Metformin ser ud til at beskytte mod udvikling af blodkræft

Har man været behandlet med metformin for diabetes, er ens risiko for at udvikle blodkræft i form af myeloproliferative neoplasier (MPN’er) reduceret.

Det viser et nyt og overraskende dansk studie.

Ifølge en af forskerne bag studiet bør resultatet inspirere til nye forsøg, der skal undersøge, om det kan give mening at behandle udvalgte grupper uden diabetes med profylaktisk metformin.

»Vi vil gerne skabe noget opmærksomhed omkring ældre lægemidler, der måske kan have andre gavnlige effekter og dermed en anden plads i behandling af patienter, end den de har nu. I vores undersøgelse af metformin kan vi se, at det ser ud til at give nogen form for beskyttelse mod udvikling af MPN’er, og det vil være interessant at undersøge dette potentiale i et klinisk studie med enten personer med høj risiko for at udvikle blodsygdommene eller personer med de tidligste stadier af MPN,« fortæller læge og ph.d.-studerende Daniel Tuyet Kristensen fra Aalborg Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i Blood Advances.

Brasiliansk studie har indikeret effekt

Det danske studie er et i en række studier fra samme forskningsgruppe.

Gruppen har tidligere vist, at det at være i behandling med statiner også beskytter mod MPN’er, herunder polycytæmia vera, essentiel trombocytose og myelofibrose.

Det har vi tidligere skrevet om her på Dagens Medicin.

Udgangspunktet for det nye studie var et oplæg, som forskerne så på den store amerikanske kongres for blodsygdomme afholdt af American Society of Hematology (ASH) i 2019.

Her undersøgte brasilianske forskere behandling af de sværest syge patienter med MPN’er med metformin i et klinisk studie. Selvom studiet ikke viste definitiv effekt, blev en række biomarkører forbedret under behandlingen med metformin, og det kunne indikere en vis effekt.

Andre studier har vist, at metformin kan reducere tumorudviklingen ved flere forskellige kræftformer med solide tumorer.

»Vi tænkte, at det ville være interessant at bruge de unikke danske registre til at undersøge, om det så forholder sig sådan, at personer i behandling med metformin sjældnere udvikler MPN’er,« forklarer Daniel Tuyet Kristensen.

Undersøgte for sammenhæng i danske registre

I studiet har forskerne benyttet forskellige danske registre til at identificere personer med MPN’er.

I registrene fandt forskerne 3.816 personer, der havde fået stillet en diagnose med en MPN i perioden fra 2010 til 2018.

Hver person matchede de med en person fra baggrundsbefolkningen uden en MPN.

Herefter undersøgte de for forbruget af metformin i begge grupper i perioden fra 1994 og frem.

Forskerne kiggede både på, om personerne i studiet nogensinde havde indløst en recept på metformin, og om de gentagne gange over flere år havde indløst recepter på metformin.

Halverede næsten risikoen for udvikling

Resultatet af studiet viste, at blandt de personer, der udviklede MPN’er, havde 7,0 pct. nogensinde indløst recept på metformin.

Vores resultater er hypotesegenererende, og det er klart, at man ikke bare kan begynde at give alle danskere metformin for at forhindre nogle få tilfælde af MPN’er

Daniel Tuyet Kristensen, læge og ph.d.-studerende, Aalborg Universitetshospital

Tallet blandt personer, der aldrig udviklede MPN’er, var 8,2.

Det svarer i hele træskolængder til, at metformin reducerede risikoen for udvikling af MPN’er med 30 pct.

Kigger man kun på de personer, der havde indløst recepter på metformin svarende til fem år eller mere, peger det på en endnu større beskyttende effekt af behandling med metformin.

Her var tallene 1,1 pct. i gruppen, der senere udviklede en MPN, og 2,0 pct. i kontrolgruppen.

»Når vi kigger over forskellige længder forbrug af metformin, finder vi en dosisresponssammenhæng, altså at længerevarende forbrug af metformin ser ud til at yde større beskyttelse mod MPN’er,« siger Daniel Tuyet Kristensen.

Han uddyber, at forskerne også fandt tendens til, at effekten var lidt større hos ældre og lidt større hos mænd.

God forklaring på gavnlig effekt af metformin

Ifølge Daniel Tuyet Kristensen kan der være en god forklaring på, hvorfor metformin ser ud til at beskytte mod MPN’er.

Metformin har mange såkaldte off-targets, hvoraf det ene er, at lægemidlet rammer JAK-STAT-signalvejen, og netop den signalvej er overaktiv ved MPN-sygdomme, fordi der sker en mutation i JAK2.

Med mutationen har en receptor på celleoverflader ikke længere brug for EPO til at blive aktiveret, og cellerne bliver derfor stimuleret hele tiden.

Det leder i varierende grad til ukontrolleret deling af blodceller og dermed udvikling af MPN’er.

Metformin har muligvis en effekt på MPN’er ved at begrænse dette stimuli.

Skal målrettes udvalgte grupper

Daniel Tuyet Kristensen mener, at resultatet af studiet er af en sådan karakter, at det bør undersøges yderligere, om metformin skal have en plads i behandlingen af MPN’er.

Det var jo egentlig også formålet med det brasilianske studie, som Daniel Tuyet Kristensen blev præsenteret for til ASH i 2019, men resultatet af det studie var ikke så overbevisende, som man kunne have håbet på.

Der var ganske vidst en effekt, men det battede ikke synderligt.

Ifølge Daniel Tuyet Kristensen kan det skyldes, at behandlingen er blevet forsøgt til personer, hvor sygdommen i forvejen buldrede afsted.

Derfor ser han gerne, at behandlingen bliver undersøgt tidligere i sygdomsforløbet.

Det kan være til personer med genetisk disposition for udvikling af sygdommene i form af mutationer i JAK2, men uden udtalt sygdom endnu, eller til personer med de tidligste tegn på sygdommene.

Dansk forskning har blandt andet peget på, at tre pct. af danskerne har mutationer i JAK2, men af dem har ikke alle en MPN.

Måske kan behandling af denne gruppe med metformin være med til, at langt færre ender med at udvikle egentlig symptomatisk sygdom.

»Vores resultater er hypotesegenererende, og det er klart, at man ikke bare kan begynde at give alle danskere metformin for at forhindre nogle få tilfælde af MPN’er. Derfor har vi behov for at finde ud af, om det giver mening at give behandlingen til udvalgte risikogrupper,« siger Daniel Tuyet Kristensen.