Ny metode gør det meget lettere at finde spredning af livmoderkræft

I Danmark blev skildvagtslymfeknudeteknikken indført nationalt i forbindelse med et studie, hvori forskere samtidigt undersøgte effekten af implementeringen.

Teknikken går meget enkelt ud på, at kirurgen i forbindelse med fjernelse af livmoderen kun fjerner de første lymfeknuder, der dræner kræften, og undersøger dem ekstra grundigt for metastaser.

Finder kirurgen metastaser, bliver kvinden sat i behandling med kemoterapi, mens kvinder uden metastaser ikke skal have mere behandling.

Fordelen ved skildvagtslymfeknudeteknikken er, at det ikke er nødvendigt for kvinderne at få fjernet alle lymfeknuderne i underlivet for at finde dem, der har metastaser.

Tidligere har kirurger fjernet alle lymfeknuder i bækkenet hos en del af disse kvinder for at finde de 10 til 15 pct., der har større metastaser. Resten af kvinderne har således ikke haft gavn af lymfeknudefjernelse, men derimod fået en relativ høj risiko for at få senfølger i form af lymfødem i benene.

Vi undersøger lymfeknuderne med en helt speciel mikroskopiteknik, som gør, at vi ikke bare finder de metastaser, som vi plejer at finde, men også mikrometastaser, der er meget små og nemme at overse

Sarah Marie Bjørnholt, forsker, AUH

Nu viser et nyt studie fra forskningsarbejdet, at det for kvinder med lav eller mellem risiko for udvikling af metastaser i lymfeknuderne er en velegnet teknik til at finde dem, der skal have kemoterapi. Studiet viser også, at nogle kvinder, som ikke førhen ville have modtaget behandling, rent faktisk har metastaser, oftest i form af mikrometastaser, som lægerne ikke førhen ville have fundet ved operationen.

Endelig viser studiet, der er offentliggjort i Gynecologic Oncology, at teknikken kommer med meget lav risiko for senfølger.

»Da der altid er en vis usikkerhed i forbindelse med implementeringen af en ny kirurgisk metode, valgte vi at gennemføre dette nationale studie, hvori vi har kortlagt alle fordelene og ulemperne ved behandlingen. Vores studie viser, at vi med skildvagtslymfeknudeteknikken er blevet meget bedre til at identificere de kvinder, som skal have kemoterapi i forbindelse med fjernelse af livmoderen. Det betyder forhåbentligt, at vi skaber bedre muligheder for langtidsoverlevelse,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Sarah Marie Bjørnholt fra Kvindesygdomme og Fødsler ved Aarhus Universitetshospital.

627 danske kvinder med i studie

I undersøgelsen har 627 kvinder med kræft i livmoderen deltaget. 458 havde lavrisiko kræft, mens 169 havde mellem risiko.

Kvinderne fik kirurgisk fjernet livmoderen, og i den forbindelse udtog kirurgen kun de første lymfeknuder i bækkenet og sendte dem til analyse.

Kortlægningen viser, at 22,5 pct. af kvinderne med mellem risiko for metastaser faktisk havde metastaser, og de blev derfor sat i behandling med kemoterapi.

Vi finder de rigtige kvinder, der skal have efterbehandling, og vi påfører ikke nogen af kvinderne yderligere operationskomplikationer, og vi giver dem heller ikke senfølger i form af lymfødem

Sarah Marie Bjørnholt, forsker, AUH

Det samme gjaldt 4,4 pct. af kvinderne med lav risiko for spredning, som indtil indførelsen af den nye teknik faktisk hverken ville have fået fjernet lymfeknuderne eller blive behandlet med kemoterapi. Hos disse kvinder ville man således tidligere have efterladt lymfeknuder med kræft i.

»Vi undersøger lymfeknuderne med en helt speciel mikroskopiteknik, som gør, at vi ikke bare finder de metastaser, som vi plejer at finde, men også mikrometastaser, der er meget små og nemme at overse. Det gør, at vi finder alle de kvinder, som har spredning, og som bør modtage ekstra behandling, mens resten får en mere skånsom behandling,« forklarer Sarah Marie Bjørnholt.

Hos kvinder med mellem risiko for spredning har kirurger traditionelt fundet, at omkring 10 til 15 pct. har metastaser, men i studiet fandt forskerne, at tallet faktisk er meget højere.

»I begge tilfælde har vi identificeret flere kvinder med spredning og har kunnet behandle dem derefter. Samtidig har vi sikret, at kvinderne med mellem risiko for spredning ikke længere får fjernet alle lymfeknuder i bækkenet. For kvinderne med lav risiko for spredning har vi også opgjort, at indførelsen af skildvagstlymfeknudeteknikken ikke har givet øget risiko for komplikationer.« siger Sarah Marie Bjørnholt.

Kun få udviklede lymfødem

Studiet viser også, at det mere skånsomme kirurgiske indgreb har betydning for risikoen for udvikling af senfølger til behandlingen.

Kun 5,0 pct. af kvinderne med lav risiko for spredning rapporterede inden for tre mdr., at de havde hævelser i benene, altså lymfødem, mens det samme gjaldt 5,7 pct. af kvinderne med mellem risiko for spredning.

Blot 0,3 pct. af kvinderne oplevede komplikationer i forbindelse med selve det kirurgiske indgreb.

Sarah Marie Bjørnholt fortæller, at også disse tal er meget lave.

»Vi finder de rigtige kvinder, der skal have efterbehandling, og vi påfører ikke nogen af kvinderne yderligere operationskomplikationer, og vi giver dem heller ikke senfølger i form af lymfødem. Nu følger vi så kvinderne i tre år med validerede spørgeskemaer for at se, hvordan det ser ud med senfølger på den lange bane,« siger hun.

Livmoderkræft i Danmark

Omkring 800 kvinder om året får stillet en diagnose med livmoderkræft i Danmark. Af dem vil omkring 50 pct. have lav risiko for spredning af metastaser til lymfeknuderne, mens omkring 20 pct. vil have mellem risiko.

Overlevelsen er forholdsvis god, idet 94 pct. fortsat er i live efter ét år, mens 83 pct. fortsat er i live efter fem år.

Livmoderkræft rammer typisk kvinder i alderen 70 til 75 år.