Overblik: Årets største internationale nyheder på ERS

Man kan ikke snakke om den fremmeligste forskning i verden inden for lungeområdet uden også at tale om den årlige kongres for European Respiratory Society (ERS).

Hvert år afholdes kongressen i en ny europæisk storby, og dørene er netop lukket for sidste gang i Milano, hvorfra de sidste kongresdeltagere er på vej hjem til hvert deres hjørne af verden.

ERS 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

Sædvanen tro var årets kongres et tour de force i international lungeforskning med mange store forskningsnyheder, der fik tilhørerne frem på klapstolene i de store forelæsningssale i kongrescenteret i Milano.

Dagens Medicin har haft fingeren på pulsen under hele kongressen, og vi kommer her med en oversigt over de forskningsresultater, der vakte mest opsigt på den fire dage lange kongres.

Forbedrer symptomerne på KOL med transplantation

Kinesiske forskere var her, der og alle vegne på ERS, og med sig havde de blandt andet nogle banebrydende resultater inden for behandling af KOL.

I et klinisk fase 1-forsøg havde forskere fra School of Medicine, Tongji University, Shanghai, forsøgt at behandle 20 patienter med KOL med patienternes egne forstadieceller af typen P63+.

Inden for de seneste år har flere studier koblet forkortede telomerer i de hvide blodlegemer til en lang række sygdomme, herunder kardiovaskulær sygdom, diabetes og muskeltab

Siyu Dai, lektor, Hangzhou Normal University

Cellerne havde forskerne udtaget fra lungerne hos de 20 patienter, opformereret dem til millioner af celler i laboratoriet og efterfølgende transplanteret dem tilbage i patienternes lunger.

Resultatet af forsøget viste, hvor potent denne behandling har potentialet til at være.

Efter 12 uger var lungernes evne til at udveksle gasser med omgivelserne (diffusionskapacitet) steget fra 30 pct. før behandlingen til 39,7 pct. efter 12 uger og 40,3 pct. efter 24 uger.

Den mediane seks minutters gangtest blev blandt forsøgsdeltagerne forøget fra 410 meter inden forsøgets begyndelse til 447 meter efter 24 uger.

Forsøgsdeltagerne scorede også bedre i en livskvalitetstest.

I to patienter, der havde fået diagnosticeret mildt emfysem, reparerede behandlingen skaden på lungerne.

»Transplantation af P63+-celler forbedrede ikke bare lungefunktionen hos patienter med KOL, men forbedrede også symptomerne på sygdommen, for eksempel stakåndethed, tab af muligheder for at træne og vedvarende hoste. Det betyder, at patienterne formentlig kan leve et både bedre og længere liv,« fortalte en af forskerne bag studiet, professor Wei Zou, i en pressemeddelelse, som blev sendt ud fra kongressen.

Rygning forkorter livet på det genetiske niveau

Der stod også kinesiske forskere bag en anden af topnyhederne på ERS.

I et studie analyserede forskerne genetisk materiale på 472.174 personer fra UK Biobank.

Vi ved, at lavere fødselsvægt er associeret til større risiko for lungeinfektioner og kan lede til udvikling af blandt andet astma og KOL senere i livet.

Robin Mzati Sinsamala, ph.d.-studerende, Universitetet i Bergen

Forskerne havde i datamaterialet også kendskab til personernes rygestatus, og om de var tidligere rygere.

Studiet viste meget tydeligt, hvordan rygning har effekt på cellulær aldring ved at forkorte telomererne i de hvide blodlegemer (leukocytter), som er en del af et velfungerende immunforsvar.

Telomererne er indikatorer for, hvor godt celler kan dele sig eller reparere på skader, og når telomererne bliver forkorte, mister cellerne disse evner. På et tidspunkt har cellerne ikke tilstrækkeligt med telomerlængde til at dele sig, og så dør de.

Forskningen viste også, at jo mere personerne i studiet røg, des kortere var længden på telomererne i deres hvide blodlegemer.

»Inden for de seneste år har flere studier koblet forkortede telomerer i de hvide blodlegemer til en lang række sygdomme, herunder kardiovaskulær sygdom, diabetes og muskeltab. Det betyder, at effekten af rygning på telomerlængden formentlig spiller en kritisk rolle i disse sygdomme, selvom der skal mere forskning til at forstå den bagvedliggende mekanisme,« forklarede en af forskerne bag studiet, lektor og læge Siyu Dai fra School of Clinical Medicine, Hangzhou Normal University, Kina, i en pressemeddelelse.

Lungeslim sladrer om inflammation i lungerne ved bronkiektasi

Britiske forskere i skikkelse af postdoc og læge Megan Crichton fra University of Dundee var kommet til ERS med nyheden, at man kan bruge farven på lungeslim fra patienter med bronkiektasi til at sige noget om graden af inflammation i lungerne og fremtidsudsigterne for den enkelte patient.

Bronkiektasi er en tilstand, hvor bronkierne bliver udvidet, hvilket kan lede til ophobning af slim, der kan gøre lungerne følsomme over for infektioner.

I studiet havde forskerne studeret farven på slim fra 13.484 patienter med bronkiektasi og inddelt dem i fire niveauer efter farven på slimen fra den mest klare til den mest ugennemsigtige.

Forskerne fandt en klar sammenhæng mellem niveauet for farven på lungeslim og udfaldet for patienterne. For hver niveau-stigning i farven på slimen steg risikoen for at være død inden for fem år med 12 pct.

»Prøver af slim kan let indsamles fra de fleste patienter, og farven på slimen har vist sig som værende en brugbar indikator og let at analysere biomarkør for sygdomsprogression. Vi tror på, at implementeringen af disse biomarkører i klinisk praksis vil forbedre behandlingen og overvågningen af patienter med bronkiektasi,« fortalte Megan Crichton i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen havde ERS fået professor Carlos Robalo Cordeiro fra Universitet i Coimbra, Portugal, til at kommentere på forskningsresultatet.

»Hvis dette bliver rullet ud i klinisk praksis, kan det gøre en virkelig forskel i forhold til sygdomskontrol og gøre det muligt for læger at intervenere på et tidligere tidspunkt, hvis det står klart ud fra en undersøgelse af farven på slim, at patientens symptomer bliver værre,« udtalte han.

Luftforurening giver mindre babyer

Et studie med 4.286 børn fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Estland viste, at mødre, der er udsat for luftforurening under graviditeten, føder mindre babyer, men også at grønne områder i lokalområdet leder til fødslen af større babyer.

Vores resultater indikerer, at raske nyfødte babyer har et individuelt respons-mønster til luftforurening

Olga Gorlanova, læge, University Children’s Hospital

Forskerne undersøgte i studiet luftforurening (NO2, ozon, sort kulstof, PM2,5 og PM10) i det område, som kvinderne levede i, da de fødte, og tætheden af vegetation, herunder skov og landbrug, i lokalområdet målt via satellitfotos.

Forskerne sammenlignede disse målinger med babyernes fødselsvægt, hvori de justerede deres data for blandt andet moderens alder, om moderen røg, eller om moderen havde nogen sygdomme.

Resultatet af studiet viste, at forurening med PM2,5, PM10, NO2 og sort kulstof var associeret med en gennemsnitlig lavere fødselsvægt på i omegnen af 50 gram, mens grønne områder i lokalområdet ledte til gennemsnitligt 27 gram tungere babyer.

»Vi ved, at lavere fødselsvægt er associeret til større risiko for lungeinfektioner og kan lede til udvikling af blandt andet astma og KOL senere i livet. Vores resultater antyder, at gravide kvinder, der er udsat for luftforurening, selv ved relativt små mængder, føder mindre babyer. De antyder også, at det at bo i grønne omgivelser kan modvirke denne effekt,« fortalte ph.d.-studerende Robin Mzati Sinsamala fra Universitetet i Bergen.

Luftforurening påvirker proteiner i blodet hos ufødte børn

Luftforurening kan også direkte påvirke cellulære processer hos de ufødte børn. Det var konklusionen i et studie fra Schweitz.

I studiet havde forskerne undersøgt, hvor meget luftforurening mødrene til 449 raske børn havde været udsat for under graviditeten, og sammenlignet det med målinger af niveauerne af 11 proteiner i navlestrengsblod fra børnene taget ved fødslen.

Resultatet af studiet viste, at forurening med højere niveauer af NO2 var associeret med forhøjede niveauer af Beclin-1-protein, som er et essentielt protein i aktiveringen af autofagi. Autofagi er processen, hvormed celler ”æder” sig selv – en vigtig del af det cellulære stressrespons.

Højere niveauer af NO2 var også associeret til lavere niveauer af SIRT1, der ligeledes spiller en rolle i det cellulære stressrespons, inflammation og aldring.

Forskerne fandt også, at luftforurening påvirkede niveauerne af proteinerne IL-8 og IL1B, der som de andre proteiner er involveret i inflammation.

»Vores resultater indikerer, at raske nyfødte babyer har et individuelt respons-mønster til luftforurening. Vi tror, at dette kan være en indikation på, at nogle babyer er mere sårbare over for luftforurening end andre,« fortalte læge Olga Gorlanova fra University Children’s Hospital, University of Basel, i en pressemeddelelse.

E-cigaretter og vapes associeret med kronisk stress

Endelig viste et studie på ERS, at unge, som benytter e-cigaretter eller ”vaper”, har større sandsynlighed for at opleve kronisk stress.

I studiet havde forskere fra Canada bedt 905 unge i alderen 15 til 30 år om at svare på et spørgeskema, der blandt andet indeholdt spørgsmål til brug af e-cigaretter eller vapes og forsøgsdeltagernes mentale tilstand.

12,7 pct. svarede at de brugte e-cigaretter eller vapes.

Resultatet af undersøgelsen viste, at selvom unge, der benyttede e-cigaretter eller vapes, faktisk var mere fysisk aktive, havde de også højere sandsynlighed for at svare, at de oplevede ekstrem kronisk stress i deres liv.

»Kronisk stress kan lede til blandt andet angst og depression. Det er vigtigt, at unge mennesker, som oplever kronisk stress, modtager støtte tidligt for at hjælpe dem med at undgå at reagere på stressen på en usund måde, for eksempel ved at vape eller ryge. Vaping er ikke en effektiv måde at håndtere stress, men stress og angst kan udløse en trang til at vape, hvilket gør det sværere at stoppe,« fortalte en af forskerne bag studiet, læge Teresa To fra The Hospital for Sick Children i Toronto i en pressemeddelelse.