Første myelomatose-patient behandlet med CAR-T i Danmark

Inden for de seneste år er det blevet soleklart, at behandling af forskellige former for kræft med CAR-T-celleterapi rummer et enormt potentiale for at øge overlevelsen eller endda muligvis kurere patienter med ellers uhelbredelige kræftsygdomme.

Nu er turen så kommet til patienter med myelomatose, og i den henseende er også danske læger med helt fremme, når der skal laves forsøg med disse potentielt revolutionerende behandlinger.

Nu mangler vi bare at se, at responsraterne også kommer med en øget overlevelse, og det får vi forhåbentlig at se i de pågående fase 3-studier

Niels Abildgaard, klinisk professor, Odense Universitetshospital

Netop i dag har læger fra Forskningsenheden for Hæmatologi ved Odense Universitetshospital givet den første danske patient med myelomatose CAR-T-celleterapi med den Janssen-udviklede behandling citacel (Carvykti).

Behandlingen af den danske patient indgår i CARTITUDE-5-forsøget med Carvykti til patienter med myelomatose.

Behandlingen er på baggrund af tidligere studier godkendt både af FDA i USA og af EMA i Europa. Janssen forsøgte at få behandlingen anbefalet af Medicinrådet på baggrund af data fra et fase 2-forsøg, men det afviste Medicinrådet i september.

Ifølge en af de danske forskere, der står for den danske del af det store internationale studie, kommer CAR-T-celleterapierne tættere og tættere på.

»Dette forsøg handler om behandling af ældre patienter med nydiagnosticeret myelomatose, hvis patienterne ikke kandiderer til højdosis kemoterapi med stamcelleterapi. I forsøget randomiseres patienterne til behandling med Carvykti eller standardbehandling, og hvis resultaterne falder positivt ud, kan det måske bane vejen for en senere godkendelse,« forklarer klinisk professor i hæmatologi Niels Abildgaard fra Forskningsenheden for Hæmatologi ved Odense Universitetshospital.

Ni til ti danske patienter indgår i forsøget

Tilbage i september tog Medicinrådet stilling til to behandlinger med CAR-T-celleterapi.

Foruden at afvise Carvykti til patienter med myelomatose, anbefalede Rådet behandling med axicabtagene ciloleucel som andenlinjebehandling af patienter med diffust storcellet B-celle lymfom. Det er til dato den eneste godkendte indikation for en CAR-T-celleterapi i Danmark ud over den etablerede CAR-T-behandling til børn med tilbagefald efter behandling for akut lymfatisk leukæmi (ALL).

Det kan formentlig vise sig, at det vil være billigere at behandle patienter med CAR- T-celleterapi denne ene gang frem for at behandle dem livslangt med anden dyr immunterapi

Niels Abildgaard, klinisk professor, Odense Universitetshospital

Ansøgningen om en anbefaling af Carvykti tidligere på året blev fulgt af data fra et fase 2-studie med cirka 100 patienter med myelomatose. Det nye studie, som den første danske patient skal indgå i, kommer til at inkludere cirka 600 patienter med kræftsygdommen.

Studiet er allerede ved at have inkluderet alle patienter, men Niels Abildgaard forventer, at vi i Danmark kommer til at bidrage med ni til ti danske patienter til forsøget inden årets udgang.

»Inden for den næste måned skal tre danske patienter behandles,« siger han.

Han uddyber, at tidligere resultater med CAR-T-celleterapi til patienter med myelomatose har været ekstremt overbevisende.

»Indtil videre har vi først og fremmest set responsrater, som har fået os til at spærre øjnene op. I det tidlige fase 1-studie med Carvykti behandlede man patienter, som allerede havde udviklet behandlingsresistens mod andre behandlinger, og her så man alligevel responsrater på over 95 pct., som ledsagedes af sygdomskontrol, der holdt i tre år. Nu mangler vi bare at se, at responsraterne også kommer med en øget overlevelse, og det får vi forhåbentlig at se i de pågående fase 3-studier,« siger han.

Kompliceret behandling

Behandlingen med CAR-T-celleterapi er mere kompliceret end blot at give en patient et lægemiddel. Derfor kræver det også en særlig akkreditering, som både Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet har fået for at kunne deltage i studiet.

Niels Abildgaard forklarer, at lægerne først skal høste T-celler fra patienten, hvorefter de sendes til et laboratorium i udlandet, hvor cellerne bliver omprogrammeret til at angribe myelomatoseceller.

Derefter opformeres cellerne til en klinisk relevant mængde, der fryses ned og sendes retur til Danmark.

Her optør lægerne dem og giver dem til patienten.

I forbindelse med behandlingen er der dog risiko for bivirkninger, som skal håndteres på de akkrediterede hospitalsafdelinger.

»Det er bivirkninger, som kan være alvorlige, men som vi ikke er uvante med at håndtere, fordi det er nogle af de samme, som vi kender fra behandling med bispecifikke antistoffer, hvor man også aktiverer T-cellerne. Det drejer sig blandt andet om CRS (cytokin release syndrom, red.) og ICANS (immuncelle associeret neurotoksicitetssyndrom, red.),« forklarer Niels Abildgaard.

Niels Abildgaard fortæller, at det er første patient, som behandles med CAR-T på Odense Universitetshospital, mens kollegerne på Rigshospitalet har lidt mere erfaring, idet lægerne der over de seneste år har behandlet børn og unge med ALL med CAR-T.

Om så de danske bidrag til forsøget kan være med til at bane vejen for en anbefaling i Medicinrådet af CAR-T-celleterapi til patienter med myelomatose er fortsat usikkert.

»Det er selvfølgelig et problem, at behandlingen koster en bondegård og formentlig i omegnen af to til 2,5 mio. pr. patient. Til gengæld drejer det sig om en udgift én gang, og så skal patienterne ikke behandles mere. Det kan formentlig vise sig, at det vil være billigere at behandle patienter med CAR- T-celleterapi denne ene gang frem for at behandle dem livslangt med anden dyr immunterapi,« siger Niels Abildgaard.