Kombi af nikotin og vægttabsmedicin kan have interessant effekt på rygetrang og vægt

Flere og flere mennesker er i behandling med et vægttabsmiddel baseret på tarmhormonet GLP-1, for eksempel Novo Nordisks lægemiddel Wegovy (semaglutid), der får rigtig meget spalteplads for tiden.

Det betyder også, at mange rygere kommer i behandling med en GLP-1-receptoragonist, og kombinationen af rygning og en GLP-1-receptoragonist kan faktisk have uventet mereffekt på vægttabet, ligesom behandling med en GLP-1-receptoragonist muligvis kan påvirke rygetrangen.

Vores studie peger på, at hvis man er ryger og i behandling med en GLP-1-receptoragonist, får man højst sandsynligt mere smæk for skillingen og kan se frem til et større vægttab, sammenlignet med hvis man ikke ryger

Christoffer Clemmensen, lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet

Konklusionen stammer fra et nyt dansk studie udgivet i Cell Reports, hvor forskere har undersøgt, hvad der sker i hjernen, når mus bliver udsat for nikotin og samtidig er i behandling med en GLP-1-receptoragonist.

»Vores studie peger på, at hvis man er ryger og i behandling med en GLP-1-receptoragonist, får man højst sandsynligt mere smæk for skillingen og kan se frem til et større vægttab, sammenlignet med hvis man ikke ryger. Omvendt peger studiet også på, at GLP-1-receptoragonister reducerer trangen til at ryge, og der er nogle interessante perspektiver i begge fund, som vil være spændende at undersøge i data fra nogle af de store kliniske studier, som allerede er lavet,« fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Christoffer Clemmensen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

»Spændende interaktion«

Det er velkendt, at behandling med GLP-1-lægemidler kan medføre et markant vægttab.

Mange rygere vil også vide, at nikotin mindsker trangen til at spise og kan på den måde virke slankende. De fleste opdager det dog først, når de stopper med at ryge, og kiloene begynder at indfinde sig på sidebenene.

I 2017 blev der publiceret et studie, som pegede på en interessant kobling mellem nikotin og GLP-1-receptoragonister.

Studiet, der blev foretaget i mus, viste, at behandling med en GLP-1-receptoragonist kan øge dyrs følsomhed over for nikotin.

Når følsomheden over for nikotin øges, skal der mindre nikotin til at udløse en effekt i hjernen, og er man ryger, betyder det, at man skal ryge færre cigaretter for at opnå den ønskede effekt.

»Den interaktion mellem nikotin og GLP-1-receptoragonister er spændende, og fordi vi interesserer os for vægttab og energiomsætning i kroppen, ønskede vi at lave en nærmere undersøgelse af, hvordan nikotin og GLP-1-receptoragonister interagerer i de dele af hjernen, som har med regulering af appetit og vægt at gøre. Det er især interessant, fordi flere og flere mennesker er i behandling med et vægttabsmiddel, og at mange af dem er rygere,« forklarer Christoffer Clemmensen.

Kan måske modvirke afhængighed

I studiet undersøgte forskerne, hvad der skete i hjernen på mus, der blev behandlet med både en GLP-1-receptoragonist (liraglutid) og nikotin i mængder, som svarer meget godt til, hvad rygere i behandling med et vægttabsmiddel har i kroppen.

Til det formål benyttede forskerne en teknik, som gjorde dem i stand til at måle på frigivelsen af dopamin i realtid, når forskerne gav musene liraglutid og nikotin.

Forskerne undersøgte også, hvad det havde af effekt på musenes vægt og energiomsætning.

Resultatet af studiet viser, at de to stoffer har en interaktionseffekt, som i musene gav et højere vægttab end de to stoffer hver for sig, eller hvad man ville forvente, hvis man kombinerede dem.

Christoffer Clemmensen forklarer, at effekten var drevet af både mindre appetit og dermed mindre fødeindtag samt en højere energiomsætning.

Studierne af musenes hjerner viste desuden, at kombinationen af liraglutid og nikotin påvirkede både appetitreguleringsområder i hjernen samt det område, som har med belønning at gøre.

Jeg er også selv meget interesseret i at bidrage til studier, hvor vi ser, om vi kan genfinde resultaterne fra disse dyreforsøg i mennesker

Christoffer Clemmensen, lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet

Det mest interessante er ifølge Christoffer Clemmensen, at da forskerne gav musene nikotin, steg niveauerne af signalstoffet dopamin i hjernen meget hurtigt og forblev højt efterfølgende. Men når forskerne samtidig gav musene liraglutid, blokerede det effekten af nikotin på dopamin.

»Det er interessant, fordi det peger i retning af, at en GLP-1-receptoragonist måske kan virke anti-afhængighedsskabende, fordi det fjerner fornøjelsen ved for eksempel at ryge. Det kan også være, at det har en lignende effekt på indtag af alkohol. Det er den konklusion, som vores resultater bakker op om,« siger han.

»Lidt en farlig konklusion«

Christoffer Clemmensen trækker to konklusioner ud af studiet:

For det første ser det ud til, at nikotin i tillæg til behandling med et vægttabsmiddel giver større vægttab end behandling med vægttabsmidlet i sig selv.

»Det er en lidt farlig konklusion, fordi det måske kan opmuntre nogle til at fortsætte et nikotinforbrug, selvom det er enormt sundhedsskadeligt,« siger Christoffer Clemmensen.

For det andet viser studiet dog også, at man måske mister lysten til at ryge, når man er i behandling med et vægttabsmiddel.

Christoffer Clemmensen har på baggrund af resultatet af studiet allerede rakt ud til nogle af de forskere, der har lavet store kliniske studier med GLP-1-receptoragonister, for at få dem til at lave en post hoc-analyse på data for at se, om rygere i studierne har oplevet et større vægttab end ikke-rygere, og for at se, om en interessant andel af rygerne i studierne er stoppet med at ryge, efter de er begyndt i behandling med et vægttabsmiddel.

»Jeg er også selv meget interesseret i at bidrage til studier, hvor vi ser, om vi kan genfinde resultaterne fra disse dyreforsøg i mennesker,« siger han.

Christoffer Clemmensen pointerer, at når det kommer til blandt andet belønningssystemet i hjernen og afhængighed, er mus og mennesker overraskende ens, og han forventer, at de effekter, som forskerne har set i deres forsøg, også er gældende hos mennesker.