Ultralydsskanning afslører hvilke COVID-patienter, der får det svært

Når patienter med COVID-19 bliver indlagt på et hospital, er det umiddelbart ikke til at sige, hvem der blot skal blive der natten over, og hvem der kan se frem til et ugelangt forløb med behov for understøttende ilt eller respirator. Det er heller ikke til at sige, hvem der er i størst fare for at dø.

ERS 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

Der er dog en mulighed for at risikostratificere patienterne ved hjælp af lungeultralyd.

Det viser i hvert fald et nyt dansk studie, der netop er blevet præsenteret data fra på den årlige lungekongres for European Respiratory Society (ERS).

»Med ultralyd kan vi se, hvilke patienter der allerede på indlæggelsestidspunktet har skader på lungerne. Dem skal vi måske overvåge lidt nærmere og i hvert fald lade være med at udskrive med det samme, da de har størst risiko for at få behov for behandling med ilt eller skulle i respirator,« fortæller en af forskerne bag studiet, Søren Helbo Skaarup, der er afdelingslæge og ph.d. ved Afdeling for Lungesygdomme og Allergi på Aarhus Universitetshospital.

Ultralydsskannede 398 patienter med COVID-19

I studiet har 398 patienter indlagt med COVID-19 deltaget.

Patienterne var indlagt på enten Aarhus Universitetshospital, et af de københavnske sygehuse, Slagelse Sygehus, Odense Universitetshospital eller Horsens Sygehus.

Ved indlæggelse skannede Søren Helbo Skaarup og hans kollegaer patienternes lunger for at vurdere graden af inflammation ved at kigge efter de såkaldte B-linjer.

Vi vil gerne fange patienterne, inden de bliver meget syge og sætte ind tidligt med behandling

Søren Helbo Skaarup, afdelingslæge og ph.d., Aarhus Universitetshospital

B-linjerne bliver afsløret på ultralydsskanning og sladrer også om graden af skade på lungerne.

Ud fra graden af inflammation og skader på lungerne fik forsøgspersonerne en score fra 0 til 3. 0 betød ingen inflammation, mens 3 var meget inflammation med udpræget skade på lungerne.

Efterfølgende fulgte forskerne patienterne i 30 dage for at se, om der var forskel på risikoen for behov for supplerende iltbehandling, respirator og død afhængigt af den indledende score.

Resultaterne blev justeret for alder, komorbiditet, køn mm.

»Det gode ved at bruge ultralyd er, at det er en meget følsom metode, som ikke kræver, at man flytter patienten. Skal patienten først i en CT-skanner eller røntgen, kræver det meget mere, og så skal man også desinficere apparaterne bagefter, så ikke andre patienter bliver smittet med COVID-19. Ultralydsskanneren kan vi bruge direkte i akutmodtagelsen,« forklarer Søren Helbo Skaarup.

Øger risikoen for svært sygdomsforløb

Resultatet af undersøgelsen viser, at det at præsentere med lungepåvirkning på en ultralydsskanning ved indlæggelse for COVID-19 kommer med tre gange forhøjet risiko for efterfølgende at skulle indlægges intensivt, at skulle i respirator eller at dø af COVID-19.

Resultatet er ifølge Søren Helbo Skaarup ikke overraskende, men det er alligevel interessant, fordi det peger på, at læger på akutafdelinger på landets hospitaler kan benytte ultralyd til at risikostratificere deres patienter tidligt i sygdomsforløbet.

Kommer en patient ind med COVID-19 og udpræget lungepåvirkning, skal lægerne formentlig overvåge dem lidt nærmere.

»De skal nok i hvert fald ikke udskrives, men i stedet følges, så vi kan se, hvordan sygdommen udvikler sig. Vi ved med COVID-19, at det kan gå stærkt, og at folk kan gå fra rask til syg på få timer. Vi vil gerne fange patienterne, inden de bliver meget syge og sætte ind tidligt med behandling. Udvikler de først lungesvigt, skal de i respirator. Det er der ikke meget nyt i, men vi kan med ultralyd tidligt pege på dem, som er i størst risiko,« siger Søren Helbo Skaarup.