Fransk fund øger forståelsen af immunhæmolyse, som skyldes medicin

Lægemiddelinduceret immunhæmolyse er en sygdomstilstand, som læger stadig har svært ved helt at forstå.

Sikkert er det dog, at nogle personer udvikler immunhæmolyse – altså at immunforsvaret går til angreb på kroppens egne røde blodceller – efter behandling med et lægemiddel for noget helt andet. For eksempel kan behandling med højdosis penicillin lede til udvikling af lægemiddelinduceret immunhæmolyse.

Nogle gange er tilstanden passerende, mens den andre gange bider sig fast og udvikler sig til kronisk sygdom.

Fordi lægemiddelinduceret immunhæmolyse er så sjælden en tilstand, som det trods alt er, findes der i dag ikke meget forskning på området.

Det har franske forskere dog gjort noget ved og i en stor registerundersøgelse foretaget en grundig gennemgang af, hvilke lægemidler der kan associeres med risiko for udvikling af immunhæmolyse.

Listen over lægemidler er kærkommen på en af de danske afdelinger, som behandler patienter med netop denne sygdom.

Der er kommet nye lægemidler på en i forvejen meget kort liste

Dennis Lund Hansen, ph.d. og afdelingslæge, Odense Universitetshospital

»Det er et stort skridt fremad i et svært underbelyst område. Praktisk talt har kun to personer på verdensplan båret feltet frem de seneste 30 år. Nu har de franske forskere så samlet evidens fra to store databaser, og de er kommet frem til en liste over lægemidler, som vi skal være opmærksomme på i klinikken. Hos os har vi årligt mellem 10 og 20 patienter med autoimmun hæmolyse, og det er klart, at vi hos dem alle sammen vil se på, om den underliggende forklaring kan være et af de identificerede lægemidler,« siger ph.d. og afdelingslæge Dennis Lund Hansen fra Hæmatologisk Afdeling X ved Odense Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i Blood Advances, og Dennis Lund Hansen har selv skrevet en kommentar til studiet, som han ikke selv har været en del af. Denne kommentar er også publiceret i Blood Advances.

14 lægemidler kan lede til immunhæmolyse

I studiet har forskerne indhentet data fra World Pharmacovigilance Database (Vigibase), som indeholder flere end 20 millioner indrapporteringer om mulige bivirkninger ved brug af forskellige lægemidler.

Her identificerede forskerne alle de lægemidler, hvor en mulig bivirkning var immunhæmolyse.

I databasen fandt de 3.371 potentielle tilfælde af lægemiddelinduceret immunhæmolyse ved brug af 112 forskellige lægemidler. Heraf var 59 ikke kendt i denne sammenhæng i forvejen.

Efterfølgende sammenlignede forskerne de identificerede lægemidler med en lignende undersøgelse i en fransk kohorte med 4.746 personer med immunhæmolyse og 22.447 kontroller.

Krydsgennemgangen af de to undersøgelser identificerede en stribe lægemidler, der i begge kohorter så ud til at kunne være årsagen til udvikling af lægemiddelinduceret immunhæmolyse.

Det gjaldt blandt andet forskellige antibiotika, lægemidler til at bekæmpe svampeinfektioner, ibuprofen, paracetamol, furosemid, azatioprin og iomeprol.

I alt peger forskerne i studiet på 14 lægemidler, der kan lede til udvikling af induceret immunhæmolyse. Kun tre af dem var kendt i forvejen.

»Der er kommet nye lægemidler på en i forvejen meget kort liste. Nogle af dem er gamle kendinge, men der er også kommet nye og overraskende lægemidler på listen, for eksempel furosemid, som er et vanddrivende lægemiddel til personer med blandt andet hjertesygdom. Det er et lægemiddel, som vi ikke i forvejen mistænkte for at have en sammenhæng med udvikling af induceret immunhæmolyse. Der er altid en risiko for tilfældige fund i studier af denne type, men for så sjældne sygdomme som induceret immunhæmolyse er det stadig det bedste, vi kan få,« forklarer Dennis Lund Hansen.

Lettere at skelne mellem patienter

Dennis Lund Hansen fortæller, at identifikationen af lægemidler, der kan associeres til induceret immunhæmolyse, kan hjælpe læger med at identificere årsagen til tilstanden hos patienter.

Får en patient stillet diagnosen immunhæmolyse, skal lægen finde ud af, om tilstanden er opstået tilfældigt, eller om det skyldes for eksempel et lægemiddel.

Nu har vi flere lægemidler at kigge efter, og hvis det viser sig, at et lægemiddel kan være en del af årsagen, kan vi forsøge at stoppe eller ændre behandlingen

Dennis Lund Hansen, ph.d. og afdelingslæge, Odense Universitetshospital

Skyldes det et lægemiddel, kan tilstanden ofte forsvinde igen ved at indstille behandlingen.

Når en person udvikler lægemiddelinduceret immunhæmolyse, skyldes det ofte, at en del af lægemidlet sætter sig fast på de røde blodlegemer, hvilket aktiverer immunforsvarets angreb.

Nogle gange er det nok at fjerne lægemidlet igen, mens det andre gange er tilfældet, at immunforsvaret har udset sig et mål på de røde blodlegemer, som ikke forsvinder igen ved medicinstop. Derved fortsætter angrebet.

»Listen over lægemidler gør det lettere for os som læger at skelne mellem lægemiddelinduceret eller immunmedieret hæmolyse. Nu har vi flere lægemidler at kigge efter, og hvis det viser sig, at et lægemiddel kan være en del af årsagen, kan vi forsøge at stoppe eller ændre behandlingen,« siger Dennis Lund Hansen.

Bliver en del af den kliniske hverdag

Ifølge Dennis Lund Hansen har de på Hæmatologisk Afdeling X ved Odense Universitetshospital årligt mellem 10 og 20 patienter med autoimmun hæmolyse, og mindre end én får stillet diagnosen på grund et lægemiddel.

Alligevel bliver alle patienter som en del af udredningen screenet for, om et lægemiddel kan være årsagen.

Det samme gælder patienter med hæmolyse, hvor årsagen ikke umiddelbart er en autoimmun reaktion.

»Listen over lægemidler, som vi har holdt øje med, har været mangelfuld. Nu er den mere dækkende, og det gør, at vi med større sikkerhed kan afgøre, om et lægemiddel helt eller delvist er årsagen, når en patient får stillet diagnosen immunhæmolyse,« siger Dennis Lund Hansen.