Tophistorier fra ERS: Slim kan blive vigtig biomarkør ved ved bronkiektasi og luftforurening har betydning for babyers vægt

Farven på lungeslim hos patienter med lungesygdommen bronkiektasi kan ifølge et nyt studie, der netop er blevet løftet sløret for på den årlige kongres for European Respiratory Society (ERS), fortælle noget om graden af inflammation i lungerne og også bruges til at fortælle noget om fremtidsudsigterne for den enkelte patient.

Bronkiektasi er en tilstand, hvor bronkierne bliver udvidet, hvilket kan lede til ophobning af slim, der kan gøre lungerne følsomme over for infektioner. Over tid kan bronkiektasi, som ofte følger efter en diagnose med lungebetændelse, kighoste, cystisk fibrose eller underliggende problemer med kroppens immunforsvar, lede til gradvis ødelæggelse af lungevævet.

ERS 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

Patienter med bronkiektasi hoster ofte slim op, og farven på dette slim ændrer sig i forhold til indholdet af proteinet myeloperoxidase, som bliver frigivet fra inflammerede celler.

»Vi ved, at niveauet af lungeinfektion er vigtigt for helbredet på den lange bane ved bronkiektasi, så vi ville gerne finde ud af, om farven på slimen, når patienterne er raske og uden brystinfektioner på undersøgelsestidspunktet, har nogen kobling til udfaldet på den lange bane, herunder lungefunktion og frekvensen og alvorsgraden af forværringer,« fortæller en af forskerne bag studiet, postdoc og læge Megan Crichton fra University of Dundee, Storbritannien, i en pressemeddelelse fra ERS.

Mørkere slim øger risikoen for død

I studiet har forskerne analyseret farven på slim fra 13.484 patienter med bronkiektasi i det europæiske bronkiektasi-register EMBARC.

Forskerne sammenholdt farven på slimen, som de inddelte i fire niveauer, med udfaldet for patienterne i forhold til forværring af sygdom, alvorsgrad af sygdom og død i løbet af fem års opfølgning.

40 pct. af patienterne havde den mest klare slim i niveau ét, men 40 pct. havde slim i farveniveau to, 18 pct. havde niveau tre og én pct. havde niveau fire.

Forskerne fandt en klar sammenhæng mellem niveauet for farven på lungeslim og udfaldet for patienterne. For hver niveau-stigning i farven på slimen steg risikoen for at være død inden for fem år med 12 pct.

»Dette studie kommer med beviser for, at farven på slim reflekterer prognose. Prøver af slim kan let indsamles fra de fleste patienter, og farven på slimen har vist sig som værende en brugbar indikator og let at analysere biomarkør for sygdomsprogression. Vi tror på, at implementeringen af disse biomarkører i klinisk praksis vil forbedre behandlingen og overvågningen af patienter med bronkiektasi,« siger Megan Crichton.

I pressemeddelelsen har ERS fået professor Carlos Robalo Cordeiro fra Universitet i Coimbra, Portugal, til at kommentere på forskningsresultatet.

Vores resultater antyder, at gravide kvinder, der er udsat for luftforurening, selv ved relativt små mængder, føder mindre babyer

Robin Mzati Sinsamala, forsker, Universitetet i Bergen

»Hvis dette bliver rullet ud i klinisk praksis, kan det gøre en virkelig forskel i forhold til sygdomskontrol og gøre det muligt for læger at intervenere på et tidligere tidspunkt, hvis det står klart ud fra en undersøgelse af farven på slim, at patientens symptomer bliver værre,« siger han.

Megan Crichton er med sine kollegaer i færd med at undersøge mulighederne for at lave et farvekort, som læger kan benytte i deres undersøgelser af patienternes slim, eller som patienterne selv kan benytte sig af.

Luftforurening og grønne områder har betydning for babyers vægt

Et andet studie på ERS viser, at mødre, der er udsat for luftforurening, føder mindre babyer, men også at grønne områder i lokalområdet leder til fødslen af større babyer, og at grønne områder som sådan ser ud til at modvirke den negative effekt af luftforurening.

Studiet er norsk, men indeholder data på 4.286 børn og deres mødre fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Estland.

Forskerne undersøgte i studiet luftforurening (NO2, ozon, sort kulstof, PM2,5 og PM10) i det område, som kvinderne levede i, da de fødte, og tætheden af vegetation, herunder skov og landbrug, i lokalområdet målt via satellitfotos.

Forskerne sammenlignede disse målinger med babyernes fødselsvægt, hvori de justerede deres data for blandt andet moderens alder, om moderen røg, eller om moderen havde nogen sygdomme.

Niveauerne af luftforurening var i studiet under grænseværdierne i Europa.

Luftforurening giver mindre babyer

Resultatet af studiet viser, at niveauerne af PM2,5, PM10, NO2 og sort kulstof alt sammen er associeret til lavere fødselsvægt. Jo mere luftforurening, des mindre vejede børnene ved fødslen.

Forurening med PM2,5, PM10, NO2 og sort kulstof var associeret med en gennemsnitlig lavere fødselsvægt på hhv. 56 gram, 46 gram, 48 gram og 48 gram.

Kvinder, der levede i grønne områder, havde dog mindre effekt af luftforurening på vægten af deres nyfødte børn. Grønne områder i lokalområdet ledte til gennemsnitligt 27 gram tungere babyer ved fødslen sammenlignet med børn af mødre i mindre grønne områder.

»Den tid, hvor babyerne vokser i mors mave, er kritisk for udviklingen af lungerne, og vi ved, at lavere fødselsvægt er associeret til større risiko for lungeinfektioner og kan lede til udvikling af blandt andet astma og KOL senere i livet. Vores resultater antyder, at gravide kvinder, der er udsat for luftforurening, selv ved relativt små mængder, føder mindre babyer. De antyder også, at det at bo i grønne omgivelser, kan modvirke denne effekt. Det kan være, at grønne områder medfører mindre trafik, eller at planter er med til at fjerne luftforurening fra luften. Grønne områder kan måske også gøre det lettere for gravide kvinder at være fysisk aktive,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Robin Mzati Sinsamala fra Universitetet i Bergen i en pressemeddelelse fra ERS.