Topforsker forventer snart gennembrud inden for diagnostik af maligne lungesygdomme

Som det er nu, mangler vi nogle store randomiserede forsøg, hvor man har målt brugen af kunstig intelligens op imod fagpersoner. Jeg håber, at der snart kommer nogle flere af den slags data

Christian B. Laursen, overlæge og forskningsleder, Odense Universitetshospital

Lige om lidt starter den årlige kongres for European Respiratory Society (ERS), og rundt omkring i verden er lungeforskere og læger i færd med at pakke deres kufferter og finde billetten til Barcelona frem.

Tusindvis af forskere samles i det store kongrescenter i den catalanske storby for både at lytte til det nyeste inden for deres felt og også selv fremlægge, hvad de har fundet ud af i løbet af året.

En af de forskere, som er på vej til Barcelona og ERS, er overlæge og forskningsleder Christian B. Laursen fra Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital. Sammen med et hold af sine kollegaer skal han ned og præsentere forskningsenhedens nyeste data inden for blandt andet diagnostik af lungesygdomme.

Dagens Medicin har talt med Christian B. Laursen om, hvad vi alle sammen kan forvente af ERS 2022, og hvad han selv ser mest frem til at følge med i.

»Først og fremmest glæder vi os til bare at komme afsted. Mange af de unge ph.d.-studerende har på grund af COVID-19 aldrig været på en kongres før. For dem er kongresser noget, som foregår på nettet, og hvor man har to minutter til at præsentere sine resultater over en Skype-forbindelse. Nu skal de lave fysiske præsentationer af deres resultater, og folk kan spørge ind til dem. Det glæder de sig meget til, og det glæder jeg mig også til,« siger han.

Kunstig intelligens er lige på trapperne

Foruden selve det fysiske fremmøde har Christian B. Laursen også orienteret sig i årets program og fundet frem til nogle sessioner, som har agter at følge med i, fordi har vurderer, at de mest interessante forskningsresultater vil blive præsenteret der.

ERS 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

Christian B. Laursens egen forskning er inden for diagnostikken, og han ser særligt frem til, hvad der kommer på brugen af kunstig intelligens til diagnostik af maligne sygdomme inden for lungemedicinen.

Han fortæller, at hverken forskere eller læger inden for området er i tvivl om, at kunstig intelligens en dag vil overtage en del af arbejdet inden for diagnostikken af lungesygdomme, for eksempel ved at kunne analysere på tusindvis af billeder af lungekræft på få sekunder og kunne stille meget præcise diagnoser.

Når det sker, vil lungelæger og radiologer kunne allokere meget af deres tid til andre områder inden for deres specialer.

»Men som det er nu, mangler vi nogle store randomiserede forsøg, hvor man har målt brugen af kunstig intelligens op imod fagpersoner. Jeg håber, at der snart kommer nogle flere af den slags data, for det vil være med til at skubbe udviklingen fremad,« siger Christian B. Laursen.

Han pointerer dog også, at det er en udfordring, at mange af de algoritmer, der skal benyttes til at lave diagnoser med kunstig intelligens, er udviklet i USA.

»Det gør, at der er meget nervøsitet omkring søgsmål, hvis det skulle vise sig, at en algoritme har stillet en forkert diagnose. Hænger lægen eller udvikleren af algoritmen så på et krav om milliarderstatning?« siger Christian B. Laursen.

Nye retningslinjer inden for diagnose af lungesygdomme

Noget andet, som Christian B. Laursen også glæder sig til på ERS, er udsigten til nye retningslinjer inden for diagnostik af interstitielle lungesygdomme.

Han fortæller, at det før har været sådan, at det krævede ret store kirurgiske indgreb at tage en lungeprøve til at stille en diagnose.

Udviklingen af nye teknikker til kikkertundersøgelser og robotter har dog gjort, at læger i dag kan tage en prøve med en tynd pind, der i spidsen har kapaciteten til at fryse væv. Dermed kan lægerne tage en lille prøve, uden at patienten skal under kniven.

Kan vi finde kræften så tidligt, at tumor er så lille som en ært, kan vi også meget lettere fjerne kræften uden at skulle lave et stort kirurgisk indgreb

Christian B. Laursen, overlæge og forskningsleder, Odense Universitetshospital

»Det gør vi allerede på de lungemedicinske centre, der varetager de højt specialiserede funktioner indenfor området i Danmark. Men det bliver spændende at se, om det nu også kommer til at blive en del af guidelines på området, så det bliver standard internationalt,« siger Christian B. Laursen.

Nye teknikker til at finde og behandle lungekræft tidligt

Som rosinen i pølseenden glæder Christian B. Laursen sig også til at dykke ned i, hvad der sker inden for screeninger for lungekræft.

Sigtet for forskningen er at finde ud af, hvordan man opdage lungekræften, mens den stadig er på de tidligste stadier og helst, når tumor er så lille som en ært.

Udfordringen er dog, at det kan være svært at finde en så lille tumor i lungerne, men der bliver løbende udviklet nye teknikker, der åbner op for muligheden.

Christian B. Laursen glæder sig til at se, hvad de nyeste teknikker kan, fordi det vil bane vejen for en helt ny tilgang til mange patienter med lungekræft.

»Kan vi finde kræften så tidligt, at tumor er så lille som en ært, kan vi også meget lettere fjerne kræften uden at skulle lave et stort kirurgisk indgreb. Så kan vi gøre det med en kikkertundersøgelse og lidt radiobølger. Det vil være meget mere skånsomt, og jeg er spændt på at se, hvor tæt på det mål vi er kommet,« siger han.