Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

ERS

Praksisændrende danske resultater på årets store lungekongres

Udgivet:
Kommentarer (0)

Et af de meget opsigtsvækkende studier på ERS stod der lungemediciner, overlæge og ph.d. Thomas Kromann Lund fra Afsnit for Lungetransplantation og Lungesygdomme på Rigshospitalet på.

Flere danske forskere præsenterede data på den store scene på årets lungekongres for European Respiratory Society. Vi har samlet en håndfuld af de mest interessante danske nyheder.


Den årlige lungekongres for European Respiratory Society (ERS) er mange gange der, hvor ny og spændende forskning inden for lungeområdet bliver præsenteret for første gang.


ERS 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.


Ofte ender resultaterne fra den store scene på lungekongressen med at lede til praksisændring på området.

Årets kongres for ERS har været et festfyrværkeri af interessant forskning, hvoraf der har stået Danmark ud for en hel del af det.

Vi har her samlet en buket af de mest interessante danske forskningsresultater fra året kongres.

Dette er den bedste behandling efter lungetransplantation

Et af de meget opsigtsvækkende studier på ERS stod der lungemediciner, overlæge og ph.d. Thomas Kromann Lund fra Afsnit for Lungetransplantation og Lungesygdomme på Rigshospitalet på.

Vi har vist, at vi kan spare rigtig mange ressourcer ved at ultralydsskanne patienter med mistanke om blodprop i lungerne fremfor at henvise dem til CT-skanning eller scintigrafi med det samme

Casper Falster, hoveduddannelseslæge, Odense Universitetshospital

Han kunne sammen med sine kollegaer fra hele Skandinavien fremlægge resultatet af en undersøgelse af, hvordan man medicinsk bedst behandler patienter efter en lungetransplantation.

I studiet havde 249 patienter fra Danmark, Norge, Finland og Sverige indgået.

Patienterne var alle terminalt lungesyge med behov for dobbelt lungetransplantation. De var gennemsnitligt 55 år gamle ved transplantationen, men spændte over alderen fra 18-65 år.

Patienterne blev i studiet randomiseret til behandling med ciclosporin, der i mange år har været standard efter lungetransplantation, eller tacrolimus. Endepunktet i studiet var kronisk afstødning.

Resultatet af den store undersøgelse viste, at tacrolimus kommer med den klart mest attraktive profil, når det kommer til risikoen for kronisk afstødning.

Mens 39 pct. af patienter i behandling med ciclosporin havde oplevet kronisk afstødning inden for de første tre år efter transplantation, var tallet for patienter i behandling med tacrolimus blot 13 pct.

»13 pct. er et meget lavt tal, og således er der en klar fordel ved den ene behandling frem for den anden. Det er også grunden til, at vi allerede i sommer gjorde tacrolimus til standardbehandling efter lungetransplantation i hele Skandinavien,« fortalte Thomas Kromann Lund til Dagens Medicins reporter.

Forskningen blev samtidig med præsentationen på ERS offentliggjort i Lancet Respiratory Medicine.

Bybørn får flere luftvejsinfektioner

En anden forsker, der måtte en tur forbi den store scene, var læge og postdoc Nicklas Brustad fra Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) og Herlev-Gentofte Hospital.

Han kunne fremlægge forskningsgruppens seneste resultater fra et studie, hvori forskerne havde undersøgt for forskelle i forekomsten af luftvejsinfektioner mellem børn født på landet og børn født i byen.

I studiet fulgte forskerne meget tæt 663 børn og deres mødre fra graviditeten til børnenes treårs fødselsdag.

I perioden fik både børn og mødre taget gentagne blodprøver, ligesom forskerne havde information om den daglige symptom- og medicinbyrde, der blev registreret af forældrene i en dagbog. Det gav dermed et meget præcist billede af, hvornår børnene oplevede hoste eller forkølelse.

Forskerne havde fra CPR-registeret også kendskab til, om familierne levede på landet eller i byen, ligesom de i blodprøver lavede en karakteristik af børnenes immunforsvar ved alderen fire uger.

Resultatet af studiet viste, at bybørnene i gennemsnit havde 17 forkølelsesepisoder, inden de fyldte tre år, mens børnene på landet kun havde gennemsnitligt 15 episoder.

»Vores resultater peger på, at det at leve i byen i sig selv er en risikofaktor for udvikling af forkølelsesepisoder tidligt i livet. Interessant er det, at ændringer i blodet hos de gravide mødre og deres nyfødte babyer såvel som de nyfødte børns immunforsvar ser ud til delvist at kunne forklare sammenhængen mellem bymiljø og øget risiko for infektioner. Slutteligt så vi også, at antallet af forkølelsesepisoder var stærkt associeret til senere astmarisiko ved seksårsalderen,« fortalte Nicklas Brustad.

Ultralyd kan finde blodpropper og skabe store besparelser på CT

Knap var Nicklas Brustad trådt ned fra scenen, før en anden dansker i form af ph.d.-studerende og hoveduddannelseslæge i lungemedicin ved Forskningsenheden for Lungemedicin på Odense Universitetshospital Casper Falster trådte op på den.

Vores konklusion er, at der fremadrettet bør bruges færre ressourcer på at undersøge den hypotese, at der er større risiko for, at mor overfører astma til barnet

Morten Dahl, klinisk professor, Københavns Universitet

Med sig havde Casper Falster interessante data, som pegede på, at der kan være en enorm besparelse at hente i at ultralydsskanne personer med mistanke om blodprop i lungerne fremfor automatisk at sende dem en tur forbi en dyr CT-skanner.

150 personer med begrundet mistanke om blodprop i lungerne blev inkluderet i studiet.

Forsøgsdeltagerne var fra sygehusene i Slagelse, Odense, Svendborg, Kolding, Esbjerg og Gødstrup og blev i studiet randomiseret til enten af blive CT-skannet som normalt eller bliver undersøgt for blodprop i lungerne med ultralyd.

Patienterne i gruppen, som fik foretaget en ultralydsskanning, blev henvist til CT, hvis lægerne fandt noget, der tydede på en blodprop, mens de ikke blev henvist, hvis ikke lægerne fandt noget, eller hvis lægerne fandt en anden sandsynlig årsag til symptomerne.

Resultatet af studiet viste, at det var muligt med ultralyd at spare 47 pct. af henvisningerne til CT-skanning.

Omvendt viste studiet også, at ud af 50 patienter, der ikke var i blodfortyndende medicin og ikke blev henvist til CT efter ultralyd, udviklede to en blodprop i lungerne inden for tre mdr.

Forskerne fra Odense Universitetshospital vil fremadrettet undersøge om de kan øge sensitiviteten på ultralydsskanningen, så den ikke udelukker så mange patienter fra at blive CT-skannet, men at den til gengæld øger sikkerheden, så fejlraten bliver mindre, samtidig med at der kan laves en stor besparelse.

»Vi har vist, at vi kan spare rigtig mange ressourcer ved at ultralydsskanne patienter med mistanke om blodprop i lungerne fremfor at henvise dem til CT-skanning eller scintigrafi med det samme. Nu er det opgaven at vise, at det også er sikkert, hvilket vi er i gang med at gøre,« sagde Casper Falster, da Dagens Medicin snakkede med ham.

Øget kræftrisiko hos patienter med alfa-1 antitrypsin-mangel

Ph.d.-studerende Nanna Korsbæk fra Sjællands Universitetshospital var på scenen for at præsentere sine resultater som et late-breaking abstract.

Nanna Korsbæk havde været i den danske Alfa-1-database, som indeholder data på 2.702 danskere med konstateret alfa-1 antitrypsin-mangel, for at finde ud af, om en diagnose med alfa-1 antitrypsin-mangel kommer med øget risiko for udvikling af kræft.

Resultatet af undersøgelsen viste, at personer med alfa-1 antitrypsin-mangel har øget risiko for udvikling af leverkræft. Risikoen er fire fold forøget, men det er som sådan ikke overraskende, da personer med alfa-1 antitrypsin-mangel i forvejen er kendt for at have øget risiko for udvikling af leverkræft.

Til gengæld er det helt nyt, at forskerne også fandt, at alfa-1 antitrypsin-mangel er associeret med to fold forøget risiko for udvikling af hudkræft.

Endelig fandt forskerne også, at risikoen for udvikling af leukæmi var forøget halvanden gang, mens der helt generelt var en øget risiko for udvikling af kræft blandt personer med alfa-1 antitrypsin-mangel.

»Vores resultater peger på, at der her er noget, som læger skal være opmærksomme på hos deres patienter med alfa-1 antitrypsin-mangel, nemlig en øget risiko for kræft og især leverkræft og hudkræft. Det har ikke været et opmærksomhedspunkt før, men bør være det fremadrettet, ligesom der skal være større fokus på at identificere alfa-1 antitrypsin-mangel hos personer med KOL, så de kan blive fulgt tættere for kræft,« fortalte Nanna Korsbæk.

Mors og fars astma betyder lige meget for barnets risiko

Der var selvfølgelig også præsentationer af dansk forskning inden for astmaområdet.

Blandt andet kunne klinisk professor Morten Dahl fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet fremlægge sine data, som viste, at mors og fars astma har lige stor betydning for, om barnet får det.

I studiet havde forskerne været nede i data fra Næstvedundersøgelsen for at identificere, om der er forskelle i arveligheden mellem mors og fars astma. 21.000 personer har deltaget i næstvedundersøgelsen og blandt andet svaret på spørgsmål om astma hos deres forældre og dem selv.

Vi står lige nu på et punkt, hvor vi både kan kigge tilbage på, hvor skidt det har stået til i den gamle æra, og hvor forhåbentlig meget bedre det vil se ud fremadrettet

Ole Skouvig Pedersen, medicinstuderende, Aarhus Universitet

Blandt forsøgsdeltagerne havde 2.071 personer astma eller symptomer på astma.

Resultatet af undersøgelsen viste, at 20 pct. af de forsøgspersoner, hvis mødre havde astma, selv havde astma. Tallet blandt personer, hvis mødre ikke havde astma, var ni pct.

Derudover havde 22 pct. af personer, hvis fædre havde astma, selv astma. Også her var tallet blandt personer, hvis fædre ikke havde astma, ni pct.

»Vores konklusion er, at der fremadrettet bør bruges færre ressourcer på at undersøge den hypotese, at der er større risiko for, at mor overfører astma til barnet. I stedet bør der investeres mere i at finde ud af, hvorfor der findes denne arvelighed for astma, og hvordan en forståelse af den genetiske baggrund i kombination med andre risikofaktorer kan udnyttes til at sænke risikoen for alle,« sagde Morten Dahl.

Astma sætter sig ikke i livmoderen

Et andet astma-studie stod ph.d.-studerende Anne Vejen Hansen fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital bag.

I dette studie havde forskerne lavet en grundig undersøgelse af 30 kvinder med eller uden astma i fertilitetsbehandling for at finde ud af, om astma også sætter sig i livmoderen og dermed kan forklare, hvorfor kvinder med astma har sværere ved at blive gravide, ofte er længere tid om at blive gravide og oftere oplever graviditetstab.

Forskerne undersøgte kvinderne med både undersøgelser af sputumprøver for inflammatoriske celler samt endometribiopsier for det samme.

Efterfølgende sammenlignede forskerne inflammationsmarkørerne mellem kvinder med og uden astma, samtidig med at de justerede deres data for forskellige faktorer.

Resultaterne fra studiet kunne ikke underbygge den hypotese, at astma sætter sig i livmoderen, idet forskerne ingen forskel fandt i inflammationsmarkører mellem kvinder med eller uden astma.

»Ud fra vores resultater på det materiale, som vi har undersøgt, kan vi ikke bekræfte hypotesen, at astma sætter sig i livmoderen og er medvirkende til, at kvinder med astma har sværere ved at blive gravide. Vi mangler dog fortsat nogle resultater fra forskellige undersøgelser, og først når vi har dem, kan vi være mere sikre på konklusionen,« fortalte Anne Vejen Hansen.

Behandling af resistent tuberkulose har været miserabel

Rosinen i pølseenden står der i denne opsamling fra ERS medicinstuderende Ole Skouvig Pedersen på.

Han havde i sin forskning undersøgt, hvordan det er gået patienter med den ekstremt resistente form for tuberkulose CDR-TB de seneste 20 år.

I studiet havde Ole Skouvig Pedersen med sine kollegaer indhentet data fra i alt 107 studier af effekten af behandling af personer med enten XDR-TB, præ-XDR-TB, som er resistensniveauet lige under XDR-TB, eller både XDR-TB og præ-XDR-TB.

Ud af de 107 studier var 18 fra Kina, 17 var fra Sydafrika, mens 12 var fra Sydkorea. Der var i undersøgelsen også studier fra Europa og USA.

I alt 10.223 individer var blevet behandlet for XDR-TB eller præ-XDR-TB i de mange studier, og forskerne havde helt simpelt undersøgt, hvor mange der var blevet færdigbehandlet med succes, og hvor mange der enten var døde i løbet af behandlingen, behandlingen var slået fejl, eller at de var forsvundet i løbet af follow-up-perioden.

Resultatet af studiet viste, at blot 44,2 pct. af patienterne i undersøgelserne var behandlet med et succesfuldt udfald.

»Det viser, at de behandlinger, som vi har brugt fra 2005 og frem til i dag, ikke har været særligt effektive,« fortalte Ole Skouvig Pedersen, som dog også var mere forhåbningsfuld for fremtiden.

Fra 2021 blev standardbehandlingen til patienter med CDR-TB ændret til BPaL (bedaquiline, pretomanid og linezolid), som kommer med en succesrate på op imod 90 pct.

»Vi står lige nu på et punkt, hvor vi både kan kigge tilbage på, hvor skidt det har stået til i den gamle æra, og hvor forhåbentlig meget bedre det vil se ud fremadrettet. Når vi fremadrettet vil vurdere, hvor god behandlingen af patienter med XDR-TB med BPaL er, er tallet 44,2 pct. det, som vi skal sammenligne med,« forklarede Ole Skouvig Pedersen.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere