Muligt for gigtpatienter at udtrappe biologisk medicin – men vi ved endnu ikke, hvem det er bedst for

Biologisk medicin har været livsændrende for mange patienter med inflammatorisk gigt, idet medicinen har fået deres sygdom fuldkommen i ro.

Spørgsmålet er så, hvad man skal gøre, når sygdommen er i ro og har været det i en årrække? Skal man fortsætte behandlingen, eller skal man forsøge at trappe ud af den?

Der er i dag ingen europæiske eller nationale retningslinjer på området, og det er derfor op til den enkelte læge og patient at finde ud af, hvad der er den rigtige løsning i det givne tilfælde.

Der er ingen guidelines for, hvor hurtigt man skal stoppe behandlingen, og hvem der overhovedet har muligheden for at trappe ud

Salome Kristensen, forsker, Aalborg Universitetshospital

En metaanalyse af forskere fra Center of Rheumatic Research Aalborg i samarbejde med kollegaer fra Parker Instituttet viste for nylig, at gradvis nedtrapning er bedre end abrupt ophør af biologisk medicin.

Det danske studie BIODOPT, som blev udført af samme gruppe forskere, har tidligere vist, at det for en stor del af patienter med gigt i behandling med biologisk medicin er muligt at reducere behandlingen, uden at sygdommen blusser op.

For mange patienter med gigt betyder det, at de kan slippe for besvær og bivirkninger forbundet med behandlingen. Derudover reduceres hospitalsudgifterne til medicinen.

Nu viser et nyt studie med data fra BIODOPT til gengæld, at det ikke er muligt at forudsige, hvilke patienter der egner sig bedst til medicinsk udtrapning, og hvilke patienter for hvem det slet ikke giver mening at gøre forsøget.

»Der er et stort ønske om, at biologisk behandling ikke behøver være livslangt, og for de fleste med inflammatorisk gigt i behandling med biologisk medicin kan man gøre forsøget på at stoppe medicineringen. Men der er ingen guidelines for, hvor hurtigt man skal stoppe behandlingen, og hvem der overhovedet har muligheden for at trappe ud,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge og klinisk lektor Salome Kristensen fra Aalborg Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i British Journal of Clinical Pharmacology.

Muligt at komme af behandlingen igen

I BIODOPT-studiet, der blev gennemført af læge og ph.d. Line Uhrenholt, blev 142 patienter med inflammatorisk gigt randomiseret til langsom udtrapning fra biologisk behandling eller vanligt forløb (kontrolgruppe).

95 af patienterne fik hver fjerde måned frataget 25 pct. af deres medicin, og sådan fortsatte lægerne indtil fuldkomment medicinophør, medmindre der skete opblussen i sygdommen.

Hovedresultatet af BIODOPT viste, at det for 64 pct. af patienterne i interventionsgruppen var muligt at reducere dosis af deres biologiske behandling og fastholde ro i gigten. Af disse patienter kunne 15 pct. helt ophøre med deres biologiske medicin.

Det samme gjaldt kun én person i kontrolgruppen.

»Det er et meget positivt resultat, at det for en stor del af patienter med gigt er muligt at reducere den biologiske behandling. Det betyder noget for patienterne og muligvis også for samfundsøkonomien. Samtidig pegede studiet dog også på et behov for at identificere, hvem det er muligt at trappe ud af medicinen, og om det for nogle end ikke giver mening at gøre forsøget,« forklarer Salome Kristensen.

Ikke til at vide hvem

I det nye studie undersøgte forskerne forskellige kliniske og parakliniske markører for betydning for muligheden for at trappe ud af behandling med biologisk medicin.

Forskerne undersøgte blandt andet betydning af køn, alder, antallet af lægemidler, typen af gigtsygdom, alvorsgraden af gigtsygdom, serologisk profil, inflammationsmarkører mm.

Forskerne undersøgte også, om patienternes mentale tilstand havde betydning for udfaldet af et forsøg på medicinsk nedtrapning.

Denne del af undersøgelsen tydede dog på, at ingen af de undersøgte parametre, ud over det at lave en trinvis udtrapning af biologisk medicin, havde betydning for succes med medicinsk udtrapning.

Der var dog tendens til, at den mentale del af en helbredsundersøgelse havde en lille association med større sandsynlighed for succes.

»Der var et svagt signal til, at patienter, som har det godt mentalt, ser ud til at have det psykiske overskud til at trappe ud af medicinen, men det er nødt til at blive undersøgt i et større studie, før vi kan drage nogle endelige konklusioner,« siger Salome Kristensen.

Vigtigt at vide om det gavner samfundet

Salome Kristensen fortæller, at resultatet af det nye studie endnu ikke kan bruges i klinikken til at forudsige, hvem udtrapning egner sig til, og hvem det ikke egner sig til.

Ved valg af udtrapning kan læger i samarbejde med patienter eventuelt benytte en model, hvor patientens medicin reduceres med 25 pct. hver fjerde mdr. indtil medicinophør eller sygdomsopblussen.

Forskerne er også i færd med flere undersøgelser til at kortlægge, om biomarkører eller andre blodprøvefund har betydning for muligheden for at trappe ud af behandlingen.

Derudover er forskerne i færd med at lave en sundhedsøkonomisk analyse, der skal pege på, om der overhovedet er en sundhedsøkonomisk gevinst forbundet med udtrapningen.

»Biologisk medicin er dyr, og derfor vil det umiddelbart være billigere for samfundet, hvis den biologiske behandling reduceres. På den anden side ved vi ikke, om patienterne så får flere lægebesøg, hvilket også er omkostningsfuldt. Læg dertil, at mange af de biologiske lægemidler snart løber af patent og dermed sandsynligvis vil koste mindre. Der kan for samfundet være en økonomisk gevinst at hente, men det vigtigste er, at det er muligt for mange patienter at mindske mængden af medicin, som for nogle er forbundet med bivirkninger,« siger Salome Kristensen.