Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Hæmatologi

Kræftens Bekæmpelse giver 2,6 mio. kr. til forskning i alvorlig blodsygdom 

Udgivet:
Kommentarer (0)

Lektor Maja Ludvigsen vil udvikle ny metode til diagnosticering af den ondartede blodsygdom myelodysplastisk syndrom.

Lektor Maja Ludvigsen fra Aarhus Universitet har modtaget en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse til udvikling en ny metode til bedre og tidligere diagnosticering af blodsygdommen myelodysplastisk syndrom.


Maja Ludvigsen er lektor ved Aarhus Universitet, og hun står bag et nyt forskningsprojekt, der skal udvikle en metode til at diagnosticere alvorlig blodsygdom på et tidligt stadie. Med støtte fra Kræftens Bekæmpelse bliver det nu muligt at igangsætte projektet.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Myelodysplastisk syndrom (MDS) er kendetegnet ved en svigtende funktion af knoglemarven, som fører til blodmangel hos patienten. I dag diagnosticeres sygdommen ved en mikroskopi-undersøgelse af omtrent 500 celler, som kan afsløre knoglemarvsforandringer. Diagnosticeringen er dog vanskelig, især ved svage forandringer af cellernes form og udseende.

Det vil Maja Ludvigsen fra Institut for Klinisk Medicin lave om på. Hun vil udvikle en ny billedbaseret metode til diagnosticering, som bygger på kunstig intelligens. Med metoden analyseres mere end 100.000 celler ved brug af kunstig intelligens.

Formålet er at kunne identificere knoglemarvsforandringer på et tidligere stadie, end det er muligt på nuværende tidspunkt. På den måde får lægerne bedre mulighed for at forudsige, hvilke patienter der har risiko for at udvikle MDS. Samtidig bliver det også lettere at afvise en MDS-diagnose hos patienter, der ikke har MDS-relaterede forandringer.

Maja Ludvigsen er også tilknyttet Afdeling for Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Fra hospitalet bidrager også postdoc Carina Agerbo Rosenberg og læge Marie Bill i forskningsprojektet.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere