Bispecifikke antistoffer ved lymfomer øger ikke risikoen for død ved smitte med COVID-19

Inden for de seneste år er der kommet flere nye behandlinger til patienter med lymfomer på markedet, og specielt CAR-T-celleterapi og bispecifikke antistoffer har vist sig at have effekt og øge overlevelsen hos lymfompatienter uden andre behandlingsmuligheder.

Pandemien med COVID-19 viste dog også, at det at have været i behandling med CAR-T-celleterapi ikke er omkostningsfrit.

Når B-cellerne er sat ud af spillet, er det meget sværere for kroppen at bekæmpe en virusinfektion, men vi vidste ikke, om det også øgede risikoen for at dø ved smitte

Simon Husby, læge, Rigshospitalet

Flere retrospektive studier og case-rapporter har vist, at lymfompatienter, der har været behandlet med CAR-T-celleterapi, har mellem 40 og 50 pct. risiko for at dø ved smitte med COVID-19.

Spørgsmålet har derfor længe været, om også behandling af patienter med lymfomer med bispecifikke antistoffer øger risikoen for at dø ved smitte med COVID-19.

Det kan et dansk studie nu afkræfte, og det bør ifølge en af forskerne bag studiet betrygge både læger og patienter.

»Beskeden fra os er, at læger kan berolige patienter, som har været i behandling med bispecifikke antistoffer, med, at de ikke skal være bekymrede for, at smitte med COVID-19 vil være fatalt, fordi de har modtaget denne form for behandling,« fortæller læge og ph.d. Simon Husby fra Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.

Forskningen, der har medicinstuderende Emil Kyvsgaard som førsteforfatter, er for nyligt offentliggjort i British Journal for Hematology.

Danmark førende indenfor behandling

At CAR-T-celleterapi og bispecifikke antistoffer i behandlingen af lymfomer overhovedet kan påvirke alvorsgraden af smitte med COVID-19 skyldes, at begge behandlinger er målrettet B-celle lymfomer og ikke bare slår kræftcellerne ihjel, men også de raske B-celler, som er en vigtig del af et sundt antiviralt immunforsvar.

Derfor ser man ofte, at patienter, der har modtaget behandling med CAR-T-celleterapi eller bispecifikke antistoffer, bliver mere alvorligt syge af smitte med ikke bare COVID-19, men også ved smitte med andre vira som for eksempel influenza.

I det nye studie ønskede forskerne at finde ud af, om det at have været i behandling med bispecifikke antistoffer for B-celle lymfom kommer med øget risiko for at dø ved smitte med COVID-19.

Simon Husby fortæller, at netop Danmark er særdeles velegnet til at undersøge dette spørgsmål, idet vi er blandt de lande i verden, der per indbygger har behandlet flest lymfompatienter med bispecifikke antistoffer (som led i kliniske fase 1- og fase 2-studier).

Blandt andet er mange patienter behandlet med bispecifikke antistoffer på Fase 1 Enheden ved Rigshospitalet under ledelse af professor Martin Hutchings, ligesom Vejle sygehus også har behandlet mange patienter med bispecifikke antistoffer.

Lille dødelighed

I studiet indhentede forskerne data på alle de danskere, der i perioden fra første marts 2020 til februar 2023 var blevet behandlet med bispecifikke antistoffer for B-celle lymfomer.

Men vores budskab er stadig, at det er sikkert at give patienter med lymfomer bispecifikke antistoffer under de nuværende cirkulerende varianter af COVID-19

Simon Husby, læge, Rigshospitalet

I alt drejede det sig om 130 patienter.

Forskerne trak data på patienterne i Mikrobiologidatabasen, der indeholder svarene på alle COVID-19-tests, ligesom de ved journalopslag har kunnet se, om patienterne var døde i perioden, og hvad de var døde af.

På den måde kunne forskerne se, hvad det at have været behandlet med bispecifikke antistoffer betød for risikoen for at dø ved smitte med COVID-19.

»Med bispecifikke antistoffer binder man CD20 på overfladen af B-celle lymfomet til CD3 på overfladen af T-cellerne. Derved trækkes T-cellerne og B-celle lymfomet sammen, hvorved T-cellerne aktiveres og bekæmper lymfomet. Behandling fører også til lavt niveau af B-celler. Når B-cellerne er sat ud af spillet, er det meget sværere for kroppen at bekæmpe en virusinfektion, men vi vidste ikke, om det også øgede risikoen for at dø ved smitte,« forklarer Simon Husby.

Sikkert at give patienter

Resultatet af studiet viser, at patienter med lymfomer i behandling med bispecifikke antistoffer kan ånde lettet op.

Blot seks pct. af lymfompatienterne i studiet døde af COVID-19-realterede årsager i op til seks mdr. efter smitte med virussygdommen.

Tallet er ifølge Simon Husby meget lavere, end forskerne havde frygtet, og også meget lavere end tallene for smitte med COVID-19 ved samtidig behandling med CAR-T-celleterapi til patienter med B-celle lymfomer.

Simon Husby advarer dog om, at man ikke laver en direkte sammenligning mellem risikoen for dødsfald ved smitte med COVID-19, når man er i behandling eller har været i behandling med hhv. bispecifikke antistoffer og CAR-T-celleterapi.

Årsagen er den, at studierne og rapporterne vedrørende risikoen ved behandling med CAR-T-celleterapi kom ud på et tidspunkt, hvor de farligere beta- og delta-varianter af COVID-19 var de dominerende i verden.

Størstedelen af de patienter, som er indgået i det danske studie, har været smittet med den mildere omikron-variant.

Alligevel vil Simon Husby godt driste sig til at spekulere i, at der kan være en forskel i risikoen ved smitte med COVID-19 mellem de to typer af behandling for lymfomer. Det skyldes først og fremmest, at behandling med CAR-T-celleterapi inkluderer kemoterapi, og det går alt andet lige hårdere ud over immunforsvaret end ved behandling med bispecifikke antistoffer.

»Men vores budskab er stadig, at det er sikkert at give patienter med lymfomer bispecifikke antistoffer under de nuværende cirkulerende varianter af COVID-19,« siger han.

Simon Husby fortæller også, at forskerne i studiet så en forholdsvis stor del af patienter opleve reaktivering af COVID-19 lang tid efter smitte.

Det tyder på, at virus ikke ryger helt ud af kroppen – formentlig fordi immunforsvaret er svækket.

»Det er noget, man som læge måske skal være opmærksom på. Man kan godt behandle patienter med B-celle lymfomer med bispecifikke antistoffer, uden at det øger deres risiko for at dø af COVID-19, men der skal måske holdes ekstra øje med patienterne, fordi de har svært ved at komme af med virus igen,« siger Simon Husby.