Efter behandling for lymfomer slås mere end halvdelen af mænd med erektil dysfunktion

Efterhånden er overlevelsen for patienter med en lymfomdiagnose blevet så god, at læger i højere grad kigger på, hvordan det går det hele menneske efter et kræftforløb.

En del af det hele menneske er sexlivet, og i et nyt dansk studie kan forskere vise, at for mange mænd er sexlivet ikke naturligt nemt, efter de er kureret for deres kræftsygdom.

Mere end halvdelen af mændene i studiet havde erektil dysfunktion, hvoraf omkring hver sjette sloges med svær erektil dysfunktion.

Langt de fleste af de undersøgte mænd havde testosteronniveauer over det, som normalt betegnes som værende rigeligt for at have god erektil funktion, men alligevel fungerede alt ikke, som det skal.

Sexlyst og erektil funktion er ikke en simpel størrelse, da det kan være resultatet af mange forskellige faktorer

Signe Micas Pedersen, ph.d.-studerende, Rigshospitalet

Ifølge en af forskerne bag studiet er der flere grunde til at interessere sig for erektil dysfunktion hos mandlige kræftoverlevere.

»Seksualfunktionen og sexlivet hænger for mange sammen med livskvalitet, og da flere og flere kureres for deres lymfekræft, er det vigtigt, at vi som læger spørger ind til det, når vi har patienterne i ambulatoriet. Udover at påvirke livskvalitet kan erektil dysfunktion også være en markør for mere alvorlige ting, for eksempel hjertesygdom og depression, der begge kan være senfølger til sygdom og behandling. Ved at interessere os for mændenes seksualliv kan vi altså både hjælpe dem til et bedre liv, efter kræften er væk, men også bruge det til at opdage andre medicinske problemstillinger,« fortæller ph.d.-studerende Signe Micas Pedersen fra Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Forskningen er offentliggjort i Sexual Medicine.

172 danske mænd med i studie

I studiet ønskede forskerne at identificere, hvor stor en andel af overlevere af lymfekræft der døjede med nedsat erektil funktion.

Derudover ønskede forskerne også at finde ud af, hvordan det påvirkede patienternes livskvalitet, og om årsagen skulle findes i nedsat testosteron i kroppen.

Signe Micas Pedersen forklarer, at den ofte skrappe kemoterapi i forbindelse med behandling for lymfomer både kan lede til nedsat sædkvalitet, fordi de sædproducerende celler i testiklerne bliver beskadiget, og til nedsat testosteron i kroppen, fordi også de testosteronproducerende celler har det svært i forbindelse med kemoterapi, omend i mindre grad end de sædproducerende celler.

Til formålet undersøgte forskerne testosteronniveauerne i blodet hos 172 mænd, der havde været i behandling for lymfomer. Forsøgsdeltagerne, som var mellem 18 og 65 år gamle (mediant 48 år gamle), havde været kræftfrie i mellem tre og 13 år.

De 172 mænd blev bedt om at svare på spørgeskemaer angående seksuel funktion, livskvalitet og seksuel livskvalitet, ligesom forskerne i interviews spurgte ind til andre komorbiditeter, som typisk går hånd i hånd med behandling for lymfomer. Det kan være overvægt, hjerteproblemer, lungeproblemer, udvikling af diabetes, neuropati mm.

»Sexlyst og erektil funktion er ikke en simpel størrelse, da det kan være resultatet af mange forskellige faktorer. Derfor valgte vi at lave denne undersøgelse, hvor vi kiggede på problemet fra flere vinkler for at forstå, hvad der kan være årsagen til erektil dysfunktion, og hvordan det påvirker livskvalitet,« forklarer Signe Micas Pedersen.

Over 50 pct. slås med erektil dysfunktion

Resultatet af studiet viser, at 55,2 pct. af studiedeltagerne fortalte om problemer med erektil dysfunktion.

Tallet for patienter med Hodgkins lymfomer var 48,2 pct., mens det var 61,4 pct. for patienter med diffust storcellet B-celle lymfom.

Det tilsvarende tal i den brede danske befolkning er omkring 18 pct for samme aldersgruppe.

Andelen af forsøgsdeltagere med svær erektil dysfunktion var 17,1 pct. for patienter med diffust storcellet B-celle lymfom og 10,7 pct. for patienter med Hodgkins lymfomer.

Ifølge Signe Micas Pedersen er tallene meget høje.

»Det betyder, at hver gang vi sender en kræftpatient ud af ambulatoriet, har mere end halvdelen af dem erektil dysfunktion. Det er et meget højt tal, især fordi det måske kan tilskrives den behandling, som de har fået. Det er noget, som vi skal tage alvorligt, fordi erektil dysfunktion kan påvirke vores patienters livskvalitet. I forvejen kan man efter et livstruende kræftforløb være påvirket psykisk på grund af angst for tilbagefald, et ændret selvbillede på grund af fysiske ændringer, og det kan også påvirke deres seksualliv. Man er ikke nødvendigvis tilbage til at være den, som man var, før man fik kræft, og derfor er det vigtigt, at vi ser på alle de udfordringer, de møder bagefter,« siger hun.

Grænseværdien for testosteron er flydende

Forskerne fandt også, at 4,7 pct. af patienterne havde decideret lave niveauer af testosteron i kroppen, og at der var en lineær sammenhæng mellem erektil dysfunktion og niveauerne af testosteron.

Dog fandt forskerne også, at der findes en stor gruppe mænd, der har lave niveauer af testosteron inden for normalområdet, men alligevel også har erektil dysfunktion.

Vi skal ikke bare se på, om vores patienter har erektil funktion efter endt kræftforløb, men også hvordan det påvirker deres livskvalitet og deres seksuelle livskvalitet

Signe Micas Pedersen, ph.d.-studerende, Rigshospitalet

»I klinikken fortæller vi vores patienter, at når deres niveauer af testosteron er over en vis grænse, er der ingen problemer med erektil dysfunktion, men virkeligheden forholder sig anderledes. Der er en mere flydende grænse, hvor nogle patienter kan ligge lige over grænsen og alligevel have problemer. På baggrund af dette fund har vi initieret et andet studie, som vi er lige ved at udgive resultaterne fra, hvor vi har undersøgt de her mænd med testosteronniveauer i den lave ende af normalområdet,« siger Signe Micas Pedersen.

Livskvaliteten er fortsat god

I studiet fandt forskerne også, at livskvaliteten faktisk er rigtig god hos patienter efter behandling for lymfomer og ikke lavere end hos en sammenlignelig referencegruppe fra baggrundsbefolkningen.

Dog fandt forskerne en svag sammenhæng mellem erektil dysfunktion og livskvalitet, men den var ifølge Signe Micas Pedersen ikke knivskarpt skåret ud.

Forskerne fandt dog en klar sammenhæng mellem komorbiditeter og erektil dysfunktion. Det vil sige, at patienter med flere eller svære komorbiditeter havde ringere erektil funktion sammenlignet med patienter med lette eller ingen komorbiditeter.

I undersøgelsen af den seksuelle livskvalitet fandt forskerne ikke overraskende en sammenhæng mellem erektil funktion og bedre seksuel livskvalitet.

»Vi skal ikke bare se på, om vores patienter har erektil funktion efter endt kræftforløb, men også hvordan det påvirker deres livskvalitet og deres seksuelle livskvalitet. Når folk har været i et kræftforløb, skal de helst kunne leve et normalt liv på den anden side, og det er også vores opgave at sikre, at de har de bedste muligheder for at gøre det,« siger Signe Micas Pedersen.

Læger skal være bedre til at spørge

Signe Micas Pedersen mener, at læger skal gøre dem selv og deres patienter den tjeneste lige at spørge ind til, om den erektile funktion og sexlivet er, som det skal være, efter patienterne er ude af et kræftforløb.

Nedsat erektil funktion kan måske skyldes lave niveauer af testosteron, og på den måde kan et hurtigt spørgsmål, om hvordan det går hjemme i soveværelset, lede til opdagelse af andre helbredsmæssige problematikker, som patienten kan slås med, herunder knogleskørhed, træthed eller muskelsvaghed.

Andre studier har vist, at der blandt personer med erektil dysfunktion er en forholdsvis stor andel med hjerteproblemer.

»Den vigtige lektie er, at vi skal snakke noget mere om vores patienters sexliv i vores opfølgningsprogrammer. Hos vores yngre patienter er vi gode til at sikre, at de får nedfrosset sæd, så de kan blive fædre senere i livet, men vi glemmer nogle gange, at selvom folk har fået børn, er det stadig vigtigt, at de har et velfungerende sexliv. Vi kan som hæmatologer gøre noget ved at stille et simpelt spørgsmål og så hjælpe vores patienter videre i systemet, hvis vi opdager noget, der kræver nærmere afklaring, vi ikke selv kan håndtere,« siger Signe Micas Pedersen.