Leukæmipatienter har særlig høj risiko for udvikling af akut nyrepåvirkning

Akut nyrepåvirkning er ikke en ukendt komplikation hos patienter med kræft i forbindelse med kræftbehandling.

Det er dog også velkendt, at der er forskel mellem kræftpatienter og kræftbehandlinger, og at nogle kræftformer og kræftbehandlinger er associeret med højere risiko for akut nyrepåvirkning end andre.

Nu har danske forskere i et studie i Cancer Medicine kortlagt, hvordan billedet ser ud blandt danske kræftpatienter, og her står det klart, at risikoen for udvikling af akut nyrepåvirkning er særdeles høj blandt patienter i behandling med medicinsk kræftbehandling for akut lymfatisk leukæmi og akut myeloid leukæmi og for alle patienter med leukæmi i behandling med stamcelletransplantation.

Udvikling af akut nyrepåvirkning var i studiet også associeret til højere risiko for at dø inden for et år.

»Studiet er deskriptivt og giver os et overblik over, hvor risikoen for udvikling af akut nyrepåvirkning blandt patienter i kræftbehandling er høj, og hvor vi derfor skal holde et særligt øje med tilstanden. Da akut nyrepåvirkning også er associeret til øget risiko for død, kan forekomsten af akut nyrepåvirkning formentligt bruges som en klinisk markør til at sige noget om en patients prognose,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Philip Vestergaard Munch fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Kortlægning inkluderer 357.870 danske kræftpatienter

Hvis man vil undersøge for eksempel forekomsten af nyrepåvirkning blandt patienter i kræftbehandling, er Danmark et rigtig godt sted at gøre det.

Det skyldes vores omfattende og komplette nationale registre, hvor forskere kan finde både diagnosekoder for kræft, information om kræftbehandling og laboratoriedata til at identificere tilfælde af akut nyrepåvirkning.

Udvikler en kræftpatient akut nyrepåvirkning i forbindelse med kræftbehandlingen, skal lægen vide, at han eller hun nok skal holde ekstra godt øje med patientens tilstand efterfølgende

Philip Vestergaard Munch, læge og ph.d.-studerende, Aarhus Universitet

Det er netop det, som Philip Vestergaard Munch med sine kollegaer har gjort.

I de danske registre identificerede forskerne alle tilfælde af kræft i perioden fra 2010 til 2024 og undersøgte så, hvad patienterne blev behandlet med, og om patienterne udviklede akut nyrepåvirkning i den efterfølgende periode.

I alt inkluderede forskerne i studiet data på 357.870 kræftpatienter.

I data undersøgte de for forekomsten af akut nyrepåvirkning syv dage efter et kirurgisk indgreb, 100 dage efter behandling med stamceller og ét år efter opstart af medicinsk behandling.

De opdelte også patienterne i grupper efter kræftform, så de både kunne undersøge forekomsten af akut nyrepåvirkning efter behandling og efter type af kræft.

»Akut nyrepåvirkning kan være mange ting. Det kan være milde tilfælde, som for eksempel skyldes dehydrering, men det kan også være mere alvorligt og være associeret med en høj dødelighed. Men det er ikke sådan, at akut nyrepåvirkning nødvendigvis er årsagen til den høje dødelighed. Det kan lige så godt være en prognostisk markør for, at noget andet er galt,« forklarer Philip Vestergaard Munch.

Leukæmipatienter i særlig høj risiko

Studiet viser, at risikoen for udvikling af akut nyrepåvirkning er meget afhængig af både kræfttypen og behandlingsformen.

Som eksempel var forekomsten af akut nyrepåvirkning blandt patienter i behandling med kirurgi for brystkræft blot 1,3 pct. Omvendt var risikoen for akut nyrepåvirkning blandt patienter, der fik fjernet deres ene nyre på grund af nyrekræft, 68,9 pct.

Risikoen for udvikling af akut nyrepåvirkning var særdeles høj blandt patienter i behandling med en hvilken som helst form for medicinsk behandling for akut lymfatisk leukæmi. Her udviklede hele 79,3 pct. akut nyrepåvirkning inden for ét år. Blandt patienter med akut myeloid leukæmi i medicinsk behandling udviklede mellem 52 pct. og 61,7 pct. akut nyrepåvirkning afhængigt af dosisstørrelsen på kemoterapi.

Mellem 9,8 og 25,8 pct. af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi udviklede akut nyrepåvirkning afhængigt af lægemidlet.

Blandt patienter med leukæmier i behandling med stamceller udviklede 81,8 pct. akut nyrepåvirkning inden for 100 dage, mens andelen blandt patienter med myelomatose i behandling med stamceller var 20,7 pct.

Ved stort set alle behandlinger var akut nyrepåvirkning associeret til højere mortalitetsrisiko.

»Blandt patienter med de kroniske leukæmiformer er akut nyrepåvirkning associeret med en ret stor relativ forøgelse i mortalitetsrisikoen. Derfor kunne det være interessant at undersøge, om man kan benytte akut nyrepåvirkning blandt disse patienter som en prognostisk markør i forbindelse med deres behandling,« siger Philip Vestergaard Munch.

Værd at holde øje med

Selvom det er velkendt, at nogle kræftformer og behandlinger for kræft kan være associeret til øget risiko for udvikling af akut nyrepåvirkning, er Philip Vestergaard Munch alligevel overrasket over, at tallene for nogle grupper af patienter er så høje, som de er.

Han uddyber dog, at studiet er det første til at undersøge en så bred palette af kræftbehandlinger, så det har ikke været muligt for forskerne at sammenligne deres tal med tal fra andre lignende studier.

Philip Vestergaard Munch understreger, at man ud fra studiet ikke kan sige, om lægemidlerne eller behandlingsformerne i sig selv er årsagen til udvikling af akut nyrepåvirkning, men at data viser, at akut nyrepåvirkning kan være en kompliceret situation, og at forekomsten af akut nyrepåvirkning kan sige noget om en patients tilstand ud fra typen af behandling.

»Vi kan ikke sige noget om årsagen, men patienter, der udvikler akut nyreinsufficiens er nogle patienter, som vi skal være ekstra opmærksomme på. Det gælder både i forhold til risikoen for udvikling af akut nyrepåvirkning, som man formentlig ville kunne forhindre i nogle tilfælde, men også i forhold til risikoen for at dø, hvor akut nyrepåvirkning formentligt kan være en prognostisk markør, der er værd at have in mente,,« siger Philip Vestergaard Munch.

»Udvikler en kræftpatient akut nyrepåvirkning i forbindelse med kræftbehandlingen, skal lægen vide, at han eller hun nok skal holde ekstra godt øje med patientens tilstand efterfølgende.«