KOL og genetikken bag på rygning-associeret aldring tog fokus på andendagen af ERS

For første gang nogensinde har forskere vist, at det er muligt at reparere skader på lungevæv hos patienter med KOL ved transplantation af deres egne lungeceller.

Det er en af de store nyheder her på sidstedagen af den store lungekongres for European Respiratory Society (ERS).

I jagten på en kur mod KOL er forskere i stigende grad begyndt at skele i retning af stamceller og andre forstadieceller som potentielle kandidater til at reparere beskadiget lungevæv.

ERS 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

I det omtalte studie har forskere fra Kina undersøgt, om den forstadie-celletype, der hedder P63+, og som kan blive til en lang række celler i luftvejsvæv, kan benyttes til at udbedre skader i lungevævet hos personer med KOL.

Forsøg på dyr har allerede vist, at celletypen kan reparere beskadiget epitel i alveolerne, der er små luftfyldte rum i lungerne, og som spiller en essentiel rolle i udvekslingen af gas mellem indåndingsluft og iltning af blodet.

Fik transplanterede egne forstadieceller

I fase 1-forsøget deltog 20 patienter med KOL.

35 pct. af patienterne havde alvorlig KOL, mens 53 pct. havde ekstremt alvorlig KOL.

Forskerne udtog P63+-celler fra forsøgsdeltagernes lunger og brugte dem til at danne millioner af celler, som de med bronkoskopi kunne transplantere tilbage ind i lungerne.

17 patienter modtog behandlingen, mens tre ikke gjorde og agerede kontroller i forsøget.

Forskerne undersøgte patienterne efter 12 og 24 uger for at vurdere effekten af behandlingen, og hvor veltolereret den var.

Udbedrede skader på lungerne

Resultatet af studiet viser, at alle patienterne tog godt imod behandlingen, og at lungernes diffusionskapacitet – et mål for lungernes evne til at udveksle gasser med omgivelserne – steg fra 30 pct. før behandlingen til 39,7 pct. efter 12 uger og 40,3 pct. efter 24 uger.

Den mediane seks minutter gangtest blev blandt forsøgsdeltagerne forøget fra 410 meter inden forsøgets begyndelse til 447 meter efter 24 uger.

Forsøgsdeltagerne scorede også bedre i en livskvalitetstest.

I to patienter, der havde fået diagnosticeret mildt emfysem, reparerede behandlingen sågar skaden på lungerne.

»Transplantation af P63+-celler forbedrede ikke bare lungefunktionen hos patienter med KOL, men forbedrede også symptomerne på sygdommen, for eksempel stakåndethed, tab af muligheder for at træne og vedvarende hoste. Det betyder, at patienterne formentlig kan leve et både bedre og længere liv,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Wei Zou fra School of Medicine, Tongji University, Shanghai, Kina, i en pressemeddelelse fra ERS.

Han noterer sig også, at behandlingen kurerede patienterne for emfysem.

»Hvis emfysem progredierer, øger det risikoen for død. I dette studie fandt vi, at P63+-celler kan reparere mildt emfysem og få lungeskaden til at forsvinde. Vi kan dog ikke reparere alvorligt emfysem endnu,« siger Wei Zou.

Forskerne har på baggrund af deres resultater planlagt et fase 2-forsøg med flere patienter.

Rygning gør cellerne genetisk set ældre

Et andet af de interessante studier, der netop er blevet løftet sløret for på ERS, stammer også fra Kina, og i det kunne forskere vise, at rygning forkorter telomererne i de hvide blodceller (leukocytter) i vores immunsystem.

Inden for de seneste år har flere studier koblet forkortede telomerer i de hvide blodlegemer til en lang række sygdomme, herunder kardiovaskulær sygdom, diabetes og muskeltab

Siyu Dai, læge, Hangzhou Normal University

Telomererne er en indikator for, hvor godt cellerne kan dele sig og derved erstatte tabte celler og reparere celleskader. Når telomererne blive forkortet, hæmmer det cellernes muligheder for at dele sig, og aldring er kendetegnet ved netop manglende celledeling – delvist på grund af forkortede telomerer.

På et tidspunkt er telomererne også så korte, at cellerne ikke kan dele sig mere, og så dør de. Det gælder ikke bare for de hvide blodlegemer, men for alle kroppens celler.

Tidligere har studier vist, at hvide blodlegemer i blodet hos rygere har forkortede telomerer, men det er ikke før nu vist, at rygning i sig selv og antallet af cigaretter om dagen har direkte betydning for telomerernes længde.

»Vores studie kommer med flere beviser for, at rygning leder til aldring. Eftersom der er klare helbredsfordele ved at stoppe med at ryge, er det tid til at inkludere støtte til rygestop og behandling af rygning i den kliniske praksis for at hjælpe til med at skabe et røgfrit miljø til den næste generation,« fortæller en af forskerne bag studiet, lektor og læge Siyu Dai fra School of Clinical Medicine, Hangzhou Normal University, Kina, i en pressemeddelelse.

Undersøgte næsten en halv mio. menneskers arvemasse

I studiet brugte forskerne en avanceret statistisk analysemetode til at undersøge variationer i gener (kendt som SNP’er, hvor én enkelt af DNA’ets byggesten er byttet ud med en anden) for at finde ud af, hvordan det at ryge kausalt er relateret til sygdom og helbred.

I studiet undersøgte forskerne data fra 472.174 personer i UK Biobank og kiggede specifikt efter 113 SNP’er relateret til rygning.

De 15 SNP’er er kendt for at være associeret til at være nuværende ryger, 78 SNP’er er kendt for at være associeret til det aldrig at have røget, mens 20 SNP’er er kendt for at være associeret til det at være forhenværende ryger.

Forskerne havde også adgang til studiepersonernes rygestatus og andre helbredsmæssige data fra tidspunktet for prøvetagning.

Rygning kapper længde af telomererne

Resultatet af undersøgelsen viser, at det at være nuværende ryger var forbundet med at have forkortede telomerer i arvemassen i de hvide blodlegemer, hvilket ikke var tilfældet hos personer, som ikke røg.

Der var tendens til, at personer, som tidligere havde røget, også havde forkortede telemorer i de hvide blodlegemer, men resultatet var ikke statistisk signifikant.

Forskerne fandt også, at jo mere forsøgspersonerne røg, des kortere var deres telomerer i de hvide blodlegemer.

»Inden for de seneste år har flere studier koblet forkortede telomerer i de hvide blodlegemer til en lang række sygdomme, herunder kardiovaskulær sygdom, diabetes og muskeltab. Det betyder, at effekten af rygning på telomerlængden formentlig spiller en kritisk rolle i disse sygdomme, selvom der skal mere forskning til at forstå den bagvedliggende mekanisme,« forklarer Siyu Dai.

Siyu Dai fortæller, at det næste skridt i forskningen er at finde ud af, om passiv rygning har en lignende effekt på telomererne.