Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

ERS

Varmere vejr øger risiko for KOL-forværring

Udgivet:
Kommentarer (0)

Ny forskning fra USA viser, at når klimaet bliver varmere, øges risikoen for, at folk med KOL oplever forværringer. Klimakrisen har vidtrækkende konsekvenser, siger dansk forsker.


Varmere vejr er associeret med større risiko for KOL-forværringer. Det viser et nyt studie, som netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Respiratory Society (ERS).

I studiet har forskere analyseret data fra USA på 1.177 nuværende eller tidligere rygere med KOL. Forskningen viser, at omkring to dage efter en temperaturstigning i vejret stiger antallet af KOL-forværringer for patientgruppen.


ERS 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.


En af forskerne bag studiet, læge Supaksh Gupta fra University of Washington, fortalte ifølge en pressemeddelelse fra ERS:

»For hver grad temperaturen stiger, øges risikoen for KOL-forværring med to pct. inden for to dage efter temperaturstigningen. Dette studie er et af få til at undersøge effekten af temperaturstigninger på risikoen for KOL-forværringer i en gruppe af mennesker med etableret KOL. Overordnet set bidrager studiet til bevisbyrden vedrørende sammenhængen mellem temperaturstigninger og KOL-relaterede helbredsproblemer

Supaksh Gupta uddyber, at andre studier har vist en sammenhæng mellem ekstreme temperaturer og risikoen for helbredsproblemer og dødsfald hos patienter med KOL. Ifølge forskeren er problemets størrelse en bekymring i den stadigt voksende klimakrise.

»Derfor er det vigtigt at kvantificere den helbredsrisiko, der er associeret med ændringer i temperaturen, samtidig med at vi identificerer, hvem der er i størst risiko,« siger Supaksh Gupta.

Fund er bekymrende

I studiet har forskerne undersøgt en gruppe af KOL-patienter fra SubPopulations and InteRmediate Outcome Measures in COPD Study i perioden fra 2010 til 2015. Forsøgsdeltagerne skulle mindst havde oplevet én KOL-forværring, siden de kom med i studiet. Forskerne vurderede risikoen for KOL-forværring baseret på temperaturen i lokalområdet i syv dage op til, at forværringen fandt sted.

Gennemsnitsalderen for forsøgsdeltagerne var 64 år, og den gennemsnitlige tid til KOL-forværring var 603 dage. Risikoen for forværring steg med temperaturen indtil seks dage efter temperaturstigningen. Den største risiko fandt forskerne to dage efter en temperaturstigning.

»Vores fund rejser en bekymring vedrørende risikoen for forværring i forbindelse med klimaforandringerne. Selvom resultatet ikke er konkluderende, antyder det, at personer, som lever med KOL, måske skal kigge på at undgå at udsætte dem selv for ekstreme klimamæssige forhold, eksempelvis ved at blive indendørs i perioder med temperaturer højere end det normale,« siger Supaksh Gupta.

Selvom resultatet ikke er konkluderende, antyder det, at personer, som lever med KOL, måske skal kigge på at undgå at udsætte dem selv for ekstreme klimamæssige forhold, eksempelvis ved at blive indendørs i perioder med temperaturer højere end det normale

Supaksh Gupta, læge, University of Washington

Selvom forskere ikke endnu har forstået sammenhængen mellem temperatur og KOL-forværringer, har Supaksh et bud. Den bagvedliggende mekanisme kan have noget at gøre med hyperventilering, hvilket kan øge risikoen for noget, der hedder dynamisk hyperinflation. Dynamisk hyperinflation opstår, når en person ikke udånder helt, før de igen trækker vejret ind. Det kan lede til mindre effektivt åndedræt. I tilstandens ekstreme form kan dynamisk hyperinflation lede til tryk på brysthulen og dermed også til dårligere flow af blod tilbage til hjertet.

Den danske professor mso Zorana Jovanovic Andersen fra Københavns Universitet har ikke noget med det nye studie at gøre, men hun har læst det og kommenterer på det i pressemeddelelsen fra ERS.

»Klimakrisen viser sig at have vidtrækkende indflydelse på mange aspekter af hverdagslivet, hvor vi måske ikke havde forventet, at det ville have indflydelse. Dette studie kommer med en fascinerende indsigt ind i en måde, hvor klimakrisen kan påvirke livet for folk med KOL, og det er endnu et bevis på, at det er meget nødvendigt, at vi tackler klimakrisen og de stigende temperaturer i verden,« siger Zorana Jovanovic Andersen.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere