Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Gastroenterologi & hepatologi

Genetisk bestemt højt BMI kommer ikke med samme risiko for hjerte-karsygdom

Udgivet:
Kommentarer (0)

Risikoen for udvikling af hjertekarsygdom er ikke ens mellem personer med genetisk bestemt højt BMI og personer med højt BMI på grund af miljøfaktorer som kost og motion, viser ny forskning. Vi skal have mere fokus på årsagen til svær overvægt og forstå, at kampen mod svær overvægt kræver mere end kostomlægning og motion, siger forsker.


Forskere fra Karolinska Institutet i Sverige viser i et nyt studie, at det faktisk ikke er ligegyldigt for risikoen for udvikling af hjerte-karsygdom, om man er overvægtig på grund af usund kost og mangel på motion eller genetik.

Ifølge en af forskerne bag studiet er resultatet vigtigt i en tid, hvor nu næsten en tredjedel af verdens befolkning er overvægtige eller svært overvægtige.

»Tallene er alarmerende, eftersom det er veletableret, at højt BMI midt i livet øger risikoen for udvikling af hjerte-karsygdomme og andre komorbiditeter,« fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Ida Karlsson fra Department of Medical Epidemiology and Biostatistics ved Karolinska Instituttet, i en pressemeddelelse.

Jeg tror, at der kan vindes meget ved at fokusere på, hvad der har været årsagen til udvikling af svær overvægt, og hvad vi kan gøre for at reducere risikoen for komorbiditeter hos den enkelte i stedet for blot at fokusere på BMI

Ida Karlsson, forsker, Karolinska Instituttet

I studiet har forskerne sammenholdt data vedrørende BMI og genetiske risikofaktorer for udvikling af højt BMI fra det svenske tvillingregister med data fra de svenske sundhedsregistre for at kunne sammenligne risikoen for indlæggelser på grund af hjerte-karsygdom med både BMI og genetisk risiko for BMI.

Data på 17.988 tvillinger født før 1959 er med i studiet. Studiedeltagerne havde enten fået målt deres BMI i alderen 40 til 64 år, efter de fyldte 65 år eller på begge tidspunkter i livet.

Forskerne brugte en polygenetisk score for at udregne det genetisk estimerede BMI.

Fordoblet risiko ved livstilsbestemt overvægt

Resultatet af undersøgelsen viser, at koblingen mellem overvægt og risiko for hjerte-karsygdom var højere hos personer med lav genetisk disposition for overvægt sammenlignet med risikoen hos dem, hvis overvægt var drevet af genetiske faktorer.

Helt præcist var risikoen 2,08 gange forhøjet hos personer med overvægt og lav genetisk risiko for svær overvægt sammenlignet med personer med normalvægt mod 1,55 gange forhøjet risiko hos personer med høj genetisk risiko.

Ida Karlsson fortæller, at risikoen for kardiovaskulær sygdom var forhøjet hos alle forsøgsdeltagere med overvægt eller svær overvægt sammenlignet med studiedeltagere med sund vægt. Men forskningsresultatet indikerer også, at svær overvægt drevet af hovedsageligt genetiske faktorer ikke har samme alvorlige indvirkning på helbredet som svær overvægt drevet af livsstilsfaktorer.

»Svær overvægt er en kompleks, men almindeligt forekommende, sygdom, der kan have mange forskellige årsager. Siden tilstanden er så stigmatiserende, kan resultaterne her hjælpe os med at forstå helbredseffekten fra det ene individ til det andet,« fortæller Ida Karlsson.

Hun uddyber, at selvom de fleste efterhånden er klar over, at det kræver mere end motion og kostomlægning at bekæmpe svær overvægt, at der stadig et stort stigma associeret til forståelsen af udviklingen af svær overvægt.

»Jeg tror, at der kan vindes meget ved at fokusere på, hvad der har været årsagen til udvikling af svær overvægt, og hvad vi kan gøre for at reducere risikoen for komorbiditeter hos den enkelte i stedet for blot at fokusere på BMI,« siger Ida Karlsson.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere