Danske læger karakteriserer forskellen mellem mænd og kvinder med blærekræft

I mange år har urologer vidst, at der er forskel på, hvor ofte mænd og kvinder rammes af blærekræft. Faktisk er det sådan, at blot en fjerdedel af patienter med blærekræft er kvinder.

I mange år har forskere og læger formodet, at årsagen til den forøgede risiko for blærekræft blandt mænd skulle findes i, at mænd traditionelt har røget mere, og at mænd også oftere har været beskæftiget i erhverv, hvor for eksempel forurening har kunnet påvirke deres risiko.

I dag ser tingene dog anderledes ud. Mænd og kvinder ryger stort set lige meget, og der er også mere fokus på et sundt arbejdsmiljø.

Vi kan blandt andet bruge denne kortlægning til bedre at forstå, om nogle patienter skal have medicinsk behandling plus mere konservativ behandling eller en omfattende operation

Jørgen Bjerggaard Jensen, professor, Aarhus Universitetshospital

Alligevel har det ikke rykket ved fordelingen i diagnoser med blærekræft mellem mænd og kvinder. Kvinder har, selvom de sjældnere får stillet diagnosen, samtidig større risiko for alvorlig sygdom.

For at komme til bunds i kønsforskellene mellem mænd og kvinder, når det kommer til blærekræft, har forskere og læger fra Aarhus Universitetshospital lavet en karakteristik af alle de patienter med blærekræft, som i perioden fra 2015 til 2018 fik foretaget en radikal cystektomi på hospitalet.

Studiet verificerer kønsforskellen, når det kommer til blærekræft, og peger også på, at denne forskel måske skal tages i betragtning, når det kommer til behandlingen af sygdommen.

»Vi kan blandt andet bruge denne kortlægning til bedre at forstå, om nogle patienter skal have medicinsk behandling plus mere konservativ behandling eller en omfattende operation. Og så kan vi også bruge det til at komme med en forklaring på, hvorfor det generelt går kvinder med en diagnose med blærekræft dårligere, end det gør for mændene,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor i urinvejskirurgi og overlæge Jørgen Bjerggaard Jensen fra Aarhus Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i Scandinavian Journal of Urology.

460 danskere med blærekræft med i undersøgelse

I studiet har forskerne indsamlet data på de 460 personer, som i perioden fra 2015 til 2018 undergik radikal cystektomi på Aarhus Universitetshospital.

Studiedeltagerne blev fulgt frem til slutningen af 2021.

Resultatet af studiet viser først og fremmest, at 131 af patienterne var kvinder, mens 329 var mænd.

Selvom der i undersøgelsen var flere mænd end kvinder, hvilket peger på, at flere mænd end kvinder får stillet en diagnose med blærekræft, var udsigterne dårligere for kvinder, end de var for mænd.

Det er lidt paradoksalt, at flere mænd får stillet en diagnose med sygdommen, men at den rammer kvinder hårdere

Jørgen Bjerggaard Jensen, professor, Aarhus Universitetshospital

Kvinderne var generelt yngre end mændene på diagnosetidspunktet, og de havde på diagnosetidspunktet færre komorbiditeter. Desuden har en højere andel af kvinder sammenlignet med mænd muskelinvasivt blærekræft og sygdom uden for blæren på tidspunktet for cystektomien.

Kvinder oplevede også tilbagefald til sygdom mediant 3,4 mdr. tidligere end mænd, og så havde de 47 pct. højere risiko for at dø af kræftsygdommen.

»Noget af denne forskel i overlevelse kan selvfølgelig skyldes et mere fremskredent stadie ved diagnosen samt en generelt mere aggressiv sygdom hos yngre mennesker. Men selv når vi justerer vores data med matchede patienter mellem mænd og kvinder, gik det stadig kvinderne dårligere. Der er altså noget ved det at være kvinde, som vi ikke kan justere for i vores data, og som har betydning for udfaldet efter en diagnose med blærekræft. Det er lidt paradoksalt, at flere mænd får stillet en diagnose med sygdommen, men at den rammer kvinder hårdere. Man kan forestille sig, at en større gruppe mænd får sygdommen i en mere fredelig udgave, uden at kvinderne gør det samme, eller at en gruppe kvinder får en mere aggressiv form af sygdommen,« siger Jørgen Bjerggaard Jensen.

Forskellige forklaringer på forskel

Jørgen Bjerggaard Jensen fortæller, at en af grundene til forskellen mellem mænd og kvinder vedrørende stadie ved diagnose måske kan skyldes, at kvinder får stillet diagnosen senere end mænd.

Hvis en kvinde tisser blod, skyder man ofte først skylden på en blærebetændelse, og mistanken om blærekræft kommer måske ikke som det første, hvorfor sygdommen får længere tid til at udvikle sig.

Tisser en mand blod, er man til gengæld sjældent i tvivl om, at noget er alvorligt galt.

En anden mulighed er, at det mandlige kønshormon spiller ind i risikoen.

En norsk forsker har blandt andet lavet nogle rotteforsøg, som indikerer, at noget ved det mandlige kønshormon gør, at mænd hyppigere end kvinder får blærekræft.

Jørgen Bjerggaard Jensen tror, at begge scenarier er mulige.

»Hvis hormonbalancen spiller en rolle for risikoen for udvikling af blærekræft, kan det få betydning for behandlingen. Vi er selv ved at lave forskning, der skal belyse dette emne,« siger han.

Testosteron øger risikoen for blærekræft

Jørgen Bjerggaard Jensen beretter om, at små studier har indikeret, at det kan forbedre prognosen ved blærekræft, hvis man i behandlingen dæmper niveauerne af testosteron.

Er det tilfældet, vil man ifølge overlægen formentlig kun ramme den del af mænd med de mest fredelige former for blærekræft.

Det vil derimod formentlig ikke have en effekt på aggressiv blærekræft hos hverken mænd eller kvinder.

Potentialet er forskerne selv ved at undersøge, og resultatet af det kommende studie kan få betydning for tilgangen til behandling af blærekræft i fremtiden.

»Det er en del af det studie, som vi laver nu, hvor vi ser på, hvilken effekt det har, hvis personer, der får stillet en diagnose med blærekræft, i forvejen er i hormonbehandling,« siger Jørgen Bjerggaard Jensen.

Kan få betydning for behandling

Jørgen Bjerggaard Jensen forklarer, at hvis resultatet af det nye studie peger på, at nogle mænd får aggressiv blærekræft uafhængigt af testosteron, mens andre mænd får mere mild blærekræft afhængigt af kønshormonet, kan det være en god forklaring på, hvorfor flere mænd end kvinder får blærekræft, og at det generelt går kvinder dårligere.

»Vi kan bruge disse studier til at komme nærmere en forståelse af, at hvis vi skal behandle nogle patienter med blærekræft med hormonbehandling, skal vi behandle dem, hvor det kan have en potentiel effekt, og det kommer an på, om eksempelvis testosteron spiller ind i sygdomsudviklingen eller ej,« siger han.

Jørgen Bjerggaard Jensen uddyber, at det også kan få betydning for, hvilke patienter der skal have foretaget radikal cystektomi, der alt andet lige er et omfattende kirurgisk indgreb.

»Prognosen for den patientgruppe, som vi har kigget på her, er okay god, men omkring 30 til 40 pct. får tilbagefald på trods af operationen. Her er det vigtigt at have for øje, at det drejer sig om ældre mennesker, og at risikoen ved en stor operation er betydelig. En del kommer ikke godt igennem den. Det vil være godt, hvis vi med en bedre forståelse af både kønsforskelle og hormoninvolvering i udvikling af blærekræft kan udvælge de patienter, hvor det i stedet for et stort kirurgisk indgreb giver mening med en mere konservativ behandling suppleret med hormonterapi uden at gå på kompromis med langtidsresultaterne,« siger han.