixazomib. Et nyt dansk studie peger i hvert fald på, at ixazomib kan noget, som lenalidomid ikke kan – det kan virke knogleopbyggende.

Denne knogleopbyggende egenskab er særdeles interessant til patienter med en sygdom, som er karakteriseret ved netop at nedbryde knoglerne. Derfor er en af forskerne bag det nye danske studie også ganske godt tilfreds med de foreløbige resultater.

»En mulig knogleopbyggende effekt er utroligt relevant for denne patientgruppe, fordi de lider af den kræftform, der hyppigst laver huller i knoglerne, og det gør ondt. Hos 80 pct. af patienter med myelomatose er knoglerne beskadiget, og selvom den nuværende standardbehandling med blandt andet lenalidomid stopper sygdomsudviklingen, så gør den det, efter skaden på knoglerne er sket. Her ville det være rart, hvis vi havde et lægemiddel, som kunne virke knogleopbyggende, og det ser ud til, at ixazomib måske har den egenskab,« fortæller overlæge Thomas Lund fra Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Forskningen er for nyligt offentliggjort i Journal of Bone and Mineral Research.

Drømmer om knogleopbyggende medicin

Historien om det nye forskningsarbejde har flere årtier på bagen.

Behandling af myelomatose var før i tiden præget af meget aggressive, men korte behandlinger. De seneste 10 til 20 år er behandlingerne dog i stedet gået i retning af at blive mildere og længerevarende, og vi er i dag nået frem til vedligeholdelsesbehandling med lenalidomid.

Da lenalidomid ramte markedet, gjorde behandlingen det sammen med et andet lægemiddel, der kunne noget af det samme, nemlig bortezomib. Bortezomib, der er en proteasomhæmmer, egnede sig dog ikke lige så godt som vedligeholdelsesbehandling som lenalidomid, da det for det første skulle gives med drop én gang om ugen, hvorimod behandling med lenalidomid er i tabletform.

Vedligeholdelsesbehandling med bortezomib er heller ikke særligt veltollereret på den lange bane, fordi det blandt andet giver føleforstyrrelser i hænderne og fødder. Derfor er bortezomib i dag kun en del af behandlingen af aktiv myelomatose, men anvendes ikke som vedligeholdelsesbehandling.

»Til gengæld blev bortezomib hypet dengang, fordi der var tegn på, at det kunne være knogleopbyggende ved at aktivere de knogleopbyggende celler. I sidste ende faldt valget af vedligeholdelsesbehandling på lenalidomid på grund af bivirkningerne og administrationen af bortezomib,« fortæller Thomas Lund.

Der er gledet en del vand under broen siden dengang, og i dag er der kommet nye proteasomhæmmer på markedet, herunder tabletter af ixazomib, som forskerne i det nye studie ønskede at undersøge for den samme knogleopbyggende effekt, som blev set ved bortezomib.

30 danske patienter med i forsøg

I studiet behandlede forskerne 30 patienter med myelomatose med ixazomib.

Patienterne havde ikke modtaget antimyelomatosemedicin i mere end tre mdr. før forsøgsstart, og de havde alle sammen to eller flere knoglelæsioner.

Forskerne indsamlede knoglebiopsier før behandlingsstart og efter tre mdr. for at se, om behandling med ixazomib var forbundet med målbar knogleopbyggende effekt.

Sideløbende laver andre forskningsgrupper undersøgelser med ixazomib som alternativ til lenalidomid som vedligeholdelsesbehandling.

»De resultater venter vi stadig på, men i det her studie ønskede vi blot at se på, om ixazomib har effekt som knoglehelende medicin. Når det kommer til behandling af denne patientgruppe, ville det være dejligt, hvis vi kunne revertere nogle af skaderne på deres knogler,« siger Thomas Lund.

Følger patienterne i to år

Det foreløbige resultat af studiet viser, at effekten af ixazomib er ganske overbevisende på det cellulære niveau.

I knoglebiopsierne fandt forskerne, at behandling med lægemidlet var forbundet med meget aktive knogleopbyggende celler, uden at der var forøget aktivitet i de knoglenedbrydende celler. Det indikerer alt andet lige en knogleopbyggende effekt på i hvert fald det cellulære niveau.

Thomas Lund vil ikke drage konklusioner til, om effekterne på det cellulære niveau så også kan oversættes til effekter på det makroskopiske niveau og lede til stærkere knogle hos patienterne, men han har forhåbninger.

Til at starte med er han bare glad for at se, at en effekt, som var teoretisk mulig, også kan genfindes i forsøg med mennesker.

»Vi håbede på at se en knogleopbyggende effekt, og det ser vi. Det er en meget god bivirkning til et stof, som ellers er designet til at holde kræften væk. Nu følger vi så de her patienter i op til to år og ser, om de effekter, som vi har set på det cellulære niveau, slår igennem i stærkere knogler. Hvis det viser sig at holde stik, skal der selvfølgelig laves større randomiserede forsøg, men det er altid rart med et tidligt resultat, der peger i en positiv retning,« siger han.

Faktaboks:

Proteasomhæmmere er en klasse af lægemidler, der anvendes til behandling af myelomatose. Lægemidlerne virker ved at hæmme aktiviteten af proteasomet, der er ansvarlig for nedbrydning og fjernelse af unormale proteiner i cellerne. Ved at hæmme proteasomets funktion forstyrrer proteasomhæmmere væksten og overlevelsen af kræftceller ved myelomatose. Proteasomhæmmere kan også påvirke tumorens evne til at interagere med det omgivende mikromiljø og nedsætte tumorcellebeskyttelse mod immunsystemet. Proteasomhæmmere bruges ofte som en del af kombinationsbehandlingsregimer sammen med andre lægemidler som immunmodulatorer, steroider eller kemoterapi. Denne kombinationsbehandling har vist sig at være effektiv til at kontrollere sygdommen, forlænge perioden uden tilbagefald og forbedre patientens overlevelse.

Proteasomhæmmere til behandling af myelomatose inkluderer bortezomib, carfilzomib og ixazomib.