Norge opgav, men Danmark har succes med implementering af svær teknik til behandling af rektumcancer

Kirurgisk behandling af rektumcancer er mange gange alt andet end en simpel procedure. Det skyldes, at pladsen kan være trang i bækkenet, og hos især svært overvægtige mænd kan det være mere end almindeligt svært for kirurgerne at komme til og være sikre på, at de får både hele knuden og alle lymfeknuderne med.

I stedet for at gå ind fra bughulen og ned i bækkenet kan kirurgen dog også foretage operationen transanalt (TaTME), hvilket blev implementeret på en håndfuld danske kirurgiske afdelinger i 2015.

Nu viser en gennemgang af de patienter, som fik foretaget TaTME for rektumcancer i perioden fra 2016 til 2019, at de danske kirurger har været gode til at indarbejde denne nye teknik i deres værktøjskasse.

Vores opgave har været at råbe vagt i gevær, hvis vi har set noget alarmerende, som for eksempel det man så i Norge, men det har vi ikke set

Mads Klein, Kirurg, Rigshospitalet

Det står i kontrast til i Norge, hvor man helt måtte skrotte tanken om at benytte denne teknik, da alt for mange patienter fik uhensigtsmæssigt mange lokale tilbagefald.

»Der er stadig ikke konsensus om brugen af TaTME internationalt, hvorfor den ikke har fundet sin præcise plads. Der er enighed om, at det er en svær teknisk metode at benytte og svær at lære, men til en bestemt patientgruppe kan den forbedre mulighederne for at komme til kræftknuden. Med vores resultater kan vi vise, at allerede fra start af var de danske kirurger gode til at benytte denne teknik, idet kun ganske få patienter oplevede lokale tilbagefald, samtidig med at overlevelsen har været god,« fortæller en af forskerne bag studiet, kirurg og klinisk lektor Mads Klein fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Herlev Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Surgery Oncology.

115 danske patienter med i studie

Belært af tidligere erfaringer besluttede Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) sig for at lave en meget struktureret tilgang til at følge implementeringen af TaTME i Danmark.

Formålet var at sikre, at implementeringen ikke forringede udfaldet for patienterne. Derfor blev alle danske centre, der udførte TaTME, inviteret til at lave ekstra grundig registrering på de første patienter, som fik foretaget proceduren.

I studiet har forskerne data på 115 patienter, som fik foretaget operationen i perioden fra 2016 til 2019. Mediant er patienterne i studiet fulgt i efterfølgende 59,4 mdr., hvor forskerne har set på blandt andet dødsfald og tilbagefald.

74 pct. af patienterne var mænd, og 77 pct. havde midt-rektale tumorer.

»Vi har tidligere rapporteret korttidsdata, hvor vi har set på blandt andet tilbagefald på den korte bane og livskvalitet. I dette studie kan vi fortælle, hvordan det er gået patienterne på den lange bane, og det kan benyttes til at kaste lys over, hvordan det er gået i implementeringsfasen med denne teknik,« forklarer Mads Klein.

De danske kirurger har været dygtige

Resultatet af studiet viser for det første, at 13 pct. af patienterne var døde i løbet af opfølgningen. Det er ifølge Mads Klein et ganske pænt tal, som dog er svært at sammenligne med noget, da patientgruppen formentlig er ret selekteret og ikke inkluderer de sværeste kirurgiske indgreb i denne tidlige fase af implementeringen.

Resultaterne viser også, at ni patienter oplevede lokalt tilbagefald efter mediant 24,9 mdr.

Seks af de ni lokale tilbagefald skete blandt patienter, som blev opereret i den allertidligste del af implementeringsfasen.

Blot én patient oplevede tidligt lokalt tilbagefald med flere tumorer på samme sted i bækkenet, hvilket kan indikere, at der er sket spredning lokalt under selve proceduren.

Netop tidlige tilbagefald med flere lokale genkomster af kræft var årsagen til, at man skrottede teknikken i Norge. Man havde simpelthen for mange af denne type tilbagefald blandt patienterne.

»Vores opgave har været at råbe vagt i gevær, hvis vi har set noget alarmerende, som for eksempel det man så i Norge, men det har vi ikke set. Vores grundlæggende budskab er, at vi ikke ser noget, der giver grund til bekymring, hvilket betyder, at implementeringen af TaTME er gået godt i Danmark, og at kirurgerne har været gode til at lære denne teknik og gøre den til en del af deres værktøjskasse,« forklarer Mads Klein.

Fokus på struktureret udrulning af nye teknikker

Mads Klein fortæller, at resultaterne kan bruges til at fortælle de centre, som foretager TaTME, at de roligt kan fortsætte med at udføre procedurerne, fordi de har vist sig at være gode til det – selv i implementeringsfasen.

Derudover kan forskningsresultatet også bruges som en skabelon for, hvordan man skal gå til opgaven, når en ny kirurgisk teknik skal implementeres på landsplan.

Her kan det ifølge Mads Klein være en rigtig god idé med en struktureret opfølgning, så man kan lave en meget præcis kortlægning af udfaldet for patienterne, og om det går dem bedre eller værre.

Mads Klein opfordrer også til, at man fremadrettet bliver bedre til at få initieret en struktureret opfølgning, så man kan få selv de allertidligste patienter med i undersøgelserne.

»I vores undersøgelse har vi mange af de tidlige patienter med, men vi mangler nogle af de allertidligste, som fik udført proceduren på kirurgens eget initiativ, inden det blev besluttet at implementere den. Vi er i Danmark gode til at udføre nye procedurer, men vi skal være bedre til at være mere strukturerede omkring udrulningen og at samle op på data fra udrulningen,« siger han.