Lungeultralyd ser ud til at kunne skelne typen af kronisk afstødning efter lungetransplantation

Kronisk afstødning efter lungetransplantation rammer næsten alle patienter på et eller andet tidspunkt.

Op imod 50 pct. oplever det inden for fem år, mens 90 pct. oplever kronisk afstødning inden for ti år.

ERS 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

Der er dog forskel på typen og alvorsgraden af lungeafstødning, og hidtil har læger overvejende skelnet undertyperne af kronisk afstødning ud fra en kombination af lungefunktionsundersøgelser og højopløsnings-CT-scanninger (HRCT).

Nu viser ny dansk forskning dog, at en kyndig læge med en lungeultralydsscanner kan være med til at retningsangive, hvilken kronisk afstødningstype der måtte være tale, og dermed være med til hurtigere at sende patienterne i den rette retning for supplerende udredning og eventuel behandling.

»Med lungeultralydsscanninger af denne patientgruppe kan lægen hurtigere afklare typen af kronisk afstødning. Er det den mest aggressive af dem, skal patienten blandt andet hurtigt HRCT-scannes for at vurdere omfanget. Man kan sige, at vi kan bruge lungeultralyd til hurtigere at få alarmklokkerne til at ringe, så patienterne kan udredes og eventuelt tilbydes behandlingsforsøg hurtigere og således forhåbentligt bidrage til at optimere den samlede prognose,« fortæller klinisk lektor og specialeansvarlig overlæge Jesper Rømhild Davidsen fra Syddansk Center for Interstitielle Lungesygdomme (SCILS) ved Lungemedicinsk Afdeling J på Odense Universitetshospital.

Han er en af initiativtagerne bag forskningen og førsteforfatteren bag det nye publicerede studie, og Jesper Rømhild Davidsen har netop præsenteret sine forskningsresultater på den årlige lungemedicinske kongres for European Respiratory Society (ERS).

To former for afstødning leder til forskellige prognoser

Inden for kronisk afstødning efter lungetransplantation skelner man mellem to typer afstødning: den ‘klassiske’ bronchiolitis obliterans syndrom (BOS) og den mere aggressive restriktive allograft syndrom (RAS).

Vi kan bruge lungeultralyd til hurtigere at få alarmklokkerne til at ringe, så patienterne kan udredes og eventuelt tilbydes behandlingsforsøg hurtigere

Jesper Rømhild Davidsen, klinisk lektor og specialeansvarlig overlæge, Lungemedicinsk Afdeling J, OUH

BOS opfører sig typisk med udvikling af KOL-lignende lungefunktionsfald og røntgenforandringer, mens RAS røntgenmæssigt dækker over flere typer fibroselignende forandringer på HRCT-scanningerne, blandt andet fibroseforandringer, som inddrager lungehinderne, og som samlet medfører et restriktivt lungefunktionstab. Ved lungeultralyd kan man identificere tegn på lungefibroseforandringer, men omvendt ser man ikke forandringer ved KOL/emfysemtilstande, medmindre andre komorbiditeter er til stede samtidig.

Begge kroniske afstødningstyper leder til, at lungefunktionen falder, men ved RAS går det hurtigere. Ved RAS er prognosen også betydeligt dårligere.

»Det spørgsmål, som vi så har stillet i dette studie, er, om vi med lungeultralyd kan identificere fund, der er forenelige med fibrose, og som kan indikere RAS,« forklarer Jesper Rømhild Davidsen.

Kan skelne mellem RAS og BOS med ultralyd

I studiet, som er udført i tæt samarbejde med lungemedicinske og radiologiske kolleger fra Lungetransplantationsafsnittet ved Rigshospitalet og Lungemedicinsk Afdeling ved Århus Universitetshospital, har forskerne inkluderet 25 patienter med kronisk afstødning efter lungetransplantation.

6 havde RAS, og 19 havde BOS.

Lægerne scannede patienterne med lungeultralyd inden for tre måneder før eller efter den HRCT-scanning, som var med til at identificere den kroniske afstødningstilstand. Derefter holdt forskerne fundene op imod hinanden.

Forskerne fandt, at lungehinden i specielt lungernes overlapper hos patienter med RAS var næsten dobbelt så tyk som hos patienter med BOS. Hvor lungehinden var af normalt glat udseende ved BOS, var den ved RAS mere irregulær og knudret. Disse forskellige karakteristika kunne lægerne benytte til at forstærke mistanken om en RAS-diagnose.

Patienter med RAS havde også større grad af lungevævsforandringer end patienter med BOS. Det var typisk forandringer, der indikerede en større vævsdensitet, samt lungeultralydsfund, der er velkendte for klassiske lungefibrosesygdomme.

Et større multicenterstudie vil være nødvendigt for at kunne se på, om vi kan finde flere indikatorer i andre retninger, samtidig med at det vil være med til at validere vores fund

Jesper Rømhild Davidsen, klinisk lektor og specialeansvarlig overlæge, Lungemedicinsk Afdeling J, OUH

»Vores konklusion er, at fibrotiske lungeforandringer, der relaterer sig til RAS, kan identificeres med lungeultralyd. Laver man en lungeultralydsscanning og finder fortykkelser på lungehinden hos patienter, som ellers opfylder kriterierne for at have kronisk afstødning, indikerer det, at patienten har RAS fremfor BOS,« siger Jesper Rømhild Davidsen.

Vil lave større studie for at finde flere målbare forskelle

Jesper Rømhild Davidsen mener, at resultatet nemt kan implementeres i udredningen af patienter med mistanke om kronisk afstødning efter lungetransplantation. Lungeultralyd kan laves ‘bedside’ på få minutter i de rigtige hænder.

»Vores studie er det første af sin art og dermed et såkaldt proof of concept-studie. Det er væsentligt at fastslå, at lungeultralyd ikke skal erstatte CT-scanningerne, men lungeultralyd kan komme ind som et ekstra tungtvejende lod i den samlede udredning af kronisk afstødning og være med til hurtigere at få de patienter, der præsenterer med symptomer på RAS, henvist til netop CT-scanning og også få dem hurtigere i en eventuel supplerende behandling,« siger Jesper Rømhild Davidsen.

Han fortæller også, at da kronisk afstødning efter lungetransplantation er en sjælden tilstand hos en i forvejen meget selekteret patientkategori udført i et lille land som Danmark, så har studiet ikke været særligt stort, og forskerne og lægerne har derfor kun haft mulighed for at kigge på få indikatorer for målbare forskelle på lungeultralyd mellem RAS og BOS.

»Et større multicenterstudie vil være nødvendigt for at kunne se på, om vi kan finde flere indikatorer i andre retninger, samtidig med at det vil være med til at validere vores fund. Det vil også være interessant at følge patienter med RAS over tid for at se, om vi kan benytte lungeultralyd til monitorering af sygdomsaktivitet og progression. Indtil videre har vi i hvert fald vist, at lungeultralyd kan have en plads i udredning af patienter med mistanke om kronisk afstødning efter lungetransplantation,« siger Jesper Rømhild Davidsen.