Hæmatologi
Endelig kan lymfompatienter behandles med CAR-T-celleterapi: »Enormt betydningsfuldt«
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Til gengæld håber vi også, at man vil se bedre tilgængelighed når populationen vokser, herunder priser vi bedre kan betale og optimering af logistikken,« siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Hæmatologer har ventet længe på Medicinrådets seneste beslutning om at anbefale brugen af CAR-T-celleterapi til patienter med diffust storcellet B-celle lymfom. Nu er det endeligt muligt for læger at behandle deres patienter med den revolutionerende form for behandling, og det kommer vi til at se meget mere af i fremtiden, siger formand for Dansk Lymfom Gruppe.
Da september blev til oktober, skete der noget, som mange patienter med B-celle lymfomer og deres læger havde ventet på længe.
Medicinrådet anbefalede endelig brugen af CAR-T-celleterapien Yescarta i anden linje til patienter med diffust storcellet B-celle lymfom.
Det er ikke en mirakelkur, men ud fra historiske data ved vi, at denne gruppe patienter har en overlevelse på omkring 30 pct. nogle år efter stamcelletransplantation
Tarec Christoffer El-Galaly, professor, Aalborg Universitetshospital
Anbefalingen af Yescarta skete på baggrund af solide data for en markant overlevelsesgevinst ved behandlingen sammenlignet med standardbehandling, og det får da også formand for Dansk Lymfom Gruppe og professor ved Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Tarec Christoffer El-Galaly til at udtale, at det havde været en større overraskelse, hvis Medicinrådet havde besluttet ikke at anbefale brugen af Yescarta.
»Medicinrådet har ventet med at anbefale Yescarta, indtil der fandtes positive data for overlevelse, og det har vi fået. Derfor havde vi også regnet med, at Medicinrådet ville anbefale behandlingen, som vi kan tage i brug til den mindre gruppe af patienter, der ikke responderer godt på førstelinjebehandling ved diffust storcellet B-celle lymfom,« siger han.
Du kan findes Medicinrådets anbefaling her.
Forsøg med Yescarta viste overbevisende resultater
Indikationen for behandling med Yescarta er som andenlinjebehandling til patienter med diffust storcellet B-celle lymfom eller high-grade B-celle lymfom, hvis patienterne har tilbagefald inden for 12 mdr. efter gennemført behandling med førstelinje kemo-immunterapi.
Anbefalingen gælder kun brug af Yescarta som andenlinjebehandling til patienter, der er kandidater til autolog stamcelletransplantation, når patienterne er i god almen tilstand (performance status 0 og 1), og hvis patienterne ikke har behov for anden bridging-terapi end glukokortikoider før Yescarta-behandling.
Anbefalingen skete på baggrund af data fra ZUMA-7-studiet, som blev offentliggjort i New England Journal of Medicine og viste, at behandlingen med Yescarta i den nævnte indikation markant forlængede overlevelsen for patienterne.
Ud af 180 patienter i behandling med Yescarta var 82 døde i løbet af mediant 47,2 mdr. opfølgning. Ud af 179 patienter i behandling med standardbehandling var 95 døde i løbet af opfølgningsperioden.
»Det er enormt betydningsfuldt, at vi kan tilbyde denne behandling. Det er ikke en mirakelkur, men ud fra historiske data ved vi, at denne gruppe patienter har en overlevelse på omkring 30 pct. nogle år efter stamcelletransplantation. Nu kan man nå op til 50 pct. Det er en betydelig forbedring, og det er sjældent, at man i kliniske studier ser så markant en forbedring i overlevelsen. Det faktum, at kontrolarmen klarede sig bedre end forventet i studiet, skyldes formentlig ret betydelig cross-over til CAR-T efter svigt af standardbehandlingen. I denne situation ved vi også fra ZUMA-1, at CAR-T kan føre til langvarige remissioner,« siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Medicinrådet har i forbindelse med anbefalingen opfordret Dansk Lymfom Gruppe til at indsamle data fra patienter behandlet med Yescarta, så behandlingens sikkerhed og effekt kan evalueres i en dansk kontekst med patienter uden for kliniske forsøg.
30-40 danskere vil årligt kandidere til behandling
Tarec Christoffer El-Galaly estimerer, at mellem 30 og 40 danske patienter årligt vil kandidere til behandling med Yescarta.
Han forventer dog, at indikationen kan blive udvidet på et tidspunkt, så en større gruppe af patienter kan modtage behandlingen.
Håbet er, at man på de store universitetshospitaler kan honorere det danske behov efter nytår
Tarec Christoffer El-Galaly, professor, Aalborg Universitetshospital
Det kan for eksempel dreje sig om patienter, der oplever tilbagefald på et senere tidspunkt, altså efter ét år efter behandling med kemo-immunterapi. For denne gruppe af patienter er det i dag uvist, om autolog stamcelletransplantation eller CAR-T er bedst.
Han forventer også, at behandlingen på sigt kan komme på tale til patienter med andre former for lymfomsygdomme, og at Medicinrådet vil se mere positivt på CAR-T, hvis vi i Danmark får god erfaring med den første godkendte indikation. Det kræver dog formentlig og ligesom med diffust storcellet B-celle lymfom, at der foreligger god evidens for andre lymfomsygdomme, for eksempel at langtidsresultaterne indikerer god effekt på total overlevelse og ikke kun på progressionsfri overlevelse.
Tarec Christoffer El-Galaly håber også, at Medicinrådet tager stilling til, om behandlingen ikke også skal være en mulighed i tredje linje, da der i dag er patienter, som allerede har modtaget to tidligere linjer behandling derfor ikke er inden for indikationen.
»Og skal man finde et ”men” i Medicinrådets anbefaling, så er det, at patienterne ikke må få anden bridging-terapi end glukokortikoider før Yescarta-behandling. Det kan blive svært at håndtere i praksis. Det er dog vigtigt at understrege, at vi er meget glade for beslutningen fra Medicinrådet, og det ikke handler om at finde kritikpunkter. Vi skal selvfølgelig være en dialog og melde tilbage, hvordan det fungerer i praksis, så vi kan justere løbende og give danske patienter den bedst mulige behandling,« siger han.
Behandlinger må vente til efter nytår
Selvom Medicinrådet nu har anbefalet Yescarta, kommer der til at gå lidt tid, før behandlingen bliver tilgængelig for patienter.
Årsagen er meget simpelt den, at behandling med CAR-T-celleterapi ikke er noget, som man får udleveret på apoteket.
I stedet skal lægerne først høste T-celler fra patienterne, og de T-celler skal sendes til et laboratorium, som modificerer dem til at genkende B-celler.
Derefter skal T-cellerne opformeres og sendes tilbage til hospitalet, der står for infusionen.
Foruden at tage tid kræver det også, at lægerne og hospitalerne har den nødvendige akkreditering og erfaring med de forskellige trin i processen.
»Det stiller en hel masse krav, og derfor har Medicinrådet også meldt ud, at man ikke skal forvente at kunne blive behandlet med denne type behandling lige med det samme. Håbet er, at man på de store universitetshospitaler kan honorere det danske behov efter nytår,« siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Der må formentlig komme et større kapacitetsbehov på sigt, da Tarec Christoffer El-Galaly vurderer, at der både vil komme flere af denne type CAR-T-celleterapier i fremtiden, og at indikationen for dem vil blive udvidet.
»Det vil alt andet lige betyde, at patientpopulationen, som kandiderer til denne type behandling, kommer til at vokse. Til gengæld håber vi også, at man vil se bedre tilgængelighed når populationen vokser, herunder priser vi bedre kan betale og optimering af logistikken,« siger han.
Del artiklen: