Fra nummer sjok til nordisk duks – stor kortlægning af overlevelse efter blodkræft

Danmark har over en bred kam førertrøjen på, når det kommer til overlevelse ved diagnoser med forskellige former for hæmatologisk kræft.

Det viser en ny stor undersøgelse, hvor forskere har sammenlignet overlevelsen de seneste 50 år for patienter med non-Hodgkins lymfom, Hodgkins lymfom, myelomatose, kronisk lymfatisk leukæmi, myelodysplastisk syndrom, myeloproliferativ sygdom og kronisk myeloid leukæmi i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Undersøgelsen er offentliggjort i Leukemia og viser, at Danmark er gået fra nummer chok inden for mange kræftformer for 50 år siden til i dag at have den bedste overlevelse.

Undersøgelsen viser også, hvilke kræftområder der har set de bedste forbedringer de seneste 50 år, og hvilke kræftområder der stadig halter efter.

»Dette studie opsummerer udviklingen inden for behandling og overlevelse ved forskellige former for hæmatologisk kræft inden for de seneste 50 år. Opgørelsen kan blandt andet give inspiration til at se på, hvor nogle af de nordiske lande kan lære af andre for at forbedre overlevelsen for nogle patientgrupper,« fortæller en af forskerne bag studiet, Kari Hemminki, der er European Research Area Chair for Translational Oncology ved Charles University Medical School i Pilsen, Tjekkiet.

Indhentet data fra hele Norden

I studiet her forskerne analyseret på data fra den såkaldte NordCAN-database, der indeholder informationer fra de nationale kræftregistre i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Kari Hemminki fortæller, at de nordiske databaser er blandt de ældste i verden med et komplet billede af alle kræftpatienter på landsplan.

Forskerne opdelte data i de forskellige former for hæmatologisk kræft i femårsintervaller, så de kunne se, hvordan udviklingen i overlevelse havde ændret sig for hvert land, kræftform og køn fra femårig periode til femårig periode.

Data er fra perioden fra 1970 til 2019.

»Det handler om at forstå, hvilke forandringer der er sket i overlevelsen hos patienter med kræft i de nordiske lande, og om vi kan forstå, hvorfor de forandringer er sket. Skyldes det bedre medicin, diagnosepraksis eller generelt mere målrettet tilgang til håndtering af hæmatologisk kræft i de respektive landes sundhedsvæsener?,« siger Kari Hemminki.

Danskere klarer sig overordnet set bedst

Resultatet af studiet viser for det første, at Danmark er gået fra at ligge nummer chok inden for blodkræftoverlevelse i perioden fra 1970 til 1974 til at have førertrøjen på i perioden fra 2015 til 2019.

Som eksempel var den femårige overlevelse for patienter med myelomatose i Danmark i starten af 1970erne omkring 15 pct. for både mænd og kvinder sammenlignet med omkring 25 pct. for de andre nordiske lande.

Fra at have været praktiske dødsdomme har de fleste patienter med de forskellige sygdomme i dag en forventet femårige overlevelse på 60 pct., mens den for nogle sygdomme er helt oppe på over 90 pct.

Kari Hemminki, forsker, Charles University

I perioden fra 2015 til 2019 er billedet imidlertid vendt på hovedet, for her er den femårige overlevelse størst blandt danskerne, hvor kvinder i dag har en overlevelse på omkring 68 pct., mens det tilsvarende tal for mænd er omkring 63 pct.

Hos vores nordiske naboer er overlevelsen omkring 63 pct. for både mænd og kvinder i Sverige, lidt dårligere i Norge og værst i Finland, hvor finske mænd fortsat kun har en femårig overlevelse på omkring 46 pct.

Den samme tendens gælder for non-Hodgkins lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi.

Når det kommer til akut myeloid leukæmi er svenskerne derimod i front med en femårig overlevelse på omkring 34 pct. for både mænd og kvinder. Den tilsvarende danske overlevelse er på hhv. omkring 26 pct. for mænd og 29 pct. for kvinder.

Selvom Finland helt generelt har den dårligste femårige overlevelse inden for de fleste hæmatologiske kræftformer, er overlevelsen ved en diagnose med kronisk myeloid leukæmi faktisk størst for finske kvinder, men samtidig lavest for finske mænd.

Overlevelse markant forbedret

Studiet viser også, hvordan udviklingen har markant øget andelen af personer med forskellige kræftformer, der opnår en femårig overlevelse efter diagnose.

Nogle former for hæmatologisk kræft var per definition en dødsdom i starten af 1970erne.

Det drejede sig blandt andet om myelodysplastisk syndrom og myeloproliferativ sygdom, hvor den femårige overlevelse var meget tæt på nul. Også kun ganske få patienter med akut myeloid leukæmi var for 50 år siden i live efter fem år.

I dag ser tingene dog anderledes ud, for her kan danske patienter med myelodysplastisk syndrom se frem til en femårige overlevelse på mellem 50 og 55 pct. Finnerne har dog ikke haft samme fremgang, for her er tallene mellem 21 pct. og 32 pct.

For patienter med myeloproliferativ sygdom ser tingene i dag endnu mere positivt ud, for her er den femårige overlevelse helt oppe på omkring 90 pct. i de lande, som opnår den bedste overlevelse.

Akut myeloid leukæmi har derimod ikke set den samme fremgang, for her er overlevelsen på tværs af lande og køn ikke forbedret til mere end en femårig overlevelse på omkring 25 til 30 pct.

»Det viser, at der inden for behandling af nogle former for hæmatologiske sygdomme har været enorm forbedring i overlevelse. Fra at have været praktiske dødsdomme har de fleste patienter med de forskellige sygdomme i dag en forventet femårige overlevelse på 60 pct., mens den for nogle sygdomme er helt oppe på over 90 pct.,« siger Kari Hemminki.

Lægemidler har forbedret overlevelsen

I studiet har forskerne også inkluderet, hvornår lægemidler til behandling af de forskellige sygdomme er kommet på markedet.

Det viser – ikke overraskende – at der ved nogle hæmatologiske kræftformer er en klar sammenhæng mellem introduktionen af et lægemiddel og forøget femårig overlevelse.

For eksempel steg overlevelsen for patienter med akut myeloid leukæmi fra omkring nul til en gradvis forbedring efter introduktionen af cytarabine plus daunorubicin, mens prognosen ved kronisk myeloid leukæmi blev markant forbedret efter introduktionen af hæmatopoietisk stamcelletransplantation.

Ved andre hæmatologiske kræftformer kan forbedringer i femårig overlevelse ikke på samme måde kobles direkte til introduktionen af nye behandlingsformer.

»Vi må formode, at der hele tiden har været små forbedringer i behandlingen, og at man er blevet bedre til at stille tidlige diagnoser, hvilket også forbedrer overlevelsen. Man er formentlig også blevet bedre til at behandle nogle af de tilstande, som følger med en diagnose med en hæmatologisk kræftform, for eksempel blodforgiftninger,« siger Kari Hemminki.

Data kan bruges til inspiration

Ifølge Hemminki giver studiet indsigt i, hvor der er sket fremskridt i behandlingen af hæmatologisk kræft, hvilket kan bruges som inspiration til at se på, hvor der er rum til forbedring.

For eksempel kan Finland måske med fordel skele til, hvad vi har gjort i Danmark, siden vi er gået fra at have indtaget bunden i forhold til at sikre god overlevelse hos danske patienter til i dag at ligge i top.

»Der er mange måder at forbedre overlevelsen på. Det sker ikke tilfældigt, og derfor er der en rationel måde, hvorpå man kan gå til forbedringen af mulighederne for overlevelse i de enkelte lande. Her kan man lade sig inspirere og lære fra de lande, som gør det bedst,« siger Kari Hemminki.

Om dataene bag studiet

NordCAN-databasen er en omfattende og nøjagtig nordisk kræftdatabase, som samler og analyserer data om kræftforekomst, dødelighed og overlevelse i de nordiske lande. Databasen dækker kræftdata fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og dataene er indsamlet fra nationale kræftregistre i de enkelte lande. NordCAN-databasen indeholder information om forekomsten af forskellige kræftformer og deres hyppighed i forskellige befolkningsgrupper såvel som oplysninger om patienternes alder, køn og geografisk placering.