ERS
Professor og ledende overlæge: Nye retningslinjer ved punkteret lunge bliver en meget stor udfordring at implementere
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Fra patientens synspunkt er det her godt, fordi de slipper for at skulle have indlagt et smertefuldt dræn, samtidig med at det går dem bedre i den efterfølgende periode,« siger Christian B. Laursen.
På den netop overståede ERS-kongres blev der fremlagt nye retningslinjer for håndtering af patienter med punkteret lunge. Inden for et halvt år kommer retningslinjerne ind i de danske guidelines på området, men det kommer til at tage år at få ændret praksis på alle de danske skadestuer, siger klinisk professor og ledende overlæge.
Inden for det kommende år kommer der til at være travlt blandt danske lungelæger og læger på danske skadestuer, når de skal til at implementere en helt ny tilgang til behandling af personer med punkteret lunge.
ERS 2023:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.
Det er i hvert fald vurderingen fra klinisk professor, ledende overlæge og forskningsleder Christian B. Laursen fra Lungemedicinsk Afdeling J på Odense Universitetshospital.
Christian B. Laursen er netop vendt hjem fra den årlige kongres for European Respiratory Society (ERS), hvor der i år blev fremlagt nye retningslinjer for behandling af punkteret lunge, og de retningslinjer var så markant anderledes fra den nuværende tilgang, at det ifølge overlægen vil komme til at tage lang tid, før man får alle de danske læger, der behandler punkteret lunge, til at ændre arbejdsgange.
»Det, vi så på ERS, er et paradigmeskifte inden for behandling af punkteret lunge. Som lungemedicinere skal vi sørge for at få opdateret vores retningslinjer på området, hvilket formentlig vil være klaret inden for omkring et halvt år, men det vil tage år, før alle lægerne på de danske skadestuer kommer til at tage den her tilgang til sig,« fortæller Christian B. Laursen.
Bedre at gøre ingenting
I omegnen af 400 til 600 danskere uden underliggende lungesygdom oplever årligt spontan punktering af en lunge, hvor de pludselig får smerter og svært ved at trække vejret.
Tager vi personer med underliggende lungesygdom med, er tallet endnu højere.
Ved en punkteret lunge vil lægerne i dag lægge et stort dræn ind i lungehulen, hvilket ifølge Christian B. Laursen er en af de mest smertefulde indgreb, man som læge kan udsætte en patient for.
Sådan bør lægen dog ikke gå til opgaven, men ifølge de nye europæiske retningslinjer i stedet gøre… Ingenting!
»I dag står kirurgen eller lægen mange gange med sine store fingre halvt inde i patienten og lægger et dræn ind med en tykkelse på størrelse med en haveslange. Her skal man fremover overveje ikke at gøre noget som helst og i stedet sende patienterne hjem igen, selvom de har luft i brysthulen,« forklarer Christian B. Laursen.
Det går patienterne bedre
Baggrunden for de nye retningslinjer fra ERS er et klinisk forsøg, hvor læger randomiserede patienter med punkteret lunge til enten at få indlagt dræn eller få suget luften ud af brysthulen med en lille nål og så blive sendt hjem igen.
Det bliver en stor opgave at få formidlet det her ud, at man ikke længere skal lægge dræn og få styr på sin nåleteknik
Christian B. Laursen, overlæge, Odense Universitetshospital
Forsøget blev lavet med ikke-lungesyge patienter, der dukkede op på skadestuen med en punkteret lunge.
Frygten har hidtil været, at patienterne ville få det værre, hvis de ikke fik indlagt dræn, men det kliniske studie viste, at det faktisk går patienterne bedre på den lange bane, når lægerne holder deres store fingre og drænene for sig selv.
»Fra patientens synspunkt er det her godt, fordi de slipper for at skulle have indlagt et smertefuldt dræn, samtidig med at det går dem bedre i den efterfølgende periode. Selvom der kan være bekymringer, viser erfaringen, at der sjældent sker noget dårligt, når man sender patienterne hjem igen,« siger Christian B. Laursen.
Udfordrende at få viden ud til alle læger
Christian B. Laursen mener, at det først og fremmest vil være relevant at implementere denne tilgang til håndtering af punkteret lunge hos patienter uden lungesygdom, men at det også vil relevant til selv dem med lungesygdom.
Måske skal denne sidste patientgruppe ikke sendes hjem med en punkteret lunge, men kan holdes under opsyn på hospitalet, selvom de ikke får indlagt dræn.
Alt det kommer til at være med i de danske guidelines, men implementeringen kan i en dansk kontekst godt gå hen og blive en udfordring.
Selvom de nye retningslinjer er blevet fremlagt på ERS, og de danske guidelines inden for den kommende tid vil blive justeret, er der langt fra specialiseret lungelæge-viden til alle afkroge af danske skadestuer, hvor håndteringen af patienter med punkteret lunge foregår.
»Det bliver en stor opgave at få formidlet det her ud, at man ikke længere skal lægge dræn og få styr på sin nåleteknik. Mange steder vil det være en ortopædkirurg eller en organkirurg, der står for håndteringen af patienter med punkteret lunge, og vi kan ikke forvente, at de følger med i, hvad der foregår på ERS. Det er os lungemedicinere, som står med opgaven af få det her ud og få opdateret de nationale guidelines. Det kommer til at tage år, før det er standard ikke at gøre noget, når en patient kommer ind med en punkteret lunge på en hvilken som helst skadestue i Danmark,« siger Christian B. Laursen.
Del artiklen: