Hæmatologi
Lymfomer: Højdosis kemoterapi og stamcelleterapi øger risiko for hudkræft, MDS og AML, men ikke solide tumorer
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Det er egentligt positivt, at vi kan lave denne type studier, fordi det betyder, at patienter med lymfomer lever i så lang tid efter deres behandling, at de har risiko for at udvikle ny form for kræft,« siger Trine Trab.
Nyt dansk studie i Lancet Haematology viser, at patienter, der er blevet behandlet for lymfomer med højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation, har øget risiko for udvikling af anden kræftsygdom i mange år efterfølgende. Risikoforøgelsen er størst ved MDS og AML, men også risikoen for hudkræft er forøget. Til gengæld er risikoen for udvikling af solide tumorer ikke forøget efter behandlingen.
Det er velkendt, at behandling af lymfomer med højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation kan øge risikoen for udvikling af en anden type kræft senere i livet.
Årsagen er blandt andet, at højdosis kemoterapi kan være en skrap omgang, der kan lede til DNA-skader, og de DNA-skader kan udvikle sig til kræft over tid.
Det er positivt, at vi nu er nødt til at finde ud af, hvad senfølgerne til kræftbehandlingen er
Trine Trab, forsker, Aalborg Universitetshospital og Rigshospitalet
Nu viser et nyt studie, hvilke typer kræft højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation til patienter med lymfomer især øger risikoen for. Her springer akut myeloid leukæmi (AML) og myelodysplastisk syndrom (MDS) i øjnene, men behandlingen øger også risikoen for senere at udvikle hudkræft.
Til gengæld kan studiet også vise, at behandlingen ikke øger risikoen for udvikling af solide tumorer.
»Vi lever i en tid, hvor der lige nu kommer flere og flere behandlinger til patienter med lymfomer på markedet, og derfor er det vigtigt at vide, hvad de hver især kommer med af mulige risici på den lange bane, herunder risikoen for udvikling af anden kræftsygdom senere i livet. Med dette studie får vi nogle tal for, hvordan det ser ud for højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation, der for nuværende er standardbehandlingen til denne gruppe patienter med lymfomer, og de resultater kan også bruges til at informere praktiserende læger om, hvad de måske især skal holde øje med hos deres patienter, der tidligere har været i behandling for lymfekræft,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og forsker ved Aalborg Universitetshospital og Rigshospitalet Trine Trab.
Forskningen, der er støttet af Kræftens Bekæmpelse, er offentliggjort i Lancet Haematology. Læge og ph.d.-studerende Joachim Bæch har samarbejdet med Trine Trab om udførelsen af studiet.
803 danske lymfompatienter med i studie
I studiet har forskerne gennemgået langtidsudfaldet for alle danske patienter med lymfomer, der var i behandling med højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation i perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2017.
I alt havde 910 patienter med lymfomer været i denne form for behandling, men efter forskerne sorterede patienter med særlige risikofaktorer fra, stod de tilbage med data på 803 patienter, der havde fået stillet en diagnose med diffust storcellet B-celle lymfom, Hodgkins lymfom, mantle celle lymfom eller perifert T-celle lymfom.
67 pct. var mænd.
Forskerne fulgte patienterne i op til 17 år efter behandlingen med en median opfølgningstid på 7,76 år og undersøgte for udvikling af ny kræft. Det samme gjorde de i en matchet kontrolgruppe på 4.015 danskere fra baggrundsbefolkningen.
Data havde forskerne fra en række danske registre.
»Det er egentligt positivt, at vi kan lave denne type studier, fordi det betyder, at patienter med lymfomer lever i så lang tid efter deres behandling, at de har risiko for at udvikle ny form for kræft. Det er positivt, at vi nu er nødt til at finde ud af, hvad senfølgerne til kræftbehandlingen er,« forklarer Trine Trab.
Markant forhøjet risiko for MDS og AML
Resultatet af studiet viser, at behandling med højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation kommer med forøget risiko for udvikling af sekundær cancer senere i livet.
For disse nye behandlinger kender vi ikke til senfølgerne, men det kommer vi til på et tidspunkt, og så er det relevant at kunne sammenligne med højdosis kemoterapi
Trine Trab, forsker, Aalborg Universitetshospital og Rigshospitalet
I løbet af opfølgningsperioden udviklede 129 af patienterne en ny form for kræft. 47 udviklede solide tumorer, 47 udviklede non-melanom hudkræft, 27 udviklede MDS eller AML, og otte udviklede uspecifik cancer.
I sammenligningen med personer fra baggrundsbefolkningen havde personer, der tidligere havde været behandlet for lymfomer, dobbelt så høj risiko for udvikling af kræft helt generelt.
Risikoen for udvikling af hudkræft var tre gange forhøjet, og blandt personer, der tidligere havde været behandlet med højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation for lymfomer, var risikoen for udvikling af MDS eller AML over en periode på 15 år fem pct. mod 0,3 pct. i baggrundsbefolkningen.
Der var ingen forskel mellem grupperne i forhold til risiko for udvikling af solide tumorer.
»Det flugter godt med det, som vi har set i andre studier, og hvad vi har på fornemmelsen i klinikken. Med det her studie får vi danske tal på det, og vi får også undersøgt betydningen over længere tid,« siger Trine Trab.
Vigtigt budskab til læger
I studiet forsøgte forskerne også at undersøge betydningen af højdosis kemoterapi i behandlingen af lymfomer sammenlignet med behandling med anden kemoterapi for lymfomer.
Denne del af studiet viste, at behandling med højdosis kemoterapi forsat kom med 60 pct. forøget risiko for udvikling af anden type kræft senere i livet sammenlignet med risikoen blandt lymfompatienter behandlet uden højdosis kemoterapi.
Forskerne undersøgte også for risikofaktorer relateret til øget risiko for udvikling af anden kræftsygdom efter behandling for lymfomer, men her fandt de kun, at øget alder på tidspunktet for behandlingen og alkoholrelateret sygdom var relateret til øget risiko for udvikling af anden cancer.
Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem risiko for udvikling af anden cancer og tidligere behandlinger for lymfomer eller andre livsstilsfaktorer.
Ifølge Trine Trab er der flere kliniske perspektiver i resultatet af det nye studie.
For det første skal forskere bruge resultatet for at kende til de potentielle senfølger til de behandlinger, som læger bruger til patienter med lymfomer.
Dette er især relevant på et tidspunkt, hvor blandt andet targeterede behandlinger, CAR-T-celleterapi og bispecifikke antistoffer banker på døren for at komme ind i behandlingen.
»For disse nye behandlinger kender vi ikke til senfølgerne, men det kommer vi til på et tidspunkt, og så er det relevant at kunne sammenligne med højdosis kemoterapi. Vi bevæger os mod et scenarie, hvor vi har flere muligheder til vores patienter, og så skal vi ikke bare vide, hvad det vil have af effekt på deres kræftsygdom lige nu og her, men også hvordan deres fremtid kan se ud. Det vil gøre det lettere at skræddersy behandlingen til den enkelte,« siger Trine Trab.
Budskabet i studiet bør ifølge forskeren også være relevant for praktiserende læger.
»Mange har tidligere lymfompatienter i deres praksis, men er måske ikke opmærksomme på, at den behandling, som patienter fik for deres lymfekræft, kan have betydning for deres risiko for udvikling af andre kræftformer i mere end et årti efterfølgende. Her kan vi vise, at det vil være relevant for læger at være særligt opmærksomme på blandt andet symptomer på hudkræft, AML og MDS hos tidligere lymfompatienter, der har været behandlet med højdosis kemoterapi og stamcelleterapi,« siger Trine Trab.
Del artiklen: