Overlæge om årets ERS: Positive oplevelser og bekymrende tendenser

I Barcelona er den årlige lungekongres for European Respiratory Society (ERS) nu slut, og forskere og læger fra hele verden er på vej hjem med bagagen fuld af ny viden.

Jeg må bare sige, at det absolut fedeste har været at se de unge forskere på kongres for første gange. Mange af dem har på grund af COVID-19 aldrig været til en fysisk kongres.

Christian B. Laursen, overlæge og professor, Odense Universitetshospital

En af de forskere, som har deltaget i kongressen, og som nu sætter kursen tilbage mod Danmark, er overlæge, professor og forskningsleder Christian B. Laursen fra Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Christian B. Laursen har med et hold af sine både unge og gamle kollegaer været i Barcelona for at fremlægge blandt andet en serie af forskningsresultater inden for diagnostik af lungesygdom, herunder brugen af ultralyd til at finde blodpropper i lungerne.

Dagens Medicin har fanget Christian B. Laursen om morgenen efter kongressen for at høre, hvad han især har bidt mærke i på kongressen, og hvad der har været de helt store højdepunkter.

»Jeg må bare sige, at det absolut fedeste har været at se de unge forskere på kongres for første gange. Mange af dem har på grund af COVID-19 aldrig været til en fysisk kongres. Desuden synes jeg, at niveauet har været rigtig højt fra de unge forskere fra hele landet. Det har også været dejligt at mærke deres begejstring over at blive fagligt og forskningsmæssigt inspireret af at være på sådan en kongres,« siger Christian B. Laursen.

Kunstig intelligens gør sit indtog

Over de fire dage, som kongressen har varet, har den danske professor og overlæge også haft rig mulighed for at følge med i, hvad hans flere end 10.000 internationale kollegaer har lavet siden sidst, og hvad der har været det mest interessante på kongressen.

ERS 2022:

Find alle vores artikler fradækningen af årets ERS her.

Først og fremmest har Christian B. Laursen med interesse fulgt med i, hvad der er sket inden for brugen af kunstig intelligens til diagnosticering af personer med lungesygdomme.

Særligt interessant var ifølge forskeren et studie, hvori kollegaer fra England havde udviklet en algoritme, der er i stand til at fortæller personer med KOL, om de er tæt på at opleve forværring af deres lungesygdom og derfor snarligt har behov for hospitalsindlæggelse.

Algoritmen gnasker sig igennem såkaldte patientrapporterede outcomes, som patienterne indrapporterer på daglig basis, og ud fra mønstre i datasættene kan algoritmen fortælle den enkelte patient, om der er sygdomsforværring på vej.

»At bruge patientorienterede data til at lave en prognose er ikke nyt, men det er nyt, at en algoritme kan automatisere det hele i stor skala. Det er virkelig spændende og også den vej, som verden går,« siger Christian B. Laursen.

Han pointerer dog også, at det ikke er nok at se, at algoritmerne virker. De skal testet i den virkelige verden på store grupper af patienter, og de resultater venter vi stadig på.

»Men jeg lagde på kongressen også mærke til, at de forsøg allerede er i gang, så de resultater får vi nok på de kommende kongresser,« siger Christian B. Laursen.

Forsyningssikkerheden bremser udviklingen

Temaerne på kongressen var dog ikke kun inden for forskning, beretter Christian B. Laursen.

Rundt om cafébordene og i kaffebarerne talte folk også om de problemer, som verden står over for.

Christian B. Laursen havde glædet sig til at se, hvad forskellige firmaer havde opfundet af nye og smarte gadget til faget, men der var slet ikke så meget at se, som han havde håbet.

Vi snakker selvfølgelig også om, hvordan det går i hverdagen, og der er folk rundt om i verden meget bekymrede for mangel på personale

Christian B. Laursen, overlæge og professor, Odense Universitetshospital

Firmaerne fortalte i stedet, at de var pressede på grund af forsyningsvanskelighederne, og at det havde fået dem til næsten udelukkende at fokusere på at opretholde produktionen i stedet for at udvikle nyt.

»Jeg talte med et firma, som leverer frysekateter til os, og jeg spurgte, hvad det næste blev fra dem. Det kunne de ikke sige, fordi de først kommer med noget nyt om et års tid eller to. Nu knokler de bare med forsyningssikkerheden, og det presser udviklingen. Det talte folk meget om, og det er da bekymrende,« siger Christian B. Laursen.

COVID-19 presser lungelæger i hele verden

Firmaerne var ikke de eneste til at klage deres nød på kongressen. Det samme gjaldt Christian B. Laursens internationale kollegaer fra en lang række hospitaler i blandt andet England og Holland.

COVID-19 har på forskellige måder taget sygeplejersker ud af systemet, og det presser hospitalerne i en grad, som de ikke har været det før.

Mange sygeplejersker er helt stoppet med at arbejde, andre er gået på deltid, og en helt tredje gruppe er ramt af stress eller eftervirkninger efter smitte med COVID-19.

Christian B. Laursen taler om en generel truende fornemmelse af, at tingene ikke kan følge med længere, og at det hele lige om lidt ramler sammen omkring ørerne på læger, sygeplejersker, sygehusene og patienterne.

»Vi snakker selvfølgelig også om, hvordan det går i hverdagen, og der er folk rundt om i verden meget bekymrede for mangel på personale. Vi er også bekymrede for det på Odense Universitetshospital, men fra lungemedicinsk side haft vi længe haft fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø, så hvis man kigger isoleret på afdelingen, ser det positivt ud. Men det er en hårfin balance, og der skal ikke meget modvind til, før det også går galt her,« siger han.