Forskere: Det er tid til at blive klogere på sammenhængen mellem børns akutte bivirkninger til behandling for ALL og senfølger

Behandling af børn og unge med akut lymfatisk leukæmi (ALL) er i dag på et niveau, hvor læger med sikkerhed i stemmen kan fortælle både det kræftramte barn og dets forældre, at chancerne for at komme ud på den anden side af kræftforløbet er særdeles gode.

Ni ud af ti bliver kræftfrie, og selvom en mindre andel dog stadig får tilbagefald, er behandlingen med blandt andet asparginase så effektiv, at man til voksne også i mange tilfælde bruger de behandlingsprotokoller, som oprindeligt blev udviklet til børn.

Behandling med asparginase er dog ikke helt omkostningsfrit og kommer med blandt andet risiko for udvikling af den alvorlige tilstand akut asparginase-associeret pankreatit, hvor der opstår inflammation i bugspytkirtlen med risiko for sekundær multiorgansvigt og blandt andet diabetes.

Vi er også gode til at behandle tilstanden, men vi ved ikke rigtig noget om, hvad der sker efterfølgende, når børnene er færdige med behandlingen for ALL

Mette Tidemann Skipper, forsker, Aarhus Universitet

I dag har forskere og læger godt styr på både behandlingen af ALL og at håndtere og forstå de akutte bivirkninger som for eksempel pankreatit, så nu er det tid til systematisk at gå til opgaven med at identificere koblingen mellem de akutte bivirkninger til behandlingen for ALL og mulige senfølger.

Det mener i hver fald forskere bag en kommentar om asparginase-associeret pankreatit i tidsskriftet Pediatric Blood & Cancer.

»Bedre behandling og en deraf følgende markant reduktion i dødsfald som følge af selve leukæmien betyder, at det i dag er akutte bivirkninger, som asparginase-associeret pankreatit, der er årsag til halvdelen af de dødsfald, der sker under behandlingen. Da de enkelte tilstande er sjældne, har det krævet etablering af store internationale samarbejder at samle nok data til bedre at forstå de enkelte bivirkningers geno- og fænotype, hvilket er nødvendigt, hvis vi skal være i stand til at forebygge tilstandene. Som en del af denne proces har man etableret ensartede definitioner og systematisk registrering på tværs af lande som en helt nødvendig platform for forskning på området. Efter årtiers indsats betyder dette også, at det nu er muligt at kigge på langsigtede konsekvenser til de enkelte tilstande – noget som ikke har været muligt tidligere. Vores kommentar sætter fokus på netop dette aspekt for asparginase-associeret pankreatit,« fortæller læge og ph.d. Liv Andrés-Jensen fra Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge samt postdoc ved Børneonkologisk Laboratorium.

Op imod 10 pct. udvikler akut pankreatit

Asparginase har længe været et centralt element i behandlingen af både børn og voksne med ALL.

Desværre rammer asparginase også bugspytkirtlen, hvor der kan opstå inflammation med dertilhørende celledød og nedbrydning af bugspytkirtlens væv og funktioner.

Op imod 10 pct. af børn og unge i behandling med asparginase oplever akut pankreatit i forbindelse med behandlingen. I nogle tilfælde udvikler de livstruende sygdom med behov for intensiv behandling, og der er også risiko for vedvarende påvirkning af organets funktioner. Det kan blandt andet ses som vedblivende mavesmerter, diarré og insulinafhængig diabetes.

»Det er en bivirkning, som vi er meget opmærksomme på i forbindelse med behandling af børn med ALL. Vi er også gode til at behandle tilstanden, men vi ved ikke rigtig noget om, hvad der sker efterfølgende, når børnene er færdige med behandlingen for ALL. Hos voksne kender man til flere tilfælde af kronisk pankreatit efter behandling for ALL, hvor patienter har tilbagevendende mavesmerter, men vi ved ikke, hvordan det ser ud hos børnene,« forklarer en anden af forskerne bag kommentaren i Pediatric Blood & Cancer, læge og ph.d.-studerende Mette Tidemann Skipper fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Børnecancerforskning.

Selv i færd med stort studie

Liv Andrés-Jensen og Mette Tidemann Skipper er selv i færd med en national undersøgelse af helbredsfølger hos børn og unge behandlet for ALL i perioden 2008-2018, hvor et af fokuspunkterne netop er at kigge på betydningen af de enkelte bivirkninger, herunder asparginase-associeret pankreatit, på den lange bane.

Der er tale om det igangværende nationale ALL-STAR-projekt, der er støttet af blandt andre Børnecancerfonden og Kræftens Bekæmpelse, og som Liv Andrés-Jensen er ledende forsker på. ALL-STAR udspringer fra Rigshospitalet, men inkluderer patienter fra alle landets fire børnecancerafdelinger

I projektet inviteres samtlige overlevende børn og unge voksne behandlet i den nævnte 10-års periode ind til både omfattende kliniske undersøgelse for senfølger på tværs af alle organsystemer samt til at svare på spørgeskemaer og deltage i interviews.

Formålet er blandt andet at se, om og hvordan akutte bivirkninger påvirker helbred og livskvalitet på sigt. Et af substudierne er netop at se på senfølger til asparginase-associeret pankreatit.

»Det bliver det første studie til at rapportere om systematisk opfølgning af ALL-patienter med akut pankreatit. Patienterne er registreret prospektivt under behandlingen med detaljeret information om pankreatitten samt blandt andet eksponeringen for asparaginase. De patienter, der deltager i ALL-STAR-projektet, undersøges så for symptomer relateret til deres bugspytkirtel, i tillæg til hvordan organet ser ud og fungerer flere år efter den akutte episode. Vi håber, at resultaterne kan bidrage til evidensbaserede retningslinjer for, hvordan netop denne patientgruppe bedst følges efter endt behandling for at kunne indsætte så tidligt som muligt over for potentielle livslange komplikationer,« siger Liv Andrés-Jensen.

Hun kan endnu ikke løfte sløret for de konkrete resultater fra studiet, da analyserne fortsat foregår, men fortæller dog, at forskerne finder en øget risiko for bugspytkirtel-relaterede senfølger hos deltagere, der har haft asparginase-associeret pankreatit, sammenlignet med de øvrige deltagere. Det taler for et fokus på tilstanden også år efter endt helbredelse for ALL.