Pankreascancer: Bedre overlevelse ved at fjerne kræftramte lymfeknuder ovenpå aorta

Når kirurgen skal operere en patient for kræft i bugspytkirtlen, ved han eller hun ikke altid, hvilket syn der venter, når først patienten er blevet åbnet op.

Der kan være sket spredning til leveren eller lymfeknuderne, og det kan have betydning for, om det overhovedet kan betale sig at operere.

Er der spredning til leveren, vil kirurgen i de fleste tilfælde droppe operationen, da det alligevel indikerer, at der ikke er noget godt udfald at komme efter.

Anderledes ser det ud, hvis der er spredning til lymfeknuderne ovenpå aorta. Her vil nogle kirurger også standse operationen, mens andre vil give den et forsøg alligevel og fjerne de kræftramte lymfeknuder.

Nu viser et nyt dansk studie offentliggjort i BMC Surgery, at det formentlig kan betale sig at fjerne de kræftramte lymfeknuder ovenpå aorta i forbindelse med en operation for kræft i bugspytkirtlen.

Det giver bedre overlevelse efter både ét år, men især efter to år.

»Det her studie handler om at skabe noget evidens om det, som vi gør. Når det kommer til fjernelse af lymfekunderne ovenpå aorta i forbindelse med et indgreb ved kræft i bugspytkirtlen, er der stor uenighed rundt om i verden. Nogle opererer hver gang, andre opererer slet ikke, mens nogen forsøger kun at fjerne de lymfeknuder, der er påvirket. I dette studie kan vi komme med noget evidens for, at det kan betale sig at fjerne lymfeknuderne, hvilket vi også gør her på afdelingen, men som ikke er standard på alle danske kirurgiske afdelinger,« fortæller en af forskerne bag studiet, lektor og kirurg Martin Sillesen fra Afdeling for Organkirurgi og Transplantation på Rigshospitalet.

1.758 danske patienter med i studie

I studiet ønskede forskerne at finde ud af, hvordan det ser ud med overlevelsen hos de patienter, hvor kirurgen i forbindelse med kræft i bugspytkirtlen har fundet spredning til lymfeknuderne ovenpå aorta og alligevel opereret.

Martin Sillesen tog med sine kollegaer fat i data fra Dansk Pankreasregister samt patologiske data på 1.758 patienter, som i Danmark var blevet opereret for adenokarcinom i bugspytkirtlen i perioden fra 2011 til 2020. Adenokarcinom er den hyppigst forekomne form for kræft i bugspytkirtlen.

Det vil sige, at det går dem lidt dårligere, hvis de har spredning, men at det faktisk også går dem en del bedre, end hvis vi ikke forsøger at operere

Martin Sillesen, kirurg, Rigshospitalet

Data viser, at i 424 tilfælde havde kirurgen droppet operationen igen, formentlig fordi kirurgen havde fundet spredning til leveren.

Det efterlader 1.334 patienter, som faktisk blev operereret, og af dem havde 168 fået fjernet aorta-lymfeknuder, hvoraf 12 pct. havde bekræftet spredning af kræft. Martin Sillesen fortæller, at det modsvarer 19 patienter, som mange steder i udlandet ikke ville have gennemgået operationen, fordi kirurgen på forhånd ville have kastet håndklædet i ringen.

»Selvom vores data ikke er klokkeklare, fordi det måske ikke altid bliver registreret, om netop disse lymfeknuder er blevet fjernet, kan vi med sikkerhed sige, at vi her har at gøre med en gruppe patienter, som vil blive behandlet forskellige afhængigt af den afdeling og det land, som de bliver opereret på eller i,« forklarer han.

Bedre overlevelse end ved ikke at operere

Den videre undersøgelse viste, hvordan det var gået disse 19 patienter sammenlignet med både patienter uden spredning til lymfeknuderne ovenpå aorta og patienter med spredning, men hvor de ikke var blevet opereret.

For det første viser data, at den ét-årige overlevelse ved fjernelse af lymfeknuder med spredning lød på 68 pct. Overlevelsen falder til 56 pct. efter to år.

Spredning af kræft fra bugspytkirtlen til lymfeknuderne ovenpå aorta er ganske givet en alvorlig prognostisk markør, men det bør ikke være en showstopper i forhold til at lave operationen

Martin Sillesen, kirurg, Rigshospitalet

Disse tal er ikke overraskende ringere end for patienter uden spredning, hvor overlevelsen lyder på hhv. 89 pct. og 65 pct. efter ét og to år.

Overlevelsen er dog bedre end i de tilfælde, hvor kirurgen er bakket ud igen og har lukket patienten til uden at fjerne lymfeknuderne. Her var overlevelsen blot 47 pct. efter første år og 16 pct. efter to år.

»Det vil sige, at det går dem lidt dårligere, hvis de har spredning, men at det faktisk også går dem en del bedre, end hvis vi ikke forsøger at operere,« siger Martin Sillesen.

På vej mod mere personlig kirurgi

Martin Sillesen er tilfreds med, at resultatet viser, at den fremgang, som de benytter på Rigshospitalet, virker til at være den rigtige for at sikre, at nogle patienter, som ellers har meget mørke udsigter, opnår bedre chancer for overlevelse.

Studiet bidrager ifølge forskeren også til den internationale litteratur på området og kan måske være med til at ændre på praksis i både lande og på klinikker, som i dag gør det anderledes.

»Spredning af kræft fra bugspytkirtlen til lymfeknuderne ovenpå aorta er ganske givet en alvorlig prognostisk markør, men det bør ikke være en showstopper i forhold til at lave operationen. Det viser vores resultater, og det har andre resultater også indikeret,« siger Martin Sillesen.

Han mener også, at studiet peger på noget andet meget vigtigt, nemlig at det er essentielt at fremskaffe evidens for det, som man gør inden or kirurgien, om som ikke altid er understøttet af gode undersøgelser.

»Vi tager langsomt skridt imod mere personlig kirurgi, sådan som vi også ser det inden for mere personlig medicin. Det her er en lille del af det, men det hjælper os til bedre at forstå, hvem vi skal operere på hvilken måde for at få det bedt mulige resultat. Det betyder, at de patienter, som vi skal operere i morgen, bliver behandlet lidt bedre end i dag, fordi vi nu ved noget om, hvilken betydning det har for patienternes overlevelse at fjerne de her lymfeknuder,« siger Martin Sillesen.